Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
interesser kan varetas. (Sluites.)
2. Kommunal virksomhet.
Elektrificering av gasverk.
1923, No. 7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
— alene eller i forbindelse med andre. Og utviklingen
i vort land har ogsaa vist, at kommunerne ogsaa stort
seet evner at løse en saadan opgave.
Det kan, i denne forbindelse være av interesse at
merke sig at den private virksomhet i utlandet staar
i første række hvor det gjælder elektricitetsforsyningen.
I Amerikas Forenede Stater er saaledes den almindelig
elektricitetsforsyning hovedsagelig bygget paa den
private foretagsomhet, men under en omfattende offent
lig kontrol. Kun et faatal av de større forsynings
anlæg drives der for kommunal regning.
Der hefter imidlertid den ulempe ved en kommune
administration at den ikke altid har saa frie hænder til at
lede et foretagende økonomisk som et vanlig forretnings
foretagende.
I saa henseende maa de kommunale samtnen
slutninger sies at staa gunstigere. Med sin fortrinlige
tilpasningsevne muliggjør disse en opbygning av or
ganisationer av passende størrelse uten at være bundet
av væsentlig andre hensyn end de som stemmer med
en heldig løsning av elektricitetsspørsmaalet. Frukt
bringende samarbeide kan tilveiebringes mellem land
distrikter og byer, og med større industrielle bedrifter.
I andre land som f. eks. Tyskland, Schweiz,
Sverige, Frankrige o. fl. spiller dog statens og kom
munernes deltagelse i elektricitetsforsyningen en stor
rolle ved siden av den kontrollerte private foretagsom
het som dog saavidt vites i intet land er helt ute
stængt.
Komiteen er av den opfatning at det som for
holdene ligger an i vort land ikke er til fordel for
utviklingen at den private foretagsomhet holdes væk
fra elektricitetsforsyningens omraade.
Denne organisationsform indebærer i sig mulighe
ten for at der tages berettigede hensyn baade til de
økonomiske forhold og de samfundsmæssige interesser.
De sidste aars raske bygning av elektricitetsfor
syningsanlæggene — og disses omfang og kapitalbe
hov seet i forbindelse med den nu indtraatte øko
nomiske depression gjør det nødvendig at overveie
om forsyningen kan mangtes av kommuner og stat
alene. Kan ikke det ske bør den private virksomhet
tas til hjælp under rimelige garantier til almenhetens
betryggelse.
Omfatter sammenslutningen alle herreder i et fylke,
vil administrationen kunne forenkles naar fylkestinget
kan træffe bindende avgjørelser for samtlige herreder.
Men ved etablering av et fylkesverk maa det sies at
være i høieste grad betænkelig, at et mindretal i
fylkestinget, som godt kan repræsentere den be
tydeligste del av folkemængden og interesserne, ved
en fylkestingbeslutning skal kunne tvinges ind i et fore
tagende av de dimensioner og med det økonomiske
ansvar som det her kan bli tale om, uten seiv at
ønske det. Vedkommende herreder kan f. eks. seiv
allerede ha ordnet sin elektricitetsforsyning.
Ved kommunal virksomhet paa eiektricitetsfor
syningens omraade kommer man utenom den væsent
ligste av de ovenfor nævnte betænkeligheter ved
ukontrollert privat drift.
Komiteen har villet raade bod paa denne farlige
rnulighet ved at foreslaa at de kommuner som ikke har
ønsket at delta i fylkesforsyningen heller ikke skal være
forpligtet til at delta i et eventuelt underskud.
Ogsaa en kommunal elektricitetsforsyning maa selv
følgelig drives paa en saadan maate at de nedlagte
kapitaler kan forrentes. Men et eventuelt nettoutbytte
kommer her forbrukerne seiv tilgode.
Der kan ved etablering av et fylkesverk ved tvang ogsaa
opstaa vanskeligheter derved at et fylkes grænser ikke
altid danner en naturlig grænse for elektricitetsfor
syningen.
Komiteen er av den mening at bestemmelsesrette?i til
at a?iordne den almindelige elektricitetsforsyning maa an
sees som en naturlig kommunal opgave og har derfor over
ensstemmende hermed foreslaat en fortrinsret for kom
munen til seiv at anordne elektricitetsforsyningen inden
sine egne grænser, enten ved seiv at overta denne eller
kunne overlate den til andre.
Man anser det at være av den aller største be
tydning at byerne og herrederne gaar sammen om
elektricitetsforsyningen i distrikterne eller at der ind
ledes et fruktbart samarbeide mellem deres forsynings
verker.
Kommunale sammenslutninger bør ha vedtægter
approberet av Kongen, for at de samfundsmæssige
Det er utvilsomt saa, at en kommune i mange
tilfælder har den største interesse av seiv at over
ta elektricitetsforsyningen inden sine egne grænser
Gjennem akkumulering ad varmeteknisk vei kan
nok endel døgnutjevning ske, men sæsonreguleringen,
som er den vigtigste, kan ikke løses paa denne maate.
Anvendelsen av spildkraft paa den mest økono
miske maate er endnu et problem som maa ansees
uløst.
Ved Kristiania Gasverk har man i nogen tid
imidlertid søkt at finde en anvendelse for spildkraften
ved anvendelse i gasretorterne istedetfor ophetning
med koks. Resultaterne av disse forsøk blev fornylig
meddelt gjennem et foredrag av professor Farup som
har ledet disse forsøk.
Industrien i sin almindelighet kan ikke indrette
sit forbruk efter saa kortvarige og ubeleilige tider som
den den virkelige spildkraft tilsier, dertil er arbeids
hjælpen for dyr og anlægningsomkostningerne for store
til at gjøre saadan intermitterende drift lønsom seiv
med helt gratis strøm. De elektrokemiske bedrifter
er heller ikke egnet for diskoniutet i driften.
Professoren talte indledningsvis om kulforekom
sterne. Anslagsvis er der endnu 7000 milliarder ton
tilbake og ca. en milliard brukes hvert aar. Ved
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
