Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som det sees, av-
hænger spændingen
kun av temperaturen,
ratur. Det vil imidler-
tid av nedenstaaende
fremgaa, at denne
variation fuldstændig
kan bortelimineres ved
hjælp av pendelens
kompensationsindret-
mng.
Pendelen [F) er av
speciel staallegering
med en meget liten
utvidelseskoefficient.
Vegten (V) paa pen-
delen bestaar av en
messingkule, som for
ningstiden kan skrues
kulen er nederst, vil
1923, No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
uhret selve pendelen som driver uhret. Der findes
derfor ingen lodder eller uhrfjær i »Brillie« uhrene.
Den drivende kraft er derimot en ganske liten »La
timer-Clark« celle, der er ophængt umiddelbart bak
selve uhrskiven, og vist paa fig. 2.
For at opnaa en nøiagtighet i svingningstiden paa
4- 1 sekund pr. døgn, er det nødvendig at svingningsvin
kelen holdes konstant indenfor + 0,3°. Dette bevir
kes likeledes av det strømstøt som hvert sekund sendes
gjennem spolen. Svinger nemlig pendelen for hurtig,
vil den spænding som induceres av den svingende
magnet være større end spændingen fra cellen, saa
ledes at der vil sendes en strøm gjennem cellen,
motsat reltet cellens polaritet. Dette vil øieblikkelig
virke bremsende paa pendelen. Paa den anden side
vil pendelen, dersom den svinger for langsomt, ikke
inducere tilstrækkelig stor
Fn »Latimer Clark« celles positve pol bestaar av
en arnalgamert platinplate i en deig av kviksølv
oksydulsulfat, zinksulfat og kviksølv, og dens negative
av zink, begge anbragt i en zinksulfatopløsning. Ele
mentets spænding er:
spænding i spolen, saa
ledes at differansen mel
lem denne og cellens
spænding vil bevirke en
strøm gjennem spolen
større end den der træn
ges for at tilføre pendelen
den vanlige energi. Pen
delen vil derfor bli truk
ket kraftigere ind i spolen
hvert sekund, indtil atter
den rigtige svingnings
hastighet er opnaadd.
Av interesse er det at
lægge merke til hvor
hurtig en saadan regule
ring gaar for sig. For
søker man eksempelvis at
la pendelens svingnings
vinkel økes ved et støt,
vil den allerede efter
3 —4 svingninger være
kommet tilbake til den
normale tilstand. Det
dens tyngdepunkt ved stigende temperatur hæves og
saaledes kunne kompensere den tilsvarende svake for
længelse av selve pendelen.
Som ovenfor nævnt foretas reguleringen av sving
ningstiden ved op- eller nedskruning av messingkulen
(.M). Denne »grovere« regulering benyttes hvis uhret
vinder eller taper mere end ca. 4 sekunder i døgnet.
En finere regulering opnaaes ved at nærme eller fjerne
2 smaa stykker blødt jern [A) til eller fra spolen (N).
Nærmes jernstykkerne vil spolens selvinduktion økes
og den vil virke mere bremsende paa pendelen saa
svingningstiden forlænges. Fjernes jernstykkerne, er
det motsatte tilfældet.
Nederst paa pendelen er der anbragt en U-formet
permanent staalmagnet (M). Ved pendelens sving
ninger frem og tilbake føres magnetens ene ben ut
og ind gjennem en hui spole (S}, beviklet med et
meget høit antal vindinger av tynd traad.
Paa pendelens øverste del er anbragt en liten
pal (H)t hvormed pendelen driver palhjulet (Tj, og
derigjennem verket med viserne. Imot hjulet (T)
hviler en kontakt (K). Hver gang pendelen svinger
fra høire til venstre drives palhjulet en tand frem, og
derved sluttes for et ganske kort øieblik de 2 kon
takter (K), i samme nu som pendelen paa sin vei
bortover mot venstre passerer midtstillingen.
Paa den akse i hoveduhret hvorpaa sekundviseren
er fæstet, er der endvidere anbragt en skive (S) med
to næser, se fig. 3. Mot denne skive, der altsaa
dreier sig en gang rundt i minuttet, hviler der paa
hver side en arm {A ) og [B), som foroven er for
synet med kontakterne [a] og (/;), der atter staar i
forbindelse med ledningerne til biuhrene. Da næserne
paa skiven [S) ikke er 1800, men 174° fjernet fra
hverandre og da skiven, i likhet med sekundviseren
dreier tig 6° hvert sekund, vil armene [A) og [B)
hvert halve minut springe ned fra næserne paa skiven
(5), dug ikke samtidig, idet den ene gang [A) falder
ned først og [B) et sekund senere, mens næste gang
[B] er et sekund før [A).
Ved det at kontakterne (K) slutles gaar der et
kort øieblik strøm fra cellen [E) over spolen [S] og
tilbake over kontaktene (Ä’) til cellen. Denne strøm
har den motsatte retning av den strøm som induceres
i spolen av magneten [M] og er normalt en liten
smule større, idet spolen er saatedes dimensionert at
differancen akkurat er det som trænges for at tilføre
pendelen ny energi istedenfor den som mistes ved
driften av uhrverket, friktion, luftmotstånd etc. Da
pendelens svingningstid er 1/2 sekund, sluttes kontak
terne {K) en gang hvert sekund.
Resultatet av dette er at der hvert halve minul sendcs
en strømimpuls utover ledningerne til biuhrene, først
samme ser man naar man prøver at bremse den
noget op og ned. Da
regulering av sving-
iP »fl| idet den synker noget
/ ifelW ved stigende tempe-
E= 1,43285 -r- 0,00119 (/-f 15) volt
Fig- i. gjængerne i messing- Fig. 2.
76
ifh
0T i E
1
i
i i
\ I
i i
I ! P
i i
0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
