Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 30. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 14
Vanskeligheten ligger nu i at finde en praktisk
brukbar maate at konstatere gnistringen paa. Seiv om
gnistgapet var anbragt utenpaa boksen, vilde det være
vanskelig at opdage gnisterne i dagslys. Vi har for
søkt med en akustisk overføring ved at fæste en gummi
slange til nederste ende av den huie stang og lytte
relsesorden end isolatorkapaciteten, vil det altid være
mulig at indstille gnistgapet slik, at der ikke springer
nogen gnist over naar isolatoren er hel. Hvis derimot
isolatoren har gjennemslag i øverste kappe vil spæn
dingen mellem punkterne 0 og stige, og der opstaar
gnistring ifald avstanden mellem kulene er den samme.
efter lyden av gnistringen. Dette har imidlertid vist
sig at være en usikker metode, særlig naar inspektionen
foregaar i vind — hvilket som oftest er tilfældet paa
disse kanter av landet. Og seiv i stille veir er det
vanskelig at observere variationer i gnistringens styrke.
Betydelig bedre resultater venter vi av en række
eksperimenter som er utført med traadløs overføring av
lyden. Av fig, 1 vil sees, at kombinationen isolator
—mast—gnistgap utgjør en svingekreds, hvori opstaar
høifrekvente svingninger av meget liten bølgelængde,
da kredsens kapaciteter er meget smaa og selvinduktio
nen forsvindende liten. Bølgelængden varierer desuten
overensstemmende med boksens stilling i forhold til
masten. Det vil derfor aabenbart være vanskelig uten
komplicerte hjælpemidler at lage en mottageranordning
basert paa avstemning til resonans for bestemte bølge
længder. Men paa saa liten avstand som det her er
Paa lignende maate kan man gaa frem for at prøve
den midtre kappe. Hvis gnistringen fortsætter ved
berøring av nedre kitlag, tyder det paa at ogsaa midtre
kappe er defekt. Derimot kan man paa denne maate
ikke med sikkerhet fastslaa om midtre eller nederste
kappe alene er defekt. Dette er vel ogsaa sjelden til
fælde.
Fig- 5-
Fig. 3
Fig. 4.
100
«I
-S-H!
iL
O 1!
B
II
ifi
i- t-J fm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
