Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 13. juli 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De likerettede bølgetog er vist i fig. 2e.
5TRE.K.
«wwwmrnmmmmmmmmmmmm*
EMPET.
’ * M.I 11 -
F>g- 3-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 16, 1923
Man anvender for at opta energien fra æteren en antenne
av lignende art som paa avsenderstationen.
’ved at belæggene rjernes fra hinanden gaar over i
en antenne.
At paavise feltets tilstedeværelse og ophør er nu
reducert til at paavise tilstedeværelse eller ophør av
svingningen i mottagerantennen.
Det gjælder nu at bringe en høifrekvent strøm
til at pulsere i denne antenne.
Har man først en høifrekvent strøm til sin dis
position, er det let nok ved induktion at bringe den
over paa antennen.
Denne kan paavises f. eks. ved et amperemeter
eller ret og slet en glødelampe i antennen, denne vil
lyse med et kort og et længere glimt for bokstavet
»A.«
Høifrekvent vekselstrøm kan man skaffe sig paa
forskjellig maate f. eks. ved direkte maskingenerering.
Da nu mottagerantennens energi som følge av sen
derenergiens spredning avtar rakst med avstanden fra
senderen følger, at det snart blir nødvendig at ha
meget følsomme strømregistreringsapparater.
Mottagning efter hørselen ved hjælp av telefon er
nu almindelig for mindre stationer.
Da der i antennen er høifrekvent vekselstrøm, vil
man intet resultat opnaa ved at sætte telefon direkte
ind i antennen. Hvis telefonmembranet kunde svinge
i den høifrekvente takt, ville øret alikevel intet høre,
da vi kun kan opfatte som lyd de fortætninger og
fortyndninger i luften hvis frekvens ligger inden visse
lavere grænser.
Generatorer herfor skiller sig kun i tekniske detal
jer paa grund av den høie frekvens fra de almindelige
vekselstrømsdynamoer; ved lysbuegeneratorer efter
Poulsens opfindelse eller ved de saakaldte treelektrode
’ventiler. Ved alle de hidtil nævnte midler faaes en
jevn, saakaldt udæmpet eller kontinuerlig vekselstrøm.
Man maa benytte den høifrekvente strøm til at
avstedkomme vibrationer inden disse frekvensgrænser
av telefonmembranet. Dette opnaaes forholdsvis en
kelt for de dæmpede svingninger, der jo bestaar av
bølgetog, som ankommer i en brukbar takt sig imellem.
Man likeretter de høifrekvente svingninger ved f. eks.
at la dem passere en saakaldt detektor f. eks. et krystal.
der kun er ledende for elektrisk strøm i én retning.
Bortset fra en hurtig økning av svingningerne ved
prikkens eller ved strekens begyndelse og en hurtig
avtagen ved tegnenes slutning has, under hele tegnenes
varighed, en jevn vekselstrøm i antenen. Fig. 2 b.
En anden maate at skaffe sig høifrekvens paa er
den der brukes i gniststationerne.
Her lar man en kondensator mange gange pr.
sekund oplades til en høi spænding, og lar den hver
gang utlade sig over en gnistbane gjennem en selvinduk
tionsspole. Fig. 3. For hver utladning faaes en række
dæmpede svingninger hvis frekvens bestemmes av
kredsens C og L og et dæmpet bølgetog i æteren.
"Fig. 2 d.
Først efter krystallet kommer nu telefonen, begge
dele i parallel til en spole eller kondensator i antennen.
Fig. 4. Gjennem telefonen vilde der, om man bortser
fra telefonens store selvinduktion, gaa ensrettede
strømstøt, men fremdeles i høifrekvent takt.
Slaar man f. eks. bokstavet »A« med en gniststa
tions telegrafnøkkel, oplades kondensatoren til over
lægsspændingen først f. eks. 5 gange i det 1/i0 sek.
som prikken tar og derpaa atter efter en pause, 15
gange ide 3/io sek. streken tar. Bølgetogene i æteren
vil bli ordnet tilsvarende, først en kort række paa 5
tog og derpaa en længere række paa 15 tog.
Paa grund av telefonens store selvinduktion vil de
høifrekvente støt utjevnes slik at man for hvert bølge
tog faar et enkelt støt, der driver telefonmembranet
ut en bestemt vei.
I tiden mellem 1 ste og 2 det bølgetog slaar mem
branet tilbake paa grund av sin elasticitet atter ut for
2 det bølgetog o. s.v. Membranet vil følgelig svinge i
bølgetogenes takt, og man vil høre en tone, hvis høide
svarer til denne takt.
Det næste spørsmaal blir nu hvorledes man paa
mottagerstedet skal kunne paavise feltets periodiske
eksistens.
Man lar feltet paavirke en leder anbragt slik, at
paavirkningen blir størst mulig. Anderledes stiller det sig, naar det er udæmpede
signaler, der skal gjøres hørbare.
De samme betingelser der paa sendersiden gjaldt
for at faa overført mest mulig energi fra lederen til
æteren, gjælder nu ‘Stort set, paa mottagersiden for
ta faa maximum energi over fra æteren til lederen.
Dersom disse svingninger likerettes som antydet i
fig. 2 c og sendes gjennem telefonen, vil membranet
slaa ut og staa utslaat saalænge prikken og streken
Fig. 2.
i. In» p.
UDE MP ET..
Fig. 4.
119
y
L—*4)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
