Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 20. juli 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 17, 1923
begeistring, at man skal begynde at tyde dem, desværre
ikke forstaar.
stille ind saa sterk reaktion, at mottageren genererer
og mottagerantennen altsaa svinger kontinuerlig. I
naboernes antenner vil der da bli to svingninger, som
oftest med litt forskjellig frekvens. Den ene kommer
fra sendestationen, den anden fra den uheldige lytters
antenne. I naboens antenner blir der nu interferens,
talen eller musiken forsvinder og man hører kun en
gjennemtrængende pipen.
I de tilfældcr, hvor man kan, bør man følgelig
søke at undgaa at bruke forsterkning og heller bruke
mest mulig effektiv antenne, likeretter og telefon. Kan
man ikke greie sig dermed, kommer først nu turen til
forsterkerne. Disse kan anordnes for anbringelse før
likeretteren, høifrekvensforsterkere eller efter likeretteren,
lavfrekvensforsterkere eller lydforsterkere. I alminde
lighet kan det vel sies, at høifrekvensforsterkning for
sterker renest, men lavfrekvensforsterkning forsterker
mest.
Ved bymæssig bebyggelse og mottagerne i hæn
derne paa alle slags mennesker kan man let tænke sig
hvad dette kan føre til.
At der maa træffes forholdsregler for at hindre
slike forhold er indlysende. Der er mange mulige utveie. Naar høittaleapparater skal benyttes er flere trin
lavfrekvensforsterkning nødvendig og slike forsterkere
medfølger ofte selve høittaleapparatet som en integre
rende del.
Paa korte avstande er reaktionskobling idetheletat
ikke nødvendig.
Paa avstand, hvor reaktionskobling er ønskelig,
kan den med apparatet opnaaelige høieste koblingsgrad
være begrænset slik at generering ikke kan opnaaes.
Naar mennesket er kommet ut over sit mest ele
mentære stadium, vil det nødig høre paa slette
grammofoner. Det samme vil gjøre sig gjældende hvad
forsterkere og høittaleapparater angaar. Her er kun
det bedste godt nok. Billig dusinkram og snurrepipe
rier i enhver form staar man sig paa at undgaa.
Da den reaktionskobling, hvorved generering ind
træffer, avhænger av filament- og anodespænding, av
antennens art og størrelse og jordforbindelse, maatte
hver enkelt mottagers reaktionskobling begrænses ved
dens første opsætning, hvis man skulde kunne utnytte
reaktionens virkning nogenlunde helt ut. Dette vilde
kanske bli upraktisk og uoverkommelig.
Av det, som her er sagt vedrørende forsterknings
spørsmaalet, kan trækkes følgende slutninger:
De, der med sine mottagere virkelig vil opta rund
telefoneringen for dens egen skyld (og som ikke bare
anser den som en bekvera anledning til at prøve sine
selvlavede apparater paa), de bør under tilbørlig
hensyntagen til avstanden, mellemliggende terrængs art
og styrken av den eller de stationer de vil lytte til,
anskaffe sig de bedst mulige apparater hvad kvalitet
angaar og samtidig de enklest mulige.
En anden utvei er, at den med mottageren op
naaelige maksimale reaktionskobling gjøres saa liten
(og eventuelt indstilles fast), at generering kun i rent
ekseptionelle tilfælde kan forekomme.
At koble reaktionsspolen til en avstemt mellem
kreds mellem antennen og første rør eller efter første
rør, hvilket, for at svække eller hindre den lokalgene
rerte svingning i antennen ofte gjøres i mottagere
for udæmpet telegrafi, har liten værd for mottagere
for telefoni. Det er nemlig for telefoni særlig anten
nens og ikke mellemkredsens dæmpning der ønskes
reducert ved reaktionskoblingen.
Sendestationens effekt bør være stor, for at flest
mulig skal slippe utlægget og kvalitetsforringelsen ved
forsterkere. Med sendestationens størrelse vokser imid
lertid dens pris og driftsomkostninger noget, likesom
vanskeligheterne ved at faa god kvalitet av den ut
sendte tale eller musik stiger.
JBaade sendestationer, mottagere og høifrekvens
forsterkere kan bygges billigst og mest effektivt, naar
den eller de bølgelængder de skal brukes paa, paa
forhaand er kjendt. Om bare vore fremtidige rund
telefoneringsstationers bølgelængder eller frekvenser var
fastsat, vilde det derfor være en fordel baade for pub
likum og for dem der forbereder sig paa at levere
apparater. Det er vel sandsynlig, at det ogsaa hos
os blir bølgelængder under 600 m. (skibstrafikkens
hovedbølge), der kommer til at bli benyttet. En ut
talelse av telegrafdirektøren tyder paa at bestemmelse
herom først kan ventes efter en international telegraf
konferanse, der antagelig skal avholdes ivaar. For
det tilfælde, at der paa en saadan konferanse skulde
fremkorame ting av betydning for bølgelængde eller
andet, der vilde influere paa apparaternes konstruk
tion, staar man sig nok paa at se tiden an, istedetfor
at lægge ivei, med den risiko senere at maatte gjøre
kursændring. Det kan et stort rikt land ha raad til,
men hos os vil det svi for mange.
Paa grundlag av disse tekniske betragtninger vil
jeg nu gjøre endel bemerkninger av almindelig art.
Først litt om forsterkning. Naar de tegn eller
den tale der ønskes hørt er saa svake, at de ikke,
eller kun med vanskelighet kan opfattes i hodetelefonen,
er forsterkning paa sin plads. Likeledes vil forsterk
ning maatte benyttes, naar det optagne ønskes gjort
hørlig for saa mange, at ikke hver godt kan ha sin
hodetelefon. Man vil da ogsaa ofte benytte et eller
andet høittaleapparat. Tiltrods for at man i elektrone
rørforsterkerne har udmerkede forsterkerapparater,
bør man være opmerksorn paa at forsterkning altid er
et onde, om end ofte et nødvendig onde. Det er
nemlig klart at seiv verdens fuldkomneste forsterker
apparat ikke kan forbedre kvaliteten av hvad det til
føres, man maa være fornøid, naar det kun ikke altfor
meget ødelægges og forvandskes. Det sidste er imid
lertid desværre ofte i stor utstrækning tilfælde. Det
er kun paa begynderens stadium, man jubler, naar
man faar en svak, men ren og tydelig stemme i hode
telefonen ombyttet med øredøvende mer eller mindre
uartikulerte brøl der ofte høres imponerende ut, men
som man, naar man er kommet sig saavidt av sin
Angaaende forskjellige mottagertypers bruk paa
forskjellige avstande fra rundtelefonstationen kan jeg
tænke mig omtrent følgende:
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
