Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 16. august 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cos cp.
Lyn-maskine for 2 000000 volt.
cos (p.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 20, 1923
Relativitetsteorien og den elektrotekniske
ingeniør.
tater der er basert paa en slik antagelse stemmer
overens med observerte fakta. For ikke lang tid siden
blev det vist, at komplicerte fænomener i elektriske
maskiner kunde demonstreres ved enkle kinematogra
fiske apparater.*) Kanske en eller anden ved hjælp
av staver og tandhjul kan konstruere et apparat som
vil vise den undrende iagttager klart at de kvanta av
tid og rum som er involvert i et fænomen helt og
holdent avhænger av den iaggttagers hastighet som
beskriver fænomenet.
»Electr. World» for 5te mai indeholder følgende
profetiske beraerkninger om ovenstaaende thema:
Ifølge de sidsle presse-meddelelser er overensstem
melsen mellem Einsteins relativitetsteori og de obser
verte astronomiske fakta saa fuldstændig, at ingen
penge yderligere vil bli bevilget til kostbare ekspeditioner
til fjerne verdensdeler for at prøve denne teori. Det
er ogsaa konstatert at elektronernes bevægelse i et
vakuumrør stemmer godt overens med de værdier der
er avledet fra relativitetsteorien, og at denne teori gir
korrekte resultater for forplantningen av elektromag
netiske bølger i legemer i bevægelse.
Elektroingeniøren vil i en ikke fjern fremtid faa
adskillig at gjøre med elektroners bevægelse i alle
slags vakuum-likerettere, forsterkere, oscillatorer etc.,
samt med det ioniserte felt omkring høispændingsled
ninger og med studiet av flytende og faste dielektrika.
Mens det vilde være temmelig optimistisk at vente at
mange av den nuværende generation av ingeniører
skulde ta op studiet av relativitetsteorien for bruk ved
sit arbeide, maa den kommende generation — eller
ialfald den teoretisk mest begavede del av den —
være fortrolig med bruken av delte vidunderlige ana
lytiske vaaben.
Det dreier sig her ikke om teaterlyn, men saa at
si om »virkelige kunstige lyn«, hvis virkninger kommer
de naturliges meget nær. Apparatet benævnes »impuls
generator», er konstruert i Amerika og omtales i »El.
World» for 19. mai. Ved hjælp av denne impuls
generator er man istand til at studere lynets virkning
paa elektriske anlæg og apparater.
Man begyndte med et apparat for 200 kV, der
blev konstruert i 1914. Allerede i 1916 hadde man
forbedret apparatet saaledes, at man var istand til at
frerabringe spændinger paa 750 kV og i det forløpne
aar er man kommet op i en spænding paa ca. 2
millioner volt. Denne spænding frembringes paa den
maate, at man lader en stor kondensator til den øn
skede grad og derpaa utlader den over en induktiv
og ohmsk motstand. Resultatet er et lyn nedslag av
overordentlig kraft. Utladningen foregaar saa hurtig,
at den har karakteren av en eksplosion og ledsages av
et høit, skarpt knald. Som oven nævnt er hensigten
med denne maskine at kunne studere lynnedslags
virkninger paa elektriske anlæg.
Et elektrons bevægelse er specielt interessant set i
lys av relativitetsteorien. I henhold til denne teori av
hænger værdierne av det elektrostatiske og det mag
netiske felts styrke i et bestemt punkt kun av iagtta
gerens hastighet i forhold til dette punkt. Enkle lig
ninger findes som förbinder disse feltstyrker maalt av
en stationær iagttager med dem maalt av en iagttager
i bevægelse. I tilfælde av et elektron i bevægelse
behøver man saaledes kun at forestille sig en iagttager
bevægende sig med det og iagttagende sine instru
raenter. For en saadan iagttager vil elektronet synes
at være i ro. Der er intet magnetisk felt og det
elektrostatiske felt er helt enkelt radialt. Nu er det
ved hjælp av de almindelige ligninger mulig at om
kalkulere disse resultater med henblik paa en stationær
iagttager og saaledes erholde fordelingen i rummet av
de elektriske og magnetiske felter der skyldes et elek
tron. Resultaterne stemmer overens med dem som
erholdes ifl. den gammeldagse metode, men der er
opnaadd en væsentlig besparelse m. h. t. tankeforbruk
og matematiske formler.
Man har allerede ved hjælp av den utført en række
undersøkelser. Disse har strakt sig over forskjellige
omraader blandt hvilke kan nævnes: lynets utbredese
langs kraftoverføringslinjer, dets virkning paa over
spændingsbeskyttelse, paa isolation, paa isolatorer,
værdien av jordingstraad, jordledninger, drosselspoler
etc. Maskinen erklæres ogsaa at være av stor betyd
ning for teoretiske undersøkelser, idet man ved dens
hjælp kan iverksætte store energiutladninger (millioner
av kilowatt) og studere disses momentane og perma
nente virkninger paa kraftsysteraer og apparater av
ny og uprøvet konstruktion.
I aarhundreder har filosoferne lært os at tid
og rum kun er produkter av de begrænsede sanse
organer gjennem hvilke vi opfatter universet. De har
paastaat at et »absolut væsen« ikke behøver tid eller
rum, fordi det ser hele skapelsen direkte fra minus
uendelighet til plus uendelighet som en idé. Et saa
dant væsen trænger intet origo i et koordinatsystem
og intet o-punkt i tiden. Ved smaa hastigheter er
disse to maater at opfatte fænomenerne paa ved hjælp
av tid og rum av menneskene fundet at være uav
hængige av hinanden. Der er imidlertid intet ulogisk
i at anta at tid og rum er avhængige av hinanden
ved høie hastigheter, især naar man ser at de resul
*) Dette hentyder til prof. Karapetoffs »Heavisidionc og
»Blondelion» for beregning av synkronmotor- og fjernlednings
karakteristika. Se artikel av ing. Styff i E.T.T. no. 12.
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
