Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 31. august 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D \ r\ = D 2 r 2 = D3 r3
„ _ _ III
:D 2 ’• D 3 =~: — : ~
’l ’2 r3
’’3=34,7 » «3 = 4
’’4=35,2 * «4 = 1
’T = 15,8 cm. e 1 = 4
’*2 = i6 >3 » « 2 = 1
0,5 cm.
Er linjetætheten E>, saa har vi at
I vort eksempel er:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 22, 1923
blir paakjendt med 11 kV/cm. i radial retning. Biischel
grænsen ligger meget høiere.
I en oljetransformator er forholdene noget ander
ledes, ti vi har med olje istedenfor luft at bestille.
Ved forsøk gjort ved høiskolen i Darmstadt av dr.
ing. Buch er fundet at stripeutladningsgrænsen og
biischelgrænsen under olje næsten falder sammen.
Nogen lov var vanskelig at opstille. Av fig. 16 frera
gaar at oljens gjennslagsfasthet er 3 gange luftens
fasthet mot overflateoverslag. Falder glimmgrænsen
for olje f. eks. ved 50 kV/cm., saa skulde man
tro biischelgrænsen laa ved 30 kV/cm. Biischel
grænsen naaes altsaa naar oljelaget mellem top
spole og cylinder paakjendes med 30 kV/cm.
Dette er forresten en sak som burde studeres nærmere
ved fabrikerne ved direkte forsøk. Man maatte da
kunde finde praktiske anvendelige regler for bestem
melse av isolationsavstanden i transformatoren, saa
ledes at en jevn sterk konstruktion kunde opnaaes.
Ved anvendelse av haefelyt og andet haardtpapir
i transformatorbygning, maa man altid huske paa den
høie dielektricitetskonstant nemlig 4—4,2. Husker
man paa dette, er det et glimrende materiale for
transformatorbygningen. Det maa anvendes rigtig, ikke
som mikanitten i fig. 6.
Nedenfor vil vi regne litt paa en lufttransformator
fig. 18 a som vi betragter som gjennemføring.
Moderne transformatorbygning regner med at
paa intet sted i en transformator maa glimmgrænsen
overskrides ved prøvespændingen. For en 55 kV
transformator hvor prøvespændinger efter de norske
mormer skal være 130 kV faar glimning i oljen ikke
optræde før ved 125 — 140 kV. Denne fordring for
langer avrundede kanter paa de dele av viklingen,
hvorfra de fleste kraftlinjer utgaar.
Dette gjør vi av hensyn til den store luftavstand
mellem de 2 isolationscylindre. Ved en oljetrans
formator er den’ tilsvarende oljeavstand meget mindre,
saa her kan regnes som man hadde planparallele
flater.
En anden fordring i moderne transformatorbygning
er ai provespændingen maa holdes under biischelgrænsen.
Denne fordring dækker tildels overnævnte fordring.
Biischel utladning er en utladning som utspilder sig
mellem øvre spole og aak. (Vi kalder denne strøm
som gaar her langs transformatorcylinderen for krype
strøm). Biischelutladningen kjender vi best fra gjennem
føringer (transformatoren kan jo ogsäa betragtes som
gjenneraføring) og er det den utladningsform som
ved en gjennemføringsflans følger efter stripeutladnin
gen. Paa en væggjennemføring begynder stripeutladnin
gen naar et tændt luftlag mellem fläns og gjennemføring
Vægtykkelsen av isolationscylinderne er valgt til
Fig. 17 viser gjennemslagsfasthet for haefelyt — C
isolationsmateriale, som lar sig støpe som plater, stave
og alle slags formstykker. Dette materiale er ikke
brændbart og taaler varme til over ioo° C. Indlil
ca. 8o° C. er gjennemslagsfastheten uavhængig av
temperaturen.
Fig. 17.
Fig. 18 a Fig. 18 b.
167
w /
f/en Vems/aysfa*?/> e/ayJfae/e/yt/n C ‘
l0° 0(/t kmpera?u.T=iO°/
% - /
no /
K /
/
/
/
WT /
/
-S /
w) /
fO- £ /
Vy /
St /
C: /
HO- * /
os’ /
I /
30- /
10 . /
10. /
1 z o i ’s ia a ’* k hb h JfJt k lo’ V 1 ’ ‘
Yagt/kk&lse. i m/m .
tff »4TT
—t-—j . . imuuintl ult
e3 : 1 1 / x t
g I
•— || x T \lwsp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
