Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 17. september 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor *Norske Elektricitetsverkers Förening*
N24. KRISTIANIA 17. SEPTEMBER 1923 36. AARG
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Ulenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
En ny metode for feilstedsbestemmelse ved telefonkabler. Av avdelingsingeniør L. Saxegaard. — Litt om isolation av transforma
torer samt om gjennemføringer. Av dipl.ing. W. Blumer, (Forts.) — Elektrotekniske firmaers tidsskrifter.
ved telefonkabler.
feilstedsbestemmelse
En ny metode for
avdelingsingeniør L. Saxegaard.
mere end 1 skadet leder, og at forholdet mellem disse
lederes lekager i feilstedet kan bestemmes.
Ved telefonkabler med »tør« papirisolation vil man
ofte risikere at samtlige kobberledere faar avledning
til jord naar kablen beskadiges under gravningsarbeider
i dens umiddelbare nærhet, særlig naar kablen har
relativt faa par og ligger i meget fugtig grund.
Fig. x viser maalingens princip:
Lederen 1— 1, hvis kobbermotstand ansees kjendt
= r ohm, er jordet i kablens ene ende.
En slik feil kan ikke lokaliseres ved almindelig
sløifemetoder (Murray, Varley o. a.) med mindre man
har en godt isolert hjælpeledning til disposition.
Da dette meget ofte ikke er tilfælde, blir man
henvist til de vanlige »enkelt-linje«-metoder der hittil
er brukt ved x traadede sjøkabler (Blaviers metode,
»earth overlap test«, »free overlap test«, Clark’s poten
tial metode o. a.). Betingelsen for at disse metoder
skal kunne gi bra resultater, er imidlertid at overgangs
motstanden i feilen seiv ikke varierer under maalingen,
samt at den i størrelse ikke er et for stort multiplum
av kobberlederens motstand.
I kablens anden ende er der av lederen 1— 1, en
anden leder 2 —2 samt motstandene a og b et galvano
meter og et batteri dannet en Murray’s kobling som
figuren antyder.
Lederen 1— 1 danner nu faktisk en maalesløife,
med 2 lekagepunkter, nemlig x i selve feilstedet (gjen
nera motstanden zt_2) og 1 ved den jordede kabel
ende (gjennem motstanden z2 ).
Ved balanse paa broen findes beliggenheten av
den herav resulterende lægage, slik at man tilsynela
tende har et feilsted.
Xt ohm fra den ene
og Yt ohm fra den anden kabelende.
Det er nu let at bestemme feilstedets virkelige be
liggenhet saafremt man kjender forholdet mellem læka
gen zt-2 (mellem leder 1—1 og leder 2—2) og læka
gen (mellem leder 2—2 og jord).
Særlig dette sidste krav vil man med papirisolerte
telefonkabler sielden ha opfyldt, idet den slags kabler
som regel er relativt korte (30—50 km. mellem cen
traler eller undersøkelsessteder) paa samme tid som
kobbermotstanden er lav; desuten kan man ikke, ved
en moderne telefonkabel hvor ogsaa fantom-kredsene
brukes, la feilen faa utvikle sig tilstrækkelig.
Der skal derfor i det følgende angis en metode
hvorved feilstedet kan lokaliseres med omtrent samme
nøiagtighet som ved Murrays eller Varleys metoder,
seiv ved en motstand i feilstedet av 10—20 gange
kabelledernes motstand.
Av fig. 2 sees nemlig at feilstedets beliggenhet kan
beregnes ut fra den tilsynelatende plass, saafremt man
antar at den resulterende lækage gir samme strøm
moment om et av lederen i—x’s endepunkter som de
2 virkelige lækager til- sammen:
Metoden er basert paa det faktum at kablen har
<p-~T
s—L— e* fr*—
r*— xt *1
1 r* X *
1 i- 4 ——<i>
-— ’VWWW-
} *r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
