Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 29. september 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfot »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 29. SEPTEMRER 1923 36. AARG
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indlil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mol tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Spildkraftens prisberegningsgrundlag. Av driftsassistent Chr. Grassdal. — Norsk Elektroteknisk Förening. (Referat fra general
församlingen.). — Vasdrags- og Elektriciletsvæsenet. — Elektriciteten og industrien.
Spildkraftens prisberegningsgrundlag
Av driftsassislent Chr. Grassdal, Stavanger Elektricitetsverk.
I »Elektroteknisk Tidsskrift® nr, 21 ,1922 har diifts
bestyrer Nannestad redegjort for de synsmaater som
har været bestemmende for valg av spildkrafttarif ved
Stavanger Elektr.verk og det beregningsgrundlag hvor
paa spilkraftprisen er basert. Jeg skal i det følgende,
paa basis av et aars erfaringer, søke at vise hvordan
dette prisberegningsgrundlag har svaret til forholdene
i praksis.
Energiforbruket var 4800 kWt. den dag maalingen
blev foretat og høieste avlæsning 50 ampere med en
spænding av 5100 volt, hvilket svarer til en maksimal
ydelse av f3 X 5100 X5° = 44° k W
Grundlaget var for centralvarmeanlæggenes ved
kommende, at I hl. koks forbrukt i koksfyrt kjel var
ækvivalent med 200 k Wt. forbrukt i elektrisk kjel.
Dette svarer til en aars-virkningsgrad av 58 % for
koksfyrt kjel og 97% for elektrisk kjel, naar 1 hl.
tør koks veier 41 kg. og koksens varmeværdi regnes
til 7000 cal. pr. kg.
Ved kulfyrte dampkjeler var prisberegningsgrund
laget at 1 ton kul forbrukt i kulfyrt dampkjel var
ækvivalefit med 5000 k Wt. forbrukt i elektrisk dampkjel.
Dette svarer til en virkningsgrad av 55% for kulfyrt
kjel og 96% for elektrisk kjel, naar kullenes varme
værdi sættes til 7500 cal. pr. kg.
Ved de to høispændte Revelkjelanlæg, som blev
tat ibruk ihøst, har jeg foretat sammenlignede forsøk
paa den maate, at der for kulkjelene blev opstillet
vandmaaler paa fødevandsledningen for at maale den
vandmængde som blev fordampet, idet der blev paa
set at kjelens vandstand var den samme ved hver
avlæsning. Samtidig blev kullene veiet. Herved
kunde fordampningstallet bestemmes for kulkjelen.
For den elektriske dampkjel lot fordampningstallet
sig ikke -bestemme paa saa letvindt maate, da Revel
kjelenes regulering foregaar ved vandstandens hævning
og sænkning i kjelen og en del vand saaledes ofte
slippes ut gjennem bundventilen for at sænke vand
standen naar trykket blir for høit. Varmetapene
maatte derfor bestemmes og derav viikningsgraden før
man kunde bestemme fordampningstallet.
Tåpene i kjelen kan beregnes tilnærmet paa følgende
maale; Kjelens overflate er rundt regnet 3 m.2, an
tages temperaturen paa overflaten at være gjennem
snitlig 8o°C. og rumtemperaturen 20° C., saa blir
utstraalingen pr, time 7(80—20) X 3 = 1260 cal.
For den høispændte Revelkjel hos Chr. Bjelland
& Co. var gjennomsnittet av 13 maalinger:
Fødevandstemperatur 3°0C.
Avslamningsvandmængde 5,3 liter/min.
Avslamningsvandets temperatur 70° C.
Varmetapet i avslamningsvandet er;
5,3 X 60 X (70—30) =12 800 cal./time.
Fig. i.
> Ä»Ä|s^^^! i’W[ » m\8B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
