Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 13. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o >>—r i . x v’ o
T i I ii T
M §g I F gg Ta
~ w f«r
O —i—1| L-J 0
-#M
No. 28, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
saakaldte audion-lamper. Naar et metal ophetes,
utslynger det frie elektroner. Det samme er til
fældet med kul, og i særlig høi grad med metaller
hvfs overflate er dækket med specielle oksyder. Saa
danne metaller indeholder et umaadelig stort antal
fri elektroner indenfor sin overflate, og disse opfører
sig likesom molekylerne i en gasart. Naar metallet
opvarmes, økes elektronernes kinetiske energi, og et
større antal av disse, avhængig av temperaturen, utslynges
fra overflaten. Elektronerne vil bevæge sig i hver sin
bane ut fra metallet og tilbake igjen, under forutsætning
av at der ikke bestaar nogen spændingsforskjel mellem
metallet og omgivelserne.
Hvis der nu imellem glødetraaden og platen anbringes
et metalnet og man gir dette et negativ potential,
vil der ikke kunne strømme elektroner fra glødetraaden
over til platen. Gir man metalnettet, eller »gitteret«
som det i regelen kaldes, et positivt potential, strøm
mer elektronerne derimot over. Man kan altsaa ved
at variere gitterets spænding bevirke variationer i
elektronstrømmen mellem glødetraaden og platen.
Anordningen virker som en slags ventil for elektriske
strømme, og navnet »audion« kommer herav. Da den
ikke har nogen bevægelig masse, vil den følge strøm
variationer av enhver frekvens, saaledes at man kan faa
telefontalestrømme reproducert aldeles nøiagtig, likesom
man ved at koble saadanne lamper i serie kan øke
forsterningsgradene ubegrænset.
En moderne audionlampe er vist paa fig. 6 og
bestaar som man ser av en glødetraad anbragt mitt
i lampen. For at nyltiggjøre flest mulig av de ut
slyngede elektroner, anbringer man gjerne et gitter
paa begge sider av glødetraaden og en plate utenfor
hvert gitter. De to gitre er naturligvis indbyrdes for
bundet, likeledes de to plater.
De Forrest anvendte som detektor for traadløs
telegrafering en anordning som vist paa fig. 7.
Sendes der sinusformede strømme ind i apparatet
fra venstre side, vil eksempelvis første halvdel av
sinusbølgen gjøre gitteret negativt, hvorved dette faar
en tendens til at slynge elektroner ut, hvilket det dog
er förhindret i, da det ikke er glødende. Der vil
saaledes ikke gaa nogen strøm fra gitter til glødetraad.
Strømmen mellem glødetraaden og platen svækkes
likeledes. Den efterfølgende anden halvdel av sinus
bølgen gjør gitteret positivt og der strømmer elektroner
fra glødetraaden til gitteret. Da elektronerne imidlertid
Anbringer man imidlertid en plate i nærheten,
förbinder det glødende metal med et batteris negative
pol og platen med den positive, vil elektronerne
slynges over paa platen og man vil paa et galvano
meter. som indskytes i strømkredsen kunne se at der
gaar en strøm fra batteriets negative pol, over det
glødende metal, platen og tilbake til batteriets positive
pol. Eller »rettere« omvendt, idet man jo fra gammel
tid har vænnet sig til at anta at strømmen gaar fra
et batteris positive til dets negative pol, d.v.s. motsat
elektron-strømmen.
ikke kan forsætte videre paa grund av kondensatoren,
vil denne efterhaanden bli opladet og gitterets potential
stadig bli mere negativ. Dette vil atter bevirke at
strømmen fra glødetraaden blir svakere og svakere.
Seiv om anordningen saaledes egner sig som detektor
for serier av svake sinusbølger, idet virkningen av
disse hoper sig op, vil talestrømme i løpet av et
øieblik gjøre gitteret saa negativt, at der ikke vil gaa
nogen strøm mellem glødetraaden og platen.
Det er herved likegyldig paa hvilken maate den
glødende kathode opvarmes. For lethet skyld gjøres
det i regelen elektrisk, idet man da gir katoden
form av en glødetraad. Det er imidlertid nødvendig
at glødetraaden forbindes med batteriets negative pol,
da der i motsat fald ikke vil strømme elektroner over
til platen.
Fig. 8.
Fig. 7-
Fig. 6.
209
0 T fJC r* o
°|A|>| §
11
O— > 1 J ’ » o
h|i|iH b
Illl|ll l,l—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
