Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 13. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Felix Finckh, konsulterende ingeniør, Berlin-Grunewald.
No. 28, 1923 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
maa nemlig gaa gjennem selve apparatet, av hvilken
grund indkommende svingninger vil bli forstetket, disse
forsterkede svingninger atter forsterket, o.s.v. saaledes
at apparatet, dersom linjen ikke virker som en til
strækkelig stor belastning, vil arbeide som en veksel
strømsgenerator og vil »synge«. Denne forsterker an
vendes, som allerede nævnt, nu kun i ringe utstrækning.
med to forsterker-elementer, et for hver retning. Paa
fig. 12 er vist skematisk en anordning av førstnævnte
type. Som det vil fremgaa av figuren, er forsterker
elementet koblet saaledes at det forsterker »i serie«
med den ene linje. Der er imidlertig intet i veien
for at tilledningerne til »ind«- og »ut«-siderne av for
sterkeren kan ombyttes, i hvilket tilfælde apparatet for
sterker »i parallel« med de to linjer. Hvilken
koblingsmaate der er den mest hensigtsmæssige, av
hænger væsentlig av linjens karakteristik. (Forts.)
Av audionlampe-forsterkere kan man skjelne mellem
2 typer, enten med et forsterker-element, som er koblet
saaledes at de forsterker talen i begge retninger, eller
Hadelands Elektricitetsverks slukketransformator.
For Hadelands Elektricitetsverk, paa hvis høi
spændte fjernledningsnet der ofte indtraadte drifts
forstyrrelser paa grund av fugler som satte sig paa
ledningstraverserne og derved indledet jordslutnings
lysbuer, blev der til undertrykkelse av disse for kort
tid siden av Norsk Aktieselskab Sieraens-Schuckert
installert en slukketransformator av system Bauch*).
Da der hittil i Norge saavidt vites til dette øiemed
udelukkende har været anvendt Petersenspoler og slukke
transformatoren for første gang har fundet anvendelse
her i landet, saa tør en nærmere omtale av dette an
læg være av interresse.
Denne sekundærstrøm som i alle 3 viklinger har
samme fortegn, betinger i de 3 primærviklinger til
svarende strømme, som likeledes maa være like store,
ha samme fortegn og være i samme fase og som i
nulpunktet algebraisk adderer sig til en resultantstrøm
lik den tredobbelte av disse enkeltstrømme. Denne
resultantstrøm er den egentlige slukkestrøm, den flyter
fra slukketransformatorens nulpunkt over jordplaten til
jord og videre til den side av jordslutningsstedet som
ogsaa i normal drift har stadig jordpotential (mastens
jordplate etc.). Til samme sted flyter imidlertid, like
ledes gjennem jord, nettets kapacitetsstrøm som er
betinget av jordslutningen.*) Disse 2 strømme er næsten
1800 faseforskjøvet, fordi de er opstaat under en og
samme spændingskombination; i sin beskaffenhet ad
skiller de sig derved at den ene strøm er kapacitiv
og den anden, som er frembragt av belastningen ved
drosselspolen, er induktiv.
Uten at gaa nærraere ind paa teorien for den i
foredrag**) og i tyske tidsskrifter allerede utførlig be
skrevne slukketransformator, skal kun nævnes, at
denne i principet intet andet er end en trefase-trans
formator, hvis primærviklinger, som er koblet i stjerne
er forbundet med anlæggets 3 faser og hvis nulpunkt
er jordet. De 3 sekundærviklinger er koblet i trekant;
det ene av trekantens hjørner er imidlertid aapent
og her er tilkoblet en separat regulerbar enfaset drossel
spole.
Den resulterende strøm som flyter over feilstedet
er derfor mindst, og lysbuen altsaa lettest at slukke,
naar drosselspolen indstilles saaledes, at slukkestrøm
men som flyter fra slukketransformatorens nulpunkt er
er av samme størrelse som nettets jordslutningsstrøm.
Der blir da som resulterende strøm kun den saakaldte
reststrøm igjen, som paa den ene side skyldes energi
tapet i slukketransformatoren, drosselspolen og jord
platen og paa den anden side isolationstap og strøm
varmetap i ledningsnettet paa grund av kapacitets
strømmen. Disse tap har som bekjendt tilfølge, at
begge strømmes foranilende, resp. efterilende vinkel
i forhold til den spænding hvorav de er fremkaldt
blir noget mindre end 90°, hvorfor strømmen ikke
fuldstændig lar sig kompensere.
Slukketransformatorens 3 sekundærviklinger og dros
selspolen danner saaledes en lukket sløife, som blir
strømløs saalænge de 3 primære og sekundære fase
spændinger er like store, hvilket tilnærmet vil være
tilfældet saalænge ingen av faserne har jordslutning.
Indtræder der en jordslutning saa er dette næsten
ensbetydende med kortslutning av den primærvikling
som er tilknyttet vedkommende jordsluttede fase og
bevirker samtidig en stigning av spændingen i begge
de andre faseviklinger til den fulde netspænding. Her
under er iraidlertid den jordsluttede fases sekundær
vikling, da den er magnetisk koblet med den kort
sluttede primærvikling, praktisk talt spændingsløs og
strøm kan uhindret gaa igjennem. De elektromotoriske
kræfters likevegt i sekundærsløifen er ophævet, og
sekundærspændingerne i de 2 andre fuldt magnetiserte
faser frembringer en utjevningsstrøm, hvis størrelse og
beskaffenhet er bestemt av drosselspolens induktivitet.
Under den beskrevne belastningstilstand er magnet
feltet i det av slukketransformatorens ben som er til
knyttet den jordsluttede ledning for største delen bort
faldt, da kun det antal kraftlinjer kan gaa igjennem
som tilsvarer strømmen i den kortsluttede primærvikling.
Krafllinjerne i de to 2 andre fuldt magnetiserte ben
’) Disse 2 strømme forener sig her og den resulterende
strøm flyter over feilstedet (jordslulningslysbuen) tilbake
til nettet.
*) E.T.Z. 1921, side 588 og 616.
**) E.T.Z. 1920, side 827.
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
