Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 29. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) C. Baur: Das elektrische kabel, Berlin 1910, p. 137.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 30
løvrig er det ikke tilstrækkelig blot at anvende
jern med reversibel permeabilitet maalt før anvendelsen.
Som bekjendt reduceres jernets reversible permeabili
tet sterkt ved mekanisk paavirkning og ogsaa ved den
mekaniske paavirkning, som jernmaterialet utsættes for
ved at vikles om kraruplederne.
Man har hittil ved kapacitetsberegninger og den
derav avhængigedæmpningsberegningog dimensionering
for krarupkabler med jerntraadsbespinding regnet med
en virksom lederdiameter lik kobberdiameteren plus 2
gange bespindingstraadstykkelsen rnultiplicert med
antallet av lag. Denne værdi er dog ifølge utførte
maalinger og kontrolregninger for langt paa den sikre
side.
Mens den reversible permeabilitet for f, eks. ved
utglødet svensk trækulsjern i viikeligheten ligger mel
lem 175 og 200, er der paa de alm. hittil utførte
Krarupkabler for dette materiale i regelen kun maalt
fi = n o—125.
Ifølge utførte undersøkelser kan man for en leder
med 1 lag jerntraad som en god tilnærmelse regne
med en ekvivalentdiameter paa D— d 1,75 d0 som
vist paa tegningen. Med flere lag jerntraad gjælder
noget tilsvarende, og dertil kommer, at med samme
viklingsretning vil lagene træde lidt ind i hinanden,
saa at ækvivalentdiaraeter og middelvindingsdiameter
kan regnes som vist paa tegningen. Den virksomme
lederdiameter eller ækvivalentlederdiameter med flere
lag traad kan kan saaledes sættes lik kobberdiameteren
plus 1,75 gange bespindingstraadstykkelsen multipli
ceret med antallet av lag.
Paa samme maate vil man ved anvendelsen av
legeret jern, som f. eks. i utglødet tilstand har en re
versibel permeabilitet paa 275 til 300, kun opnaa
permeabiliteter av omtrent samme størrelsesorden som
med alm. svensk trækulsjern, naar der ikke træffes
særlige forholdsregler. Man har derfor foreslaaet*)
en utglødning av de jernbeklædte krarupaarer, og
dette har vist sig at være en nødvendig forholdsregel,
dersom man vil opnaa en god utnyttelse av jern
materialet. En saadan varmebehandling støter imid
lertid paa vanskeligheter, dels mekaniske vanskelig
heter, idet utglødningen maa utføres saa forsigtig, at
kobberet ikke blir skjørt, dels de samme krydstale
vanskeligheter som for alt jern med høi reversibel
permeabilitet i det heletat, idet seiv den omhygge
ligst utførte utglødning vil gi forholdsvis meget store
variationer i den reversible permeabilitet. Antagelig
er disse grunde medvirkende til, at en saadan varme
behandling hittil kun har været anvendt i liten ut
strækning.
Man har i nogen tilfælder anvendt tynde jern
baand i stedet for traad til kraruperingen. For sam
me kobberdiameter og samme ækvivalentlederdiameter
er det samme dog kun i mindre grad tilfældet, idet
man ved baand for ækvivalentdiameteren maa regne
med den ytre diameter mens man for traad som
nævnt kan regne noget mindre. Den forøkelse i
jernmængde, der dog er mulig med baand i stedet
for traad med samme ækvivalentdiaraeter, vil imidler
tid ikké kunne gi en tilsvarende høiere selvinduktion.
Jernbaandene maa nemlig i praksis ha en viss bredde
f. eks. av samme størrelsesorden som middelvindings
diameteren, og derved blir skruegangshøiden av jern
vindingérne langt større med baand end med traad
til ugunst for baandvindingernes magnetiske motstand.
Endelig: maa for samme Q baandtykkelsen kun være
ca. 0,6 gange traadtykkelsen.*)
I det følgende skal jeg nu gjøre rede for nogen
undersøkelser angaaende valget av de gunstigste kon
struktionsdata for forskjellige typer krarupkabler med
given dæmpning, idet undersøkelsen navnlig gjælder
papirluftisolerede kabler.
Det; blir da hovedsagelig et bekostningsspørsmaal,
om man vil anvende jerntraad eller jernbaand. Traaden
vil i almindelighet være billigst, seiv om den er lidt
langsommere at lægge paa, og i det følgende forut
sættes derfor anvendelsen av iraad.
Med given ækvivalentlederdiameter, given kapa
citet og antal dobbeltpar, samt med kablen blank
eller armeret kan kablens pris, eksklusive selve kra
ruplederne, bestemmes uavhængig av fordelingen mel
lem ledernes kobber og jern.
Paa fig. 2 er for de angivne grundpriser vist en
tabel, hvor materialomkostningerne med alm. normal
konstruktion er angivet pr. km. dobbeltpar for kablen
eksklusive kraruplederne for ækvivalentlederdiametre
fra en til 3,5 mm. for gjensidige kapaciteter fra 0,03
til 0,05 Mf/kra. og med fra 5 til 80 dobbeltpar,
baandjernarmeret og uarmeret. Man ser, at disse
omkostninger stiger for avtagende kapacitet og med
avtagende antal dobbeltpar.
Til forminskelse av krarupkablernes dæmpning
respektive omkostninger har det været foreslaal**) at
anvende jern med høiere reversibel permeabilitet og
specifik motstand end for det hittil almindelig anvendte
svenske trækulsjern eller blødt staal. .
Samtidig med de høie permeabiliteter faar man
imidlertid ogsaa store permeabilitetsvariationer med
derav følgende store variationer i selvinduktion og
effektiv motstand og derav følgende forøkede vanske
ligheter med den i forveien ved disse kabler generende
krydstale. Dette er muligens en medvirkende aarsak
til, at jern med høi reversibel permeabilitet hittil kun
i enkelte tilfælder har været anvendt i krarupkabler.
Paa fig. 3 sees en række kurver over dæmpnings
koefficienten ved co = 5000 som funktion av bespin
dingstraadstykkelsen med 1 og 2 lag jerntraad ved
forskjellige givne ækvivalentlederdiametre for gjensidig
kapacitet 0,04 Mf/km. -=20 og med forskjellige
Permeabiliteter og specifike motstande for jerntraaden.
*) P. O. Pedersen: telefonledningernes teori, tillæg IV.
**) P. O. Pedersen: Autograferede forelæsninger, 1910, samt
telefonledningernes teori, 1914. A. Campbell; I. E. E. Journal,
1911, p. 386.
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
