Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 29. oktober 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I i* !*l 1
| i <i i
! "i
i i
! i i| ! |
* t i *
1-1- 1 i 1
f |Ä j
I I il II
£ 1600
I 1600
0
T
rr-rn Fis- 38.
linje.
Den linje hvorpaa telefonforsterkeren paa den
1923, No. 30
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
For at undgaa den ofte yderst vanskelige balan
cering paa lange linjer med flere forsterkere i tandem,
har man paa flere steder benyttet sig av det saakaldte
4-traads system, fig. 21.
og en mængde smaa avvikelser fra den ideelle kurve.
Da den hei viste linje skulde forbindes med andre
langlinjer for at faa en transkontinental linje, og da
det derfor var nødvendig at introducere telefon
forsterkere paa forskellige steder av linjen, blev
pupinspolerne utbyttet med den moderne spoletype
med kjerne av pulverisert jern, som utmeiker sig
ved en yderst konstant induktans, likesom der blev
rettet paa spolernes indbyrdes avstand etc. Resultatet
Ved første øiekast skulde man synes at der ikke
kan være stort vundet ved at benytte 4 ledninger
hvor man pleier at nøie sig med 2. Men paa den
anden side er disse forsterkere yderst enkle og arbeider
langt mere økonomisk end de vanlige forsterkere.
Kun ved begge linjens ender trænger man de vanlige
transformatorer og en kunstig linje for avbalancering
av den del som kun har 2 traade.
Forsterkere kan anvendes i forbindelse med telefon
linjer paa 2 forskjellige maater: enten fast anbragt
i bestemte linjer eller anbragt i et snorpar paa en
central. I sidste tilfælde ender forsteikerens til- og
fra-ledninger i to propper foran telefonistinden, som
da kan forbinde forsterkeren med de linjer hvor de
til enhver tid trænges. Apparatets forsterkningsgrad
maa naturligvis i saa fald kontroleres av telefonistinden,
avhængig av de linjer hvormed det forbindes. Dersom
de forskjellige linjer, hvormed en saadan forsterker
skal forbindes, varierer meget i karakteristik, er det
almindelig at anbringe en ekstra jack nedenunder
hver linjejack og forbinde en passende kunstig linje
er vist paa fig. 19 B, hvor den tykke kurve viser
linjens impedans efter förändringen, mens den tynde
kurve, som er indtegnet for sammenligning, er den
samme som paa fig. 19 A. Linjens nye impedanskurve
vil muliggjøre anvendelse av forsterkere med stor
forsterkning uten forvrængning av talen.
5AN FRANCISCO JWNNEMUCCA SAIJ LAKE OTT DENVER OMAHA CHICAGO PITTSBURB NEW YORK
Telephone repeaiemincfcatø) by ta
Teleqrapb apparaiia - g
*7
til hver av disse ekstra jacker. Snorparrets propper
naar hun propper forsterkeren ind paa en linje sam
tidig automatisk indkobler en passende kunstig linje,
som engang for alle er avbalancert med vedkommende
Den kunstige linje som anvendes for avbalansering
av pupiniserte linjer, er noget anderledes end de
ovenfor paa fig. 16 viste, og bestaar i princip av en
motstand, 2 kondensatorer og 2 drosselspoler, fig 20 B.
En saadan kunstig linjes transmission behøver natur
ligvis ikke at svare til den virkelige linjes, kun maa
impedanskarakteristiken være den samme. Impedans
kurven er vist paa fig. 20 A med tyk linje, mens den
tynde linje forestiller den tilsvarende pupiniserte linjes
impedanskurve — en kurve av lignende struktur som
den paa fig. ig B, Som man ser, følges de to kurver
ganske godt.
mest slaaende maate har dokumentert sin store be
tydning er American Telephone & Telegraph Co.’s
ca. 5500 km. lange New York —San Francisco linje.
Denne linje skal derfor beskrives med nogen faa ord.
Oprindelig benyttedes der 3 forsterkere paa denne
linje. Senere blev antallet — delvis for at gjøre linjen
mere elastisk av hensyn til sammenkobling med side
linjer — øket til 6 (1919). Fig. 22 viser i princip
Fig. 20B. er i saa fald gjort dobbelte, saaledes at telefonistinden
Fig. 21.
Fig. 19 A.
FREKUEN3
0
200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000
Fig. 19B.
FREKVEM5
200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000
Fig. 20 A.
FREKVENS
200 400 600 800 1000 1200 1400 16C0 1800 2000
226
1
, jss*’ «al
(Stfi )orl,
«$&»—
f
v
w..
T—
t
i
j f—
[ l_J—
m
i .
Res stancejCurve
zzzzzzJlzz —lZ^ÖL
o —LJ———————————LJ—[..J.....J
>1
1))
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
