Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til utviklingen av Krarupkabler.
(Slutn.)
IT. Krarupkablernes krydstale.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 32
Foredrag holdl ved 2. Nordiske Elektroteknikermøte, Gøteborg, august 1923.
Av Johs. S. Møllerbøj, chefelektriker ved A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker.
variationerne hitrørende skjævheter ved saadanne gjen
tagne krydsninger efter forutgaaende maalinger er
iøvrig i alle tilfælde meget besværlig, blandt andet
fordi selvinduktionstilvæksten er proportional med før
ste potens av den reversible permeabilitet, mens de
effektivv motstandstilvækster er omtrent proportionale
med anden potens herav.
Jeg skal derefter gaa over til at omtale den anden
vanskelighet, man hittil har hat med krarupkablerne,
nemlig krydstalen i tilfælde av dupleksning. For at
opnaa en lav krydstaleværdi fra dupleks til simpleks i
en kabel stilles der som bekjendt store fordringer til
ensartetheten av det enkelte pars to traade i henseende
til kapacitet, selvinduktion og effektiv motstand indenfor
ret korte kabelstrækninger.
Med god fabrikation kan pupinduplekskabler dog
fremstilles saa ensartede, at man under installationen
kun behøver paa kjendt maate at foreta utligning av
kapacitetsdifferencerne.
Derimot vil det ved seiv de orahyggeligst utførte
hittil kjendte krarupkabler, for at opnaa en likesaa
lav krydstale fra dupleks til simpleks som med pupin
kabel, tillike være nødvendig at foreta en utligning
av selvinduklions- og motstandsdifferencerne for det
enkelte kraruppars to traade. Ved anvendelse av
legeret og varmebehandlet jern er dette i endnu høi
ere grad tilfældet.
Jeg har derfor ment, at det kunde være av inter
esse at omtale en fremgangsmaate hvorved, der meget
let kan opnaaes ut tilfredsstillende selvinduklions- og
mofstandsbalance for det enkelte kraruppars to traade,
saaledes at man uten vanskelighet kan anvende saavel
jern med høireversibel permeabilitet som forhøielse av
permeabiliteten ved varmebehandling av krarupaarene-
I tilslutning til denne avbalancering kan kapacitets
balanceringen utføres som for en almindelig pupin
duplekskabel.
Til grund for denne nye fremgangsmaate ligger
dels den kjendsgjerning, at jernets reversible perme
abilitet kan reduceres meget sterkt ved magnetisering
av jernet, dels den iakttagelse, at jo høiere en be
stemt jernsorts reversible permeabilitet ligger, desto
lettere formindskes den ved magnetiseringen.
Én kombineret avbalancering for kapacitet, selv
induktionen og effektiv motstand kan utføres med de
hittil eksisterende hjælpemidler under installationen,
men denne bliver derved baade meget vidtløftig og
meget kostbar. Dersom alle tre slags balancer søkes
opnaaet ved krydsning i samlemufferne, vil en viss
fuldkommenhet av hver av de tre slags balancer i
øvrigt kun kunde opnaas til en viss grad paa de an
dres bekostning.
Metoden bestaar derfor i, at avbalanceringen av
selvinduktion og effektiv motstand utføres ved rnagne
tisering av kablernes virksomme jern, som derved
faar en vis remanent magnetisme. 1 praksis f. eks.
kan dette utføres paa den maate, at det enkelte traad
pars to traade indkobles i en maaleopstilling, saa at
traadenes selvinduktion kan sammenlignes, hvorefter
man gjennem traaden med den største selvinduktion
sender en passende magnetiseringsstrøm, der vil bi
bringe jernbeklædningen en vis mængde remanent
magnetisme. Magnetiseringsstrømmen indreguleres saa
ledes, at traaden efter strømmens avbrytelse har sam
me selvinduktion som parrets anden traad. Samtidig
vil ogsaa de to traades effektive motstande være blit
tilstrækkelig nær ens, forutsat at man i forveien ved
passende fabrikationsforholdsregler har sikret sig at de
to traade har samme likestrømsmotstand. Ved mag
netiseringen av beklædningen faar de to traade nemlig
praktisk talt samme permeabilitet og gir som følge
derav samme tilvækst baade for effektiv motstand og
for selvinduktion.
Det er da nærliggende at forsøke fabrikations
mæssig at utvælge de to traade i hvert par til den
enkelte kabellængde med samme magnetiske og elek
triske egenskaper, og i denne henseende kan en del
av den teknik, der er utviklet ved fremstilling av
moderne pupinduplekskabler uten videre overføres
paa krarupkablerne.
Betingelserne for, at to ens kunstruerte krarup
aarer har samme effektive motstand for alle telefon
frekvenser, er, at de har samme likestrømsmotstand
og samme motstandtilvækst maalt med en enkelt frek
vens, idet jernets bidrag til den effektive modstand
vokser omtrent med kvadratet paa saavel frekvensen
som den seversible permeabilitet. Til opnaaelse av
samme likestrømsmodstand for de to traade i parret
har man simple og paalidelige fabrikationsregler.
Naar den ene traad i parret til en begyndelse har
høiere selvinduktion og effektiv motstand end den
anden, og der ellers er truffet de almindelige fabrika
tionsforanstaltninger til saavidt mulig at gi traadene
de samme elektriske og magnetiske egenskaper, vil
det som regel vise sig, at de høiere værdier for den
ene traads selvinduktion og effektive motstand skyldes,
at denne traad paa et kort stykke har en meget høi
reversibel permeabilitet. Da man ikke paa forhaand
kjender beliggenheten av dette sted, vanskeliggjøres
ogsaa av denne grund avbalanceringen ved almindelig
krydsning av traadene, mens den nye fremgangsraaate
De derved sammenparrede traade skal man nu
gi samme selvinduktion og effektiv modstand. Dette
kan forsøkes utført ved utskiftning av dele av den
ene traad med tilsvarende dele av den anden traad,
hvilket lettest gjøres før parrenes sammensnoing til
kabel, men man løper herved den risiko, at den se
nere tørringsproces under varme og vacuum vil ændre
jernets magnetiske egenskaper, saaledes at der kan
opstaa adskillige procents skjævhet paa i forveien av
balancerede par. At utligne de fra permeabilitets-
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
