Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 26. november 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefonkabelen Stockholm—Gøteborg
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 33, 1923
Da det naturligvis ikke er mulig ved et saadant
enkelt forsterkerutstyr, som er gjenstand for masse
fabrikation, at kunne indbygge kunstige linjer som
nøie kan avbalancere selve telefonlinjen, og man der
for h-ar maaltet hjælpe sig med en saa enkel kunstig
linje som motstanden W, kan man selvfølgelig heller
ikke arbeide med nogen særlig stor forsterkning, da
apparatet ellers vil »synge«.
opvarmes av strømmen fra akkumulatorbatteriet B x
over motstandslampen R, der som ovenfor nævnt
tjener til at begrænse strømmen.
De indkommende talestrømme som gaar gjennem
Q 2 overføres her til kredsen Q 2—R—A—Q 2 , saaledes
at spændingsvariationer, svarende til talestrømmene,
paatrykkes audionlampens gitter. Strømmen fra 100
volts batteriet B2 gjennem audionlampen (fra gløde
traaden til plåten) vil paa grund av variationerne i
gitterets potential, overføre svingningerne i talestrømmen
gjennem Q3 til telefonstrømkredsen T—N—Q3—N —T.
Forsterkningen av de indkommende talestrømme
er ved disse apparater omkring 3—4 gange, altsaa en
forsterkning som i alle tilfælde vil være fuld ut til
strækkelig. En større forsterkning end denne vilde
paa mindre gode linjer i regelen samtidig forsterke
saa mange andre forstyrrende bilyde, at der ikke
vilde være vundet stort.
De utgaaende talestrømme forsterkes naturligvis
ikke. Ikke alene vilde tåpene i linjen da bli langt
større, men man vilde desuten ofte faa ubehageligheter
paa grund av krydstale.
Disse smaa forsterkerapparater er — som allerede
nævnt — ganske billige. Forskjellen i prisen mellem et
almindelig telefonapparat og et komplet forsterker
utstyr med batterier, etc. dreier sig, saavidt vites, om
2—300 kroner.
Selve mikrofonstrømkredsen N—G—LB—Qx—M er
den samme hvad enten forsteikeren er ind- eller utkob
let, men med indkoblet forsterker overfores mikrofon
strømraene til linjen paa samme maate som ved det
ovenfor beskrevne CB-apparat, idet linjen ogsaa her
er saavidt mulig avbalancert med motstanden W,
saaledes at de utgaaende talestrømme praktisk talt
ikke bevhker spændingsdifferanser over transformatoren
Q 2 ’s primærvikling. I motsat fald vilde apparatet
ha tendens til at synge og abonnenten hore sin tale
forsteiket i sin egen telefon, hvilket jo ikke er me
ningen. Fig. 8 viser, paa samme maate som fig. 5,
rent skematisk apparatet med indkoblet forsterker.
For abonnenter som daglig fører f. eks. 10 interurban
samtaler, vil ekstrautgiftene for hver saadan samtale
dreie sig om 3 1/2—4 øre, renter og amortisation av
apparaterne indbefattet. Bruken av disse apparater
er saaledes saa billig og enkel, at de sikkert vil vise
sig fordelagtige for forretninger som banker, mæglere,
avisredaktioner o. s. v. som hyppig fører samtaler
over lange avstande, og for hvem det er av betydning
at kunne høre klart og tydelig. Her vil disse appa
rater utvilsomt avhjælpe et længe følt savn.
saadanne ledninger gir 3 telefonförbindelser. For at
opnaa dette utkræves den yderste nøiagtighet ved
fabrikationen og ved skjøtningen. Særlig gjælder det
at begge ledningspar (»sideledninger«) hvorav den
tredje ledning (dupleks- eller »phantomledningen« som
amerikanerne kalder den) er fuldstændig like i elektrisk
henseende og ligger slik i forhold til hinanden og til
de øvrige ledninger, at taleinduktionen eller »over
høring* ikke indtræder. Telegrafstyret hadde krævet
at dæmpningen mellem hvilkesomhelst to stationer som
skulde tale direkte med hinanden paa kabelen ikke
skulde overstige r,4. For linjer som fortsætter i
luftledning (f. eks. ved en samtale mellem Gøteborg
og Sundsvall) skulde dæmpningen i den betreffende
kabelledning ikke overstige 0,9. De bestemmende
faktorer er her kobbermængden, selvinduktionen som
skal indføres i kabelen og antallet av forsterkere (over
drag). Traaddiameteren blev fastsat til 1,29 mm. og
0,91 mm. Selvinduktionen til 66 mh. pr. km. for side
ledningerne. Likestrømsmotstanden blev garantert mak
simalt 27 henholdsvis 54 ohm pr. km. dobbeltledning,
kapaciteten mellem et par sammenhørende traade mak-
er nylig blit færdig og overlaget av de svenske telegraf
myndigheter. Kabelen er levert av telefonfirmaet
Western Electric Company, der ogsaa har kontrollert
nedlægningen samt levert overdragsstationerne o. s. v.
Omkostningerne for hele anlægget beloper sig til
henimot 20 millioner kroner. Kabelen er utstyrt med
pupinspoler og med overdragsstationer (forsterker
apparater) i Enkøping, Västerås, Ørebro, Gudhem og
Alingsås.
Denne kabel er ogsaa av interesse for Norge, idet
vore telefonförbindelser til Stockholm kommer ind
paa kabelen i Ørebro og faar forsterkere der samt i
Västerås. Likeledes kommer vore telefonförbindelser
til Gøteborg ind paa kabelen i Gudhem, hvor de har
forsterkere. Endelig gaar ogsaa vore telefonförbindelser
til Malmø, Kjøbenhavn og Tyskland gjennem over
dragsstationen i Gudhem.
Kabelen har papirisolerte ledninger av to for
skellige traaddiametre. Ledningerne av samme dia
meter er sammensnoet i »firerspiral», saaledes at 2
“7/TF—J
Fig. 8.
253
’ f——VVMV—-i, 1—
w
ir—W W
f ’ ’ *—
Q/(irøi_iw_l
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
