Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med 980 000. D. Isaachsen.
Skiensfjordens mek. fagskole.
Elektriciteten og Industrien.
Redaktionen sluttet 23. januar.
Fast
no. i
Morten Johansens Boktrykkeri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 3
London (348 000 mot 341 000). Paris bare halvt
saa mange (173 000). Kristiania er den mindst »te
lefontætte« av de skandinaviske hovedstæder. Den
har u,8 telefoner pr. 100 indbyggere, Kjøbenhavn
14,8 og Stockholm 29,2. Stockholm er i denne hen
seende nr. 1 i hele verden, den næste by i rækken er
Minneapolis med 23,4. Hvad det absolute antal te
lefoner angaar staar, naturligvis, New York som nr. 1
Det forannævnte tilfælde med ønskekvisten som
elektrisk maaleapparat findes ogsaa omtalt i »Elektro-
Journal« 1923, s. 111. Meddeleren, direktør O. Ely,
Niirnberg, tar saken helt alvorlig og anbefaler at me
toden underkastes videre forsøk. Av meddelelsen i
E.T.Z. synes at fremgaa at ønskekvistens funktion var
diktert av strøraovergangen til jord, idet to andre feil
paa samme kabel ikke blev fundet fordi överled
ning ikke var tilstede. Dette kan jo ogsaa høres
rimelig.
Men mere utrolig blir saken naar der i Elektro-
Journal meddeles at man ogsaa benyttet ønskekvisten
paa en strømløs kabel med udmerket resultat. Den
beskadigede kabel laa nemlig i dette tilfælde mellem
to andre strømførende kabler i samme grøft, saa man
turde ikke sætte spænding paa av frygt for at lysbuen
skulde skade de andre to. Da begynder man at fjerne
sig noksaa langt fra teknikens gebet og over i tele
patiens verden.
Til avgarigseksamen i skoleaaret 1922 —23 frem
stillet sig i den mekaniske avdeling 30 elever, hvorav
29 bestod prøven. I den elektrotekniske avdeling
fremstillet sig til eksamen 40 elever, som alle bestod
prøven. I praktiske arbeider blev der ikke avholdt
nogen særskilt prøve, da elevenes færdighet bedømmes
efter det arbeide, de har levert i aaret.
I aarsberetningen meddeles, »at skolens nye verk
stedsanlæg er nu hvad bygningerne angaar paa
det nærmeste færdig. Indredningsarbeidet paagaar
förtiden, likesaa arbeidet med centralopvarmnings
anlægget. De elektriske installationer er langt frem
skredne. De utføres av skolens elever under ledelse
av en erfaren montør fra Porsgrunds elektricitetsverk.
Enkelte ting av det maskinelle utstyr i de nye verk
steder er paabegyndt montert og man haaber at kunne
ta det nye anlæg i bruk for en større del allerede til
næste skoleaar. Dette vil bety et ganske betragtelig
plus for skolens praktiske undervisning for saavidt
som man vil ha faat den nødvendige plads til opstil
ling av større og mere moderne arbeidsmaskiner. Ved
siden herav vil skolen ogsaa naar verkstedsanlægget i
sin helhet er færdig, bl. a. seiv kunne fremstillé alt
sit støpegods saavel i metal som jern. Skolens maal
er i praksis, indenfor det omraade den arbeider, at
gi sine elever anledning til at følge og seiv utføre de
forskjelligste arbeider fra raaproduktet til det færdige
fabrikat. Naar dette sker parallelt og samtidig med
at elevene faar en god teoretisk undervisning i det
samme emne, tror vi, at dette er den mest rationelle
fremgangsmaate til paa korteste tid at bibringe unge
mænd mest mulig teknisk kundskap. «
Det meddeles at den utførende var driftsinspektør
Ebeling som var anerkjendt som »ønskekvist expert«
av den internationale förening for ønskekvistforskning.
Da der neppe findes mange saa dygtige experter saa
tilgangen maa forutsættes at bli knap, tør det bli
ganske godt avlønnede stillinger ved de store kabel
elektricitetsverker at være ønskekvistmand. Da manden
i dette tilfælde synes samtidig at ha været drifts
ingeniør ved samme anlæg, uten at dette dog er po
sitivt nævnt, kan jo dette tænkes at ha hjulpet paa
hans telepatiske evner. J. C. H.
Sauda-anlæggene. De store amerikanske industrielle anlæg
i Sauda holder for tiden paa med en delvis omlægning av
produktionen. Driften begyndte i juni ifjor med igangsættelse
av en smelteovn for ferrosilicium, og til denne fik man hoved
mængden av raastoffet fra Kirkenes og Kragerøkanten. I ok
tober blev ovn nr. 2 sat igang for produktion av ferro-mangan.
Og dermed hadde man benyttet den disponible kraftmængde
fra Saudafaldene. Med disse to ovner igang vil Sauda-anlæggene
antagelig kunne regnes som en av verdens største producenter
i mangån-branchen. Raastoffet kommer fra Guldkysten. Fire
fem av Amerikalinjens 7 ooo-tonnere vil i tiden fremover bli
beskjæftiget med denne transport.
; medarbeider: J. C. Holst.
18. — Telefon Frogner 42 268.
24
Verdens telefonstatistik 1922.
(Efter Am. Teleph. and Telegraph Co. — Kfr. E.T.T. nr. 9, 1923-)
I nedenstaaende tabel er efter ovennævnte statistik
git relative tal med Norge som sammenligningsled.
a. Antal telefoner pr. 100 indbyggere.
b. Antal aarlige telefonsamtaler pr. indbygger.
b/a. Antal aarlige samtaler pr. telefon.
a. b. b/a.
Forenede Stater 222,8 i34,3 60,3
Canada 178,9
Danmark M3.9 100,0 6 9-5
New Zealand T 33>3
Sverige 114,0 76,0 66,6
Norg e 100,0 100,0 100,0
Australia 77,2 35, 8 46,4
Schweiz 73,7 25,4 34.4
Tyskland 57-9 42,8 73,9
Nederlandene 43.9 42,8 97,6
Østerrike 36,8
Storbritannien 36,8 *3,5 36,7
Argentina 26,3
Frankrige 22,8 i4,5 6 3,6
Det »absolute« antal aarlige samtaler pr. telefon
er i Norge 2116. Berlin har flere telefoner end
Redaktør: Berg-Jæger. — 1
Redaktionens adresse : Daas gate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
