Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 6. februar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. Duval: Bygning av mastefundamenter.
(Forts.)
Lands-elektricitetsverkerne og træskingen.
Drammen i Januar 1924.
Sven A. Solberg.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 4
30. W. Borquist og Torsten Nordell: Masternes meka
niske styrke i linjeretningen.
18. P. V. Hunter og E. B. Wedvwre: Undersøkelser
over kablers opvarmning.
31. IT. Borgquist og Torsten Nordell: Valg av en kraft
lednings mekaniske styrke under hensyntagen til
ledningens økonomiske betydning.
21. Lcboiicher: Bygning av kontaktledninger ved stor
toghastighet og for store energiraængder.
32. W. Borgquist og Torsten Nordell: Mekaniske egen
skaper av kobber og staalkabler, der har været
paakjendt over elasticitetsgrænsen.
23. G. D. Cangia: Universalmaster for store kraft
ledninger.
24. Carine: Den kemiske likevegt i porcelænets masse.
44. A, O. Austin: Utførelse av et isolationssystem med
henblik paa at forhindre overslag paa særlig lange
og knapt dimensionerte kraftledninger for de høie
ste spændinger.
25. Bellon og Croutelle: Compagnie Général d’Elec
troceramlque laboratorium i Ivry-Port for 1,000,000
volt.
2G. G. Darrieus og H. Desbarres: En ny type av træ
bukker som kraftledningsmaster. 45. Tumerelle: Bemerkninger angaaende bundsvillcr
av beton i fundamenter for jernmaster.
28. J. C. Van Staveren: Ny metode for prøvning av
høispændingskabler.
trifisering« av autoriteter som Dr. Alfred Ekström,
civilingenieur Carl A. Rossander, Sten Velander m. fl.
Det fremgaar med al ønskelig tydelighet av disse
herrers undersøkelser og uttalelser, at man i vort
naboland ingenlunde er tilsinds at aapne benzinmotoren
veien til landbruket paa elektromotorens bekostning.
Jeg hadde ventet at der straks var kommet et
tilsvar til driftsbestyrer Warloes artikel, som under
ovenstaaende titel var indtat her i tidsskriftets nr. 2
for iaar. Da saa ikke er tilfælde finder jeg det nød
vendig at fremkomme med et par bemerkninger. Som bevis herfor kan jeg anføre hvad Dr. Ekstrøm
sier i sin artikel betitlet: »Tekniska och Ekonomiska
Synspunkter i Fråga om Kraftdistribution å Lands
bygden « .
Det er egnet til at vække den største opmerksomhet
naar en saa dygtig og erfaren mand paa landsbruks
elektriseringens omraade som Warloe gjør sig til tals
mand for den opfatning, at det er ulønsomt for ver
kerne at levere strøm til landbruksmotorerne og da
særlig til de motorer der fortrinsvis brukes til træsk
ningen. Naar han gaar saa vidt som til at reklamere
for at benzinmotoren kan avløse elektromotoren i
landbruket maa man jo uvilkaarlig spørre om hele
vor elektricitetspolitik forsaavidt angaar elektricitetens
distribution i landdistrikterne har været forfeilet.
Efter grundig at ha behandlet de for jord
bruket mest egnede tariffer anfører han som resultat
av den av ham førte tarifpolitik bl. a. følgende: Blan
det abonnement efter Hamsjöbolagets takster har git
en pris av ca. 225 kr. ved bygdelinjens utgangspunkt
og en utnytningstid av kraften paa ikke mindre end
ca. 2500 timer, hvilket jo er et usedvanlig godt resultat,
da hver abonnent har en utnytningsted av kanske bare
nogen faa hundrede timer.
Ut fra mit kjendskap til disse ting og under hen
syntagen til de muligheter som ved elektricitetens
hjælp aapner sig for vort landbruk, nærer jeg, den tro
at det — vor overfladiskhet og mange feil tiltrods —
vil vise sig at vi stort set har fulgt rigtige fremgangs
linjer under bedøramelsen av landsbygdens behov for
elektrisk energi.
Förklaringen maa ligge deri, at den dobbelttarif,
som overveiende blir anvendt, passer specielt godt for
bygdens behov, saa at den minsker maksimalbelast
ningen. Den billige tarif i den lyse tid bidrar sterkt
til at øke dagbelastningen og utnytningstiden.
* Dr. Ekström ender denne del av sine betragtninger
med at fremhæve, at elektriciteten har fortrængt prak
tisk talt al anden drivkraft inden det elektriserte omraade.
Jeg er fuldt opmerktom paa de specielle vanske
ligheter som melder sig for lands-elektricitetsverkerne
i og med landbruksmotorernes relativt store maksi
malforbruk og korte brukstid.
Som vi ser deler man blandt vore kolleger i
Sverige ikke det mørke syn paa elektricitetens fremtid
i landbruket med hr. Warloe.
Men disse vanskeligheter er ikke saa store at vi
av den grund behøver at opgi det hele og anbefale
gaardbrukerne at kaste sine elektromotorer ut og ta
benzinmotorer ind isteden. Naar Warloe mener, at
det er ganske likegyldig hvilke tariffer eller kombi
nationer av tariffer der benyttes, saa er jeg helt uenig
med ham. Der har vist sig, at man ad tarifmæssig vei
ikke bare kan bedre forholdet mellem grundbelastningen
og maksimalbelastningen, men man har ogsaa derved
opnaad at faa henlagt træskningen til tider der har
været tjenlige saavel for veiket som for abonnentene.
Det vil føre for vidt her at komme ind paa de
specielle opgaver som elektriciteten har og kan tænkes
at ville faa inden vor jordbruksnæring. Jeg vil heller ikke
opta det gamle stridsemne: tarifspørsmaalet. Men det
maa være mig tilladt sluttelig at fremholde som min
bestemte opfatning at elektriciteten har en meget stor
mission at utføre netop for landbonæringen. Vi har
imidlertid tat noget for let paa de opgaver som mel
der sig paa dette omraade. Det er en stor misfor
staaelse at tro at benzinmotoren kan fylde de krav
som man nutildags bør stille til en god alsidig anvendbar
motor for landbruket.
Jeg vil faa lov til at henvise dera der interesserer
sig for disse spørsmaal til den tyske og svenske fag
literatur. Særlig interessante og for os nyttige er de
avhandlinger som er skrevet om: »Landsbygdens elek-
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
