Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles P. Steinmetz.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 5, 1924
langsomtvirkende klokke vil ringe. Er kelneren til
stede vil han ved hjælp av retningslampe, ledelamper
og dørlampen, straks finde den kaldende gjest. Er
kellneren ikke inde men ute i korridoren vil han ikke
behøve at gaa tilbake til retningslarapen, men vil straks
finde frem uten denne og derved forkorte ventetiden
for gjesten som ønsker at bli betjent. Ved døren til
gjesterummet nedtrykker han utløseknappen, hvorved
systemet øieblikkelig utløses.
Der er spaad lyssignalanlæggene en stor utbredelse
ogsaa her i landet, og jeg haaber man vil være enig
i at de betegner et stort fremskridt og fortjener at
bli indført baade ved vore store hoteller, hospitaler
og sanatorier.
tegner ved et selskap der kort tid efter blev overtat
av General Electric Company. Fem aar senere blev
han forfremmet til dette selskaps konsulterende ingeniør.
Om den berømte amerikanske professor Steinmetz,
hvis død vi omtalte i no. 32 f. a., har ingeniør Fritjof
Brofos p. t. Omaha, sendt os nedenstaaende nekrolog:
Steinmetz var kanske nutidens fremste autoritet paa
det elektrotekniske omraade.
Videnskapsmanden Dr. Charles Proteus Steinmetz
A. M. Ph. D., konsulterende chefingeniør for General
Electric Company, der for et aars tid siden forbauset
verden ved at lede lyn fra himlen til sit laboratorium,
hvor der saa i nærvær av videnskapsmænd og pressen
blev arrangert realistisk tordenveir — han er nu død.
Ved meddelelsen om hans død uttalte Edison sin
beklagelse over at man har mistet den ledende kraft
paa det praktisk matematiske felt og et av de straa
lende lys inden den elektrotekniske industri.
Bortset fra den bedrift at eksperimentere med
lyn-transmissioner paa over 1 000 000 volt har Stein
metz patentert over hundrede opfindelser der alle var
dækket av General Electric Companys initialer »G. E.«
Steinmetz spaadde at omtrent alt vilde bli utført ved
elektricitet om nogen aar og at produktionen og saaledes
ogsaa arbeidstiden vilde være færdig efter fire timers dag —
uten derved at skade produktionen. Tendensen skulde
derfor gaa mot en makeligere verden med mere fritid
for individuelle sysler og studium, som i fremtiden
utvilsomt vil kræve et længre tidsrum end nu, for at
dække menneskets stadig økende kundskapskrav.
Følgende anekdote illustrerer Steinmetz’s personlig
het: »Hvis røkning forbudt — ingen Steinmetz!«,
saaledes blev der svart direktionen for G. E. Co., da
man i ængstelse forhørte sig til dr. Steinmetz’ befin
dende efter en ukes fråvær fra kontoret. Næste dag
var han atter i sit kontor med sine lange tynde cigar
cigaretter.
Karakteristisk for Steinmetz, der iøvrig var ungkar,
var hans foragt for penge. Som tidens høiest gagerte
elektrotekniske ingeniør med noget over $ 100 000
pr. aar var det hans vane kun at trække høist nød
vendige beløp for sig seiv og til sin utstrakte god
gjørenhet. Hans ærgjerrighet laa ikke i retning av
penge; hvad dr. Steinmetz ønsket var de bedst mulige
forhold hvorunder arbeidet kunde utføres; at ønske sig
mere synes for ham at ha været en absurd tanke. I
denne retning var han typisk, han foretrak sin opgave
for alt, uten en tanke for hvad resultatet maatte bringe
ham i økonomisk retning.
Steinmetz efterlot sig $ 25 ooo, en livsassurance
paa $ 1500 (!) en automobil model 1912 og forøvrig
sine opfindelser der vil lave millionærer.
Man vet Steinmetz naadde sine opgavers maal og
man fristes derfor uvilkaarlig til at reflektere over
definitionen av sukces: Sønner av de Steinmetz’ske
millionærer vil sandsynligvis debutere i forretnings
verdenen med like meget pr. raaaned som opfinderen
seiv efterlot sig efter et helt livs virksomhet.
Dr. Steinmetz der var født i Breslau den 9. april
1865 og utdannet ved dets berømte universitet, var
som student i 1888 impliceret i en socialistisk publi
kation der tvang ham til at flygte til Schweiz. I 1889
reiste han til Amerika hvor han ankom uten penger,
men hvor han dog straks fandt beskæftigelse som
39
A* I I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
