Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 6. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor oj = 2 nc, c = periodetallet
coZ = —— 1
00K
a) Nulpunktspole med konstant L.
Kompensering av jordslutningsstrømmen.
A. Petersenspolen:
fig. 46.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 7
Kx t -j- K2 2 -|- K3 3 == K = systemets kapacitet mot jord.
L = Nulpunktspolens selvinduktionskoefficient.
I de ovenfor anførte skemaer er der set bort fra
1 kabelnet kan jernbaandarmatur og blyarmatur
anvendes som overflatejording. Man bør imidlertid
i ethvert tilfælde sikre sig at man har tilstrækkelig
tversnit til at opta jordslutningsstrømmen. For at der ikke skal gaa strøm i jordslutnings
banen a—b, saa maa spoleh være avstemt saaledes at
Tilslut skal angis gjennemsnitsværdier for forskjel
lige jordsorter:
Sand med q % vand Q= 1,3 • io4 5/cm, 3
Alm. matjord med 20% vand q — 0,7 • 104 »
» » » 6o% » Q=1 o 3 »
Lerjord med 20 % vand Q — 0,33 • 104 »
» > 40 % » Q ~ °,8 103 »
Naar L og A" er avstemt efter lign. 1, saa represen
terer en parallelkobling av L og K en uendelig stor
motstand og jordslutningsbanen a— h er blokert.
Jord med 10 % vand maa betegnes som tør, mens
den med 20 °/o vand maa betegnes fuktig. Disse vær
dier tjener dog kun som holdepunkter.
Ved kulde og frost stiger motstanden sterkt, mens
den ved stigende temperatur avtar.
Hvis en nulpunktspole med konstant selvinduktions
koefficient tilknyttes et net, hvis faser har ulike kapa
citet mot jord, saa vil der ved normal drift opstaa store
overspændinger i systemet, hvis spolen er avstemt paa
resonance med den samlede kapacitet mot jord.
I dette tilfælde vil kapaciteterne K±1 o; K22 og Ä33
bevirke at jordpotentialet ikke falder sammen med
nøitralpunktet Q, og man faar en viss usymmetrispæn
ding EU) som let kan beregnes:
£. = jVKK+K,2 +g3
[2
For at mindske berøringsfaren og de øvrige med
høi jordslutningsstrøm förbundne uheldige virkninger
ved elektriske anlæg maa jordslutningsstrømmen redu
ceres eller kompenseres. Dette kan ske ved at opdele
nettet i deler, som er elektrisk uavhængige (ved trans
formatorer med to adskilte viklinger) eller ved at an
bringe kompensatorer, som kompenserer jordslutnings
strømmen. . Disse kompensatorer er alle basert paa en
induktiv kompensation av den kapacitive jordslutnings
strøm. De kan utføres i mange varianter; den mest
anvendte er »Petersenspolen«.
Denne usymmetrispænding virker paa en seriekobling
av L og K, se fig. 47 og 48.
Dette er en drosselspole, som kobles mellem syste
mets nulpunkt og jord. Det ekvivalente skema blir som
vist i fig. 44, som ved transformation ved hjælp av
satsen om grundpotentialene gaar over i fig. 45 eller
den ohmske motstand i spolen.
I fig. 43 er en kurve for jordmot
standen for et jernbaand 3X50 mm. nedgravet 50
cm i fugtig lerjord med specifik motstand Q = io4i?
(kurve A) og specifik motstand Q =0,5 • 104 (kurve B).
Av kurvene fremgaar at den økonomiske længde av
hvert baand er ca. 60 m., idet en forlængelse utover
denne værdi sænker jordmotstanden relativt litet.
Fig. 43-
Motstand ved jording med baandjern forlagt i lerjord i 50 m.
dybde. M.D.E.W. 1914/15.
Fig. 46.
Fig. 47- Fig. 48.
50
TØA
Tl 111111111 ii i iT
rnn
>• - r y. _
° Sa «o 6 a So /ao /Zo ’4>o /6o /&o zooj;
. srrnrnyrrrrrrTh- ...... .
I
j£ : i-nrrrrrrrrrrrrrn -p 1 .
+ =r +
Fig. 44.
... ...,-.... ,
H— OTTTTyrmmr*
: e?
= :l: i
Fig- 45-
1 §
A*
’—-r—TL
77777777777777T77777777777~r ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
