Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 6. mars 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T{adio
(Ved avdelingsingeniør fl. jYi. fifeland.)
Om korte bølger i radio.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 7, 1924
kunne anvendes for nogen længere distanse, men at
man for disse maatte anvende bølgelængder av stør
relsesordningen 10 000 meter eller mere. Man har
imidlertid nu maattet erkjende at man med de korte
bølgelængder under gunstige forholde har kunnet
baade telegrafere og telefonere tvers over Atlanter
havet.
lider av den mangel at de let opfiltrer sig og i tidens
løp kan opløses av væte og syrer.
Asfalt fiberrør synes at løse problemet helt ut og
anvendes omtrent utelukkende i Amerika. Her i Norge
er de nu ogsaa anvendt i ganske stor utstrækning i
Bergen, Kristiania og Tønsberg, likeledes ved kraft
stationer som Solbergfos og Brække. Disse rør danner
et permanent og praktisk talt uforgjængelig anlæg.
Ved feil, ombytning med større kabler etc. kan ka
blene let trækkes ut og ind i rørene.
Der er i den sidste tid utført et intens arbeide
for at utvikle metoder og systemer hvori kunde an
vendes stadig kortere bølgelængder og man har i
løpet av et aars tid opnaad ganske forbausende resul
tater. Marconi har benyttet 20 meters bølge for sine
nye radiopeileapparater som anvendes i förbindelse med
parabolske speile og derved kaster bølgerne ut i en
bestemt retning. Det amerikanske Bureau of Stan
dards arbeider med bølgelængder paa 10 meter i
samme øiemed. Nu er nylig Dr. Nichols og J. D.
Tear kommet saa langt at de kan fremstille bølge
længder paa en tomme eller 0,0253, meter. Man
nærmer sig med raske skridt mot bølgelængder av
samme størrelsesordning som varmestraalerne.
Fiberrørene er utført av en homogen masse av
stor isolationsevne og som utelukker enhver opløsning
og opfiltring. De angripes ikke av væte og syrer. Det
er ikke nødvendig at benytte armert kabel. Rørene
støpes som regel ind i en betonmasse. Et typisk
anlæg av denne art bygges fortiden i tunnelen i
Kirkegaten, Kristiania. Energi 11, Elektrisk Aktie
selskap har levert den overveiende masse av fiberrør
her i landet.
Det er vanskelig paa forhaand at si hvilken be
tydning disse fremskridt kan ha for fremtidens radio
kommunikationer. xMan blir tilbøielig til at gi sig
ut paa fantastiske spekulationer. Sæt at vi om nogen
tid sitter med lys foran os som holdes tændt ad
radiovei! Tanken er langt fra at være saa absurd
som den ved første øieblik synes. lalfald vil man
kunne anvende de korte bølger for korrespondanse
paa meget korte distanser og med meget enkle appa
rater. Det skal f. eks. ikke meget store antennesystemer
til for senderen. Og mottageren, ja den blir selv
følgelig som mottagere allerede er nu endnu enklere
end senderen. Ved hjælp av speile kan man sende
bølgerne i bestemte retninger paa samme maate som
man nu sender lysstraaler ut med en projektør.
Dansk »Elektroteknikeren« gaar sammen
med »Lys og Kraft «.
»Elektroteknikeren« blev oprettet 1905 som med
lemsblad for (dansk) Elektroteknisk Förening under
ledelse av professor Hannibal Jespersen, og blev efter
dennes død ført videre med professor W. Rung som
redaktør fra 1. januar 1906, indtil denne trak sig
tilbake fra redaktørvirksomheten den 1. april 1918,
hvorefter afd. ing docent E. V. Holstein-Rathlou over
tok stillingen som bladets redaktør. Allerede i 1907
indlededes det samarbeide med Den Tekniske Förening,
der førte til fellesskapet mellem de to foreningers
medlemsblade »Teknisk Tidsskrift«, en ord
ning som siden har bestaat, men som efter gjensidig
overenskomst ophæves med utgangen av 1923 hvor
efter »Elektroteknikeren« sammensmeltes med det av
ing. E. Rager den 1. april 1917 oprettede nye blad
»Lys og Kraft«. Tidsskriftet vil faa navnet »Elektro
teknikeren, Tidsskrift for Lys og Kraft, Telefoni og
Telegrafin og det vil bli organ ikke alene for »Elek
troteknisk Förening «, men ogsaa for »Danske Elek
tricitetsværkers Forening«.
I sine klassike eksperimenter hadde allerede Hertz
fremstillet meget korte bølger som han kunde sende
ut i bestemte retninger, men man har hittil av for
skjellige grunde ikke gjort nogen anvendelse av dem.
Det var ogsaa lykkedes Hertz at paavise bølgernes
brytning i prismer.
Radioamatørerne vil ved disse nye forsøk med
korte bølger staa overfor et nyt felt som byr paa
muligheter hvorom vel intet menneske idag kan ha
den fjerneste anelse. Det kan som eksempel anføres
at de atmosferiske forstyrrelser som hittil har bydd
radiotelegrafien og telefonien saa at si uoverstigelige
vanskeligheter, nu ved anvendelsen av korte bølger
av f. eks. størrelsesordningen 10 meter omtrent fuld
stændig er borte. End videre hvilket enormt antal
nye kommunikationer kan der nu etableres uten at
resikere indbyrdes forstyrrelse ved at man anvender
korte bølger. Det kan som eksempel nævnes at en
forberedende konferance for utarbeidelse av nyt inter
nationalt radioreglement som i december 1920 blev
avholdt i Washington fastsatte at for radioförbindelser
paa lange distanser skulde anvendes bølgelængder
paa 8000 til 30000 meter eller frekvenserne mellem
37500 og 10000. Hvis man vil oprette radiotelefon
forbindelser over Atlanterhavet blir der ikke plads til
svært mange. For ikke at foranledige indbyrdes for-
Indtil faa aar siden hadde man i radio nøiet sig
med at benytte bolgeomraadet 600 til 10 000 ä 15 000
meter. 1 de to sidste aar er man imidlertid i radio
telefoni gaat til anvendelse av bølger ned til 300
meter. Allerede længe før var dog de amerikanske
amatører beskæftiget med eksperimenter paa bølgelæng
der av størrelsesordningen 200 meter tiltrods for at
radioeksperterne mente at saa korte bølger ikke vilde
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
