Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 12. april 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. L. K.
Droschebil- central i Bergen
Bohr’s Atomteori.
Premlagt av Helge Holst og H. A. Kramers, utgit av
Gyldendalske Bokhandel.
J. C. H.
Verdens største lysbue
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 10
tjeneste, og tendensen i statsdriften er at ta middel
maadigheten under armene paa bekostning av dygtig
heten.
dennes sammenhæng med lysstraalernes svingetal, hvor
ved det hele blev bragt ind i et nyt spor og de mot
stridende slutninger blev forenet til sand lovmæssighet.
Saa omtaler mr. Coe det omstændelige unyttige og
tidsspildende plageri helt fra disse landes nationalfor
samlinger gjennem de forskjellige «administrationer»
nedover, hvor korapetence, teknisk og forretningsmæssig
indsigt ofte staar i omvendt forhold til trangen til ind
blandingv Det engelske telegrafvæsens høit fortjentc
chefingeniør Sir William Noble blev av en av de mange
«Partiamentary Select committees on the Telephone
Service» spurt om hvad der efter hans mening vilde
være nødvendig for at forbedre telefontjenesten i Eng
land. Sir William, som altid har hat mot for sine
men inger, sa:. «Leave us alolie to (jet on uith the joh.»
Da Bohr i aaret 1913 fremsatte sine første lære
sætninger, fandt alle dem saa radikale at han i læn
gere tid blev staaende temmelig alene. Efterhvert som
han dog har faat utviklet sine teorier videre og vist
de mange muligheter de aapner, er de dog blit almin
delig anerkjendt, saa at man nu knapt kan læse en
avhandling som grænser ind paa fysik og kemi eller
elektricitet uten at se henvisninger til hans atomteori.
Det er derfor et meget fortjenstfuldt arbeide de to
forannævnte forfattere har paatat sig, at gjøre Bohr’s
arbeide, let tilgjængelig for almenheten. Bohr’s egne
arbeider er nemlig ikke netop let kost, da de er skre
vet for videnskapsmænd og forutsætter at læseren be
hersker alle forarbeider. Den nærværende bok inde
holder i et repetitionskursus seiv alt hvad man paa
forhaand bør vite for at gaa løs paa hans atomteorier,
og ikke mindst denne del av boken er glimrende frem
stillet og tilstrækkelig til at gi den varig værd. Ved
den videre utvikling av sakens hovedkjerne har man
maatttet springe over mange forklaringer og utviklin
ger, som den menige mand allikevel ikke vikle forstaa,
men herved er fremstillingen blit noget springende og
mindre klar end den første del.
I Bergen skal der oprettes en bilcentral i likhet
med den der nu har været i Kristiania i henved 3
aar. Leverance av centralen og holdeplassapparatene
cr overdraget til A/S Elektrisk Bureau, Kristiania. Paa
grund av jernarbeiderstreiken er leverancen forsinket
men centralen ventes at kunde aapnes nogle uker
efter streikens avslutning.
Vi haaber da at kunde levere en beskrivelse av
systemet. Omend Bohr’s forskninger har bragt vor viden et
meget stort skridt videre, saa har dog heller ikke han
formaaet andet end at flytte grænseskillene, ikke at
fjerne dem. Naar man sier at lyset er elektromagne
tiske svingninger i æteren, saa er dette ikke nogen en
delig forklaring paa hverken man forstaar ved æteren
eller elektromagnetisme. Men stoffets arkitektoniske
opbygning inden atomet har han forklaret, og likeledes
hvorledes lysspekterets enkelte bestanddele og linjer
fremkommer som resultat herav.
I de nærmeste tider før og efter aarhundredeskif
tet var de videnskapsgrene som særlig beskjæftiget sig
med stoffernes indre opbygning og væsen underkastet
en rivende utvikling. Paa dette felt møtes den rene
fysiker saavel med kemikeren som den teoretiske elek
trotekniker, og mange var de videnskapsmænd verden
over som i den tid beskjæftiget sig med disse store
gaader og bidrog til deres løsining. Man behøver blot
at tænke tilbake paa røntgenstraalernes opdagelse, de
radioaktive företeelser, elektronernes bestemmelse, hvor
under man har kunnet paavise og telle disses antal og
maale deres vegt, som er 2000 gange lettere end et
vandstofatom som man hittil hadde tænkt sig som ver
dens letteste stofdel. Likeledes læren om ionernes
bevægelse og den rolle disse spiller ved alle elektriske
fænomener, og den store Iretydning dette har hat for
den praktiske elektroteknik.
Niels Bohr er endnu en ung mand, og han arbei
der ufortrødent videre paa at flytte grænseskillerne
længere indover. Det danske universitet har stillet et
eget institut med alle moderne hjælpemidler til den
geniale fysikers disposition. Dette blev aapnet vaaren
1921. Man behøver derfor ikke at anse «Bohr’s atom
teori» som et endelig avsluttet kapitel. Ingen vil dog
angre paa allerede nu at søke at sætte sig ind i sa
kens elementer, og bedre og lettere kan dette ikke ske
end ved studiet av nærværende lx>k.
Omend de store felter som lier var bragt ind un
der videnskapens plog kunde være tilstrækkelige for
adskillige menneskealdre, aapnedes dog for hver opda
gelse kun nye felter for videre arbeide. Hvor man
før arbeidet med molekyler og kun ante atomerne som
apokryfe muligheter, er man nu helt forbi atomerne
og arbeider allerede med disses enkelte bestanddele.
’Enkelte problemer trodset dog fremdeles alle angrep.
Saaledes særlig lysspektrets linjer og disses aarsak og
lovmæssighet, som delvis stod i strid med fysikens
grundlov.
I høispændingslaboratoriet hos Westinghouse Elec
tric and Manufacturing Co. i Trafford City, Pa. U.S.A,
blev nylig anvendt spændinger paa over 1 000 000
volt til at frembringe fænomenale elektriske skuespil
under kontrol av én menneskehaand. Direkte overslag
og høispændte vandrebølger indgik i demonstrationerne,
som blev bivaanet av medlemmer av A.I.E.E. og nogen
utenlandske ingeniøren
Demonstrationens »clou« var fremstillingen av en
lysbue paa 42 fot (ca. 13 meter) ved en spænding paa
1 000000 volt (se fig. 1). Dette var den længste maalte
Her var det at den danske fysiker Nlels Bohr
traadte frem med sin teori om atomets opbygning og
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
