Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 22. april 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T{adio
Magnetisk styrte elektronrør.
hvor R er anodens radius og V anodespændingen
(Ved avdelingsingeniør jfJ. Jtf. Jlirl(elanå.J
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1924
Likeretning opnaaes ved at anvende en feltstyrke som
svarer til en av bøiniingerne paa den karakteristiske
kurve, samtidig som man kobler en spole som fører
høifrekvent strøm til magnetepolen. Paa samme maate
faar man forsterkning ved at anvende en feltstyrke
som svarer til midten av den rette del av kurven.
Magnetronen kan ogsaa med fordel brukes som
oscillator f. eks. ved at anvende tilbakevirkning mel
lem anodestrømmen og det magnetiske felt.
. Den saagodtsom overalt anvendte metode for sty
ring eller kontrol av elektronrør er av elektrisk art,
idet elektronstrømmen fra filament til anode varieres
under indflydeise av det varierende potential paa git
teret. I 1921 utkastet A. W. Hull i General Electric
Company of Amerika tanken om at anvende et varie
rende magnetisk felt til styring av elektronrør. Han
gav disse rør navnet Magnetron.
Forfatteren antyder en ganske interessant metode
for anvendelsen av magnetronen til telefoni, idet man
utnytter saavel den magnetiske som den elektriske kon
trol av røret. Det bedste arrangement vil sandsynlig
vis være at anvende den magnetiske styring for røret
som oscillator og modulerte gitterpotentialet. Et andet
arrangement er at la et som svingningsgenerator arbei
dende rør raoduleres gjennem magnetisk styring, idet
mikrofonstrømmen gjennem en transformator virker
paa den magnetiserende strøm. De paa .denne maate
fremtaragte modulerte svingninger forsterkes derefter
i de egentlige senderør, hvorefter de tilføres antennen.
Han anvendte et to-elektroderør (diode) med sym
metrisk anordnede elektroder, nemlig en cylindrisk
anode og i centrum av denne en ret glødetraad. Rø
ret paavirkedes av et magnetisk felt parallelt med sym
metriateen, d. v. s. med glødetraaden.
Uten noget magnetisk felt vil røret virke som en
vanlig diode, d. v. s. der vil fra anode til glødetraad
gaa en elektrisk strøm, hvis styrke avhænger av gløde
traadens temperatur og anodebatteriete spænding. En ny radiostation tilhørende Telegrafvæsenet er
i disse dage aapnet i Vardø. Stationen er en helt
moderne rørsender, hvis apparater er levert av Sven
ska Radioaktiebolaget i Stockholm gjennem dete re
præsentant i Kristiania, A/S Norsk Marconikompani.
Hvls nu røret utsættes for det magnetiske felt og
dettes styrke ligger under en viss kritisk grænse har
dette ingen indvlrkning paa røret, men hvis feltets
styrke överskrider denne grænse, vil endel av de fra
glødetraaden utgaaende elektroner avbøies og hindres
i at naa anoden. Er feltet tilstrækkelig sterkt ophører
anodestrømmen helt.
Stationen, hvis antenne-energi er 1 kW,, drives nor
malt med strøm fra Vardø Elektricitetsverk. Som re
servekraftkilde er installert en 7/s hk. «Grei»-motor.
De to 50 meters gittermaster er levert av Alfr. Ander
sen, Larvik. Stationsbygningen som er ganske enkel,
er opført paa Vardøhus fæstnings grund.
Kurven som viser anodestrømmens avhængighet av
feltstyrken er ved den kritiske grænse meget steil. Den
feltstyrke som er nødvendig for at stanse anodestrøm
men avhænger av anodecylinderens diameter, d. v. s.
av elektronbanen. Det er fundet at den nødvendige
feltstyrke varierer omvendt med anodens diameter og
kan beregnes av formelen
Apparaterne er indrettet for telegrafi med saavel
udærapede som modulerte bølger, samt for telefoni. I
teknisk henseende er der neppe noget til hinder for
at tale fra Kristiania til Spitsbergen via Vardø radio.
Antallet av i kraft værende licenser for traadløs
mottagning i England er for tiden ca. 650,000.
Allerede fra den første tid, da man begyndte med
uteendeise av traadløse tidssignaler har disse med stor
fordel været benyttet av navigatører til kontrol av
krdnomqtrene. Nu fortælles det at ogsaa landmaalere
som arbeider i avsidesliggende strøk, f. eks. det nord
lige Kanada, medfører radiomottagere, hvormed de tar
tidssignalerne baade fra amerikanske og europæiske
stationer.
I et av de sidste numere av «Experimental Wire
less» har H. Andrews tat saken op og paaviser at der
kan anstilles interessante eksperimenter seiv med enkle
midler. Til sine forsøk har han anvendt almindelige
tre-elektroderør med symmetrisk anordnede elektroder,
f. ete. et Marconirør av type V — 24. Til at frem
bringe det magnetiske felt anvendte han en spole som
blev skutt ind paa røret. Spolen hadde to parallel
koblede sektioner med 5000 vindinger i hver og gav
1200 amperetørn. Den engelske regjering har endnu ikke tat stand
punkt til indberetningen fra den komite som har væ
ret nedsat for at undersøke spørsmaalet om traadløs
forbindelse mellem de forskjellige dele av det britiske
verdensrike. Komiteens forslag gaar ut paa at alle
traadløse stationer for kommunikation med de over
sjøiske dominiions, kolonier, protektorater og territorier
skal eies og drives av staten, mens al anden trafik
overlates til privat foretagsomhet.
Forsøkene blev utført med forskjellige gitterspæn
dinger. Som det var at vente viste forsøkene at med
økende positiv gitterspænding blev anodestrøm-kurven
ved den kritiske grænse steilere. Dette kommer av at
eftersom gitteret blir positivt optræder gitterstrøm; den
negative rumladning reduceres og gitteret samarbeider
med feltet i at hindre elektronerne fra at naa anoden.
Forfattaren viser hvordan den magnetiske styring
kan anvendes saavel til likeretning som forsterkning.
Vardø radio.
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
