Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 30. april 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A/S Fiskaa Verk transformatoranlegg for 2935
kVA., 5 kV.
Planlegningsarbeider.
(Forts.)
Mere om cos^-problemet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1924
trisitetsdirektoratet behandlet ialt 35 konsesjonen. Av
disse kan nevnes:
Fabrikkeier Hille konsesjon på generator og trans
formator for 1820 kVA., 10 kV. i kraftstasjon ved Tysse
bottnen.
Haldens bomuldsspinneris og veveris konsesjon på
5000 volt jordkabel til elektrisk dampkjel for 1000 kW.
A/S Glommen Træsliberis transformatorstasjon i
Bærum for 9000 kVA. 50/5 kV. samt ialt 17 utvidelser
av ledninger i Asker, Bærum og Skedsmo med spenning
S og 20 kV.
A/S Bremanger kraftselskap generatorer og trans
formatorer i kraftstasjonen for 13,200 kVA., 12 kV.
Albert Collett, Salsbrukets træsliperi konsesjon på
kraftstasjon i Ulfossen for 2200 eff. HK., ledning på
20 kV.
Akers elektrisitetsverks konsesjon på overtagelse av
A/S Glommens Træsliberis anlegg i Aker samt ca. 40
ledningsutvidelser for 5, 17 og 50 kV.
Folluin Træsliperi elektrisk dampkjel for 2250 kW.
500 volt. Detaljerte projektor er utarbeidet for såvél innen
dørs som frilufts utførelse av 132 kV, transformatör
og apparatanlegg ved Nore I.
A/S Embretsfoss fabrikken konsesjon på 3 genera
toren å 3500 kVA. 10 kV. til drift av 4 dampkjelen å
2000 kW.
Generelle planer for 132 kV. ledningsnett med un
derstasjoner for Nore kraftanlegg.
Hunsfoss fabrikken konsesjon pä elektrisk damp
kjel for 2000 kW. 500 volt.
Av andre arbeider kan nevnes undersøkelse av om
kosthingene ved kraftoverføring fra Tysse til Østlandet.
saaledes konstruert at den ved start paa en belastning
som ikke överskrider 125 —150 % av den normale,
gaar igang som slæperingsmotor, tæt op til det
synkrone omdreiningstal. Paa dette punkt er den
kommuterede strøm fra »magnetiseringsviklingen« til
strækkelig for magnetisering av »driftsviklingen«, saa
ledes at motoren gaar helt op i synkront omdreiningstal.
Den løper da videre som synkronmotor. Stiger belast
ningen saaledes at den överskrider det punkt paa
hvilket synkronmotoren falder ut av fase, gaar motoren
automatisk tilbake i asynkron drift med ca. 3 % slip.
Reduceres belastningen tilstrækkelig, gaar motoren
igjen automatisk op i synkronisme. Ved disse pend
linger fra den ene driftsmaate til den anden varierer
naturligvis strømforbruket noget, indtil 16%. Motoren
kan konstrueres med effektfaktor varierende fra 1 op
over til sterkt kapacitive værdier.
Amerikanerne vier stadig ovenstaaende spørsmaal
stor opraerksomhet. Det behandles igjen i et par
artikler i El. Wld. for 3. nov. 1923. Mens der tidli
gere har været tale om løsning av spørsmaalet ved
hjælp av tarifer eller ved faseforbedrende apparater,
f. eks. synkronkondensatorer eller statiske kondensato
rer, er der denne gang tale om en radikal forbedring
ved hjælp av en ny motortype, den saakaldte »Fynn-
Weichsel« motor, en »selvmagnetiserende synkron
induktionsmotor«, der er lancert paa raarkedet og
siges at kombinere asynkronmotorens og synkron
motorens gode egenskaper. Tanken er ikke ny, og
der eksisterer adskillige av denne sort motortyper
i den gamle verden under forskjellige navne, uten at
de har kunnet glæde sig ved nogen universel utbre
delse. El. Wld. bringer en artikel om den nye motor
under titelen »Ny løsning av effektfaktor-problemet«
av hvilken et utdrag hitsættes.
Saa meget ifl. den korte beskrivelse der er resultatet av
et interview som El. Wld. har hat med det fabrikerende
firma. Interviewerens første spørsmaal gjælder selvfølgelig
kommutatoren. En motor med en kommutator har i
hvert fald ikke asynkronmotorens væsentligste fordel:
at den er kommutatorløs. Spørgeren blir beroliget
med det svar, at kommuteringsstrømmen kun er for
magnetisering og at spændingen kun er 15 volt.
Ved demonstrationen gjennemgik motoren en række
haarde prøver paa en tilfredsstillende maate. Repræ
sentanten for det fabrikerende firma fremførte til
slut en række tal med et stort antal nuller,
forat bevise hvilket vitalt økonomisk spørsmaal effekt
faktorproblemet repræsenterer og at man derfor rolig
kan betale 25 til 35% mere for en motor med enhets
effektfaktor.
Motoren adskiller sig ikke i det ydre væsentlig
fra en almindelig induktionsmotor. Statoren er imidler
tid forsynt med 2 viklinger. Den ene, start-viklingen,
svarer til sekundærviklingen paa en almindelig motor,
idet den forbindes med en ydre startmotstand, der
kobles ut og ev. kortsluttes. Den anden vikling kal
des »driftsviklingen« og er placert go° elektrisk fra
den første vikling. Den er forbundet ved børster med
en kommutator placert paa rotoren. Rotoren har ogsaa
2 viklinger, den ene en almindelig 3fase-vikling for
belastningsstrømmen, tilsvarende primærviklingen paa
en almindelig motor, forbundet med slæperinger. Den
anden, kun bestaaende av nogen faa vindinger pr.
spole, er placert i de samme spor som hovedviklingen
og forbundet med kommutatoren. Gjennem denne
hjælpevikling magnetiseres statorens »drifts vikling«.
El. Wld. knytter en leder til artikelen med over
skrift »Hvad er fundamentet for effektfaktorspørsmaa
lets løsning ?« saalydende:
Vedrørende motorens elektriske data og drifts
egenskaper oplyses at den har samme startstrøm og
samme startmoment som en vanlig motor. Den er
De som virkelig har studert eftektfaktorspørsmaalets
løsning har i regelen søkt denne i retning av at la
kunden betale for sin lave effektfaktor eller i retning
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
