Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 31. mai 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P
. Haukaas Malde.
J{adio
Ce/efoni.
(Ved avdelingsingeniør j7. JYi. Tjir^elanå.)
Anvendelse av „direktive“ antenner i radio.
(Slutn.)
(Ved overingeniør JYi. X. Kristiansen.J
Anvendelse av „kobberklædt“ gummiisolert
ledning i lokalanlæggene.
(Slutn.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1924
Eksperimenter utført av Marconi og Franklin har
\ist at man kan opnaa en meget väsentlig energibespa
relse ved at anvende reflektorantenner for senderen.
Virkningen økes end yderligere ved at benytte reflektor
ogsaa paa mottageren. Under sine forsøk konstaterte
Franklin at den høide hvori radiosystemet var anbragt
L forhold til det omgivende terræng var av meget stor
betydnlng for rækkevidden, likesom man ved at gaa op
i høiden reducerte virkningen av forskjelligheter i jord
bundens ledningsevne,, skyggedanneise foraarsaket av
høidedrag m. v. Nær sagt de eneste forstyrrelser som
man hadde var fra tændingen paa motorer i motorbaa
ter og automobiler. Det syntes som om tændingen for
aarsaket utstraaling av bølger fra 0 til ca.,40 meter.
Disse maalere kan ogsaa brukes ved induktiv be
lastning, og der er ikke saa faa i bruk her i landet.
Det var for at bidra til oplysning om fordele ved
at faa disse »enfasemaalere for dreiestrøm likt belastede
faser « væk og erstattet med maalere for ujevn belast
ning efter 2-wattmeter-metoden at jeg fremkom med
min artikel.
Videre prøver av dette system for direktiv utsen
delse av radio for radiofyre synes at tyde paa, at man
her har et anvendelsesomraade som aapner nye. felter
for undersøkelse. Ved hjælp av radioteflektorer med
en passende energimængde og under anvendelse av bøl
gelængder paa ca. 2 å 3 meter vil man kunne etablere
et fyrsystem paa samme maate som med almindeligc
lysfyr. Reflektorsendere kan let bringes til at rotere
og derved angi retning ved at der i testemte stillinger
nteendjes avtalte signaler. Man kan ogsaa, fordi de
korte bølger absorberes sterkt og derfor ikke rækker
saa langt, opnaa at bestemme avstanden mellem radio
fyr og skib ved at sammenligne signalstyrken med vis
se mellemrum.
Vektordiagram for »enfasemaaler for dreiestrøm likt belastede
faser« uten tilgjængelig nulpunkt paa nettet.
At jeg i slutningen av denne anforte at disse
maalere av fabriken billig kunne faaes ombygget til
alm. enfasemaalere skulde ogsaa utelukke misforstaaelse
derhen at det var saadanne jeg omtalte.
Det bør efter min opfatning under ingen omstæn
dighet anbefales at anvende enfasemaalere til anvisning
av dreiestrøms forbruk, I praksis förekommer yderst
sjelden helt symmetrisk dreiestromsbelastning. For
maaling i net med belastet nulleder bor selvsagt kun
anvendes maaler ined 3 systemer. Det er ikke praktisk
at bruke 3 enfasemaalere. At anvende de tidligere
byggede maalere for 3 faser og nulleder med kun 2
systemer er ikke at anbefale paa grund av vanskelig
heter ved justeringen.
Saadanne radiofyr kan ogsaa utstyres med radio
telefon, og man kan trenke sig at der paa de for skibs
farten farlige punkter anbringes fyr som roper ut:
«Hold Mar av land», saasnart man kommer for nær.
Da som nævnt statlonerne kan gis en meget reducert
rækkeyidde, som ogsaa er litet avhængig av tid paa døg
net, aaret m. v., behøver man ikke at risikere at fyret
roper nt hverken for tidlig eller for sent. De mottager
apparater som kommer til anvendelse er meget enkle,
og man kan anordne mottagere baade for og agter paa
skibet, og derved faa to samtidige observationer til be
stemmelsen av avstanden til fyret.
Forsøk utført av det amerikanske Bureau of
Standards med en bølgelængde paa 10 meter viste at
det var nødvendig, at de traade som dannet reflektoren
var meget nøiagtig avstemt til den anvendte bølgelæng
de, bl. a. for at undgaa at bølgerne gik gjcnnem reflek
toren. Av samme grund maatte reflektorens enkelte
traade ha en bestemt indbyrdes avstand. Som man
kunde vente blev de korte bølger let absorbert av byg
ninger, høidedrag, trær m. v. som befandt sig mel lem
sender og mottager. Specielt optraadte der sterk skyg
ge, for ikke at si «mørke» like bak en forholdsvis høi
bygning, mens man ved at flytte mottageren længere
bort igjen opnaadde brukbare signaler. Mottägörappa
raterne maatte heller iklee anbrihges inde i bygningen.
Konstruktionen av smaa reflektorer av den type som
her blev anvendt er meget enkel.
I aapent bebyggede strøk eller i saadanne strøk,
li,vor fbrholdene ikke gjør ot regulært underjords ka
belføriiigs- og sprcdningssystem økonomisk fordelagtig,
vil et saadant sprcdningssystem som regel være en
praktisk og elastisk løsning av opgaven. Det er at fo
rctrrekkc fremför den ogsaa her i landet desYærre saa
ofite brukte eller rettere misbrukte metode med at
grave nod en jordkabel og anbringe et uhyre av en
kabelkasse paa enden av denne og saa føre en større
eller mindre del av kabelens ledninger i luften paa
stolper eller takfæster parallell med kabelen tilbake
og fremover.
Stavanger den 24de mai 1924.
121
jr / *r
/ \
i /
I /
i /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
