Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Forening«-
111111II1111111111II1111111111111111111111111 i 111111111111111111111111111
KRISTIANIA 7. JUNI 1924. 37. AARG.
N2: 16.
Ulkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indlil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm. — Ekspeditionen; Daas gt. 18. Telefon Frogner 42 268.
Indhiolcl:
Om den gjensidige elektromagnetiske induktion ved usymmetrisk oplagte trefase fjernledninger. Av avdelingsingeniør O. Strand. —
Ecks nye heisbare stolpesikkerhetsapparai. — Radio; (Brandfare ved antenner?) — Telefoni: (Partslinjesystemer.) — Elektrisk
jernbanedrift. — 220 kV samleskinner i Laguna Béll understation. — Mere teknisk hjelp i landbruket. — En mammut-væggjennem-
føring. — Elektriciteten og industrien.
elektromagnetiske induktion ved usymmetrisk oplagte
Om den gjensidige
trefase fjernledninger.
Av avdelingsingeniør 0. Strand. (Forts.)
Efter ovenstaaende blir strømmen ix at dekompo-
Efter denne orientering skal i det følgende opstil-
les mer generelle formler for de induktive lednings
konstanter. Det forutsættes foreløbig at samtlige de
strømmer som kommer i betragtning har samme peri
odetal samt at de kan betragtes som sinusstrømme.
løvrig kan de enkelte strømme ha vilkaarlig størrelse
og vilkaarlige indbyrdes faseforskyvninger, likesom
ledningernes antal og indbyrdes avstande kan være
nere paa følgende maate;
ix =Ix sin [cot— cpx) =I1 sin[(co/— 9Op) — [epx— cp/)] =
= iix f-ilr = Ix cos (cp x —cp/) sin (cot—cp/)
reaktiv komponent
—Ix sin [epx— cpp) cos (cot— cpp)
aktiv komponent
vilkaarlig.
Paa analog raaate dekomponeres alle de øvrige
Der forutsættes altsaa n ledninger som gis beteg-
strømme, hvorved man faar:
z‘i = i\x -j- hr == Ix cos (cp 1 — (fp) sin (cot — (fp)
—Ix sin (cpx— cpp) cos (cot—cp/)
nelsen
i, 2, 3 .... æ.
Avstanden mellem to ledninger betegnes med D
med de to ledningers nr. som indeks, altsaa avstanden z2 =hx+hr = 72 C0S (<? 2 9?/) sin iæt 9^)
—I2 sin (cp 2 — cpp) cos (cot— cp/)
, DS\ .... Dn> „_i
Strømmen i de enkelte ledninger er henholdsvis:
h = ipx =lp sin (cot— cp/)
ix =Ix sin (cot— cp x )
* 2 =/2 sin [oit—cp 2 )
h = inx + hr =In COS (Cfn — Cp/) sin (cot — Cpp)
— /„ sin (cpn — cpp) cos (cot — cp/
For en hvilkensomhelst belastning gjælder for et
vilkaarlig tidspunkt ligningen:
Z1 4“ 22 ~h Z3 T" • • • • +*« — °
h = In sin (cot— cpn)
For at faa helt generelle formler undersøkes de
induktive forhold for ledn. nr. p. Strømmene i alle
de andre ledninger dekomponeres i en kompoent som
enten er i fase med eller har motsat fase av ip og en
komponent som er 90° faseforskjøvet i forhold til ip.
Den første komponent inducerer reakiiv emk. i ledning p
og indvirker derved paa dennes reaktans, den vil i det
følgende bli betegnet med indeks x og dens felt bli
kaldt det reaktive felt. Den anden komponent inducerer
aktiv emk. i ledn. p og fremkalder derved den foran
omtalte motstandsskjævhet; den vil bli git indeks r
og dens felt bli kaldt det aktive felt.
Dette tillåter igjen opstillingen av følgende to lig-
mnger:
Ix cos(cp x — cpp) -j-/2 cos(9? 2 — cp/) lp-f .. .
4- ln COS (cpn Cpp) = O 4a)
Ix sm(cp x —cpp)+I2 sm(cp 2 —cpp)-{-
+-In sm(cpn — cp/) = o 4b)
(Hvor man har et stort antal ledninger, vil der
ofte bestaa flere ligninger mellem strømmene end disse
to. De forenklinger dette gir anledning til lar sig
imidlertid let indføre i de generelle slutformler).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
