- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 37. Aarg. 1924 /
142

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1924 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der følgende regler:
Bløending er uheldig fordi:
systemet, naar den er av længere varighet.
derigjennem arbeiderens effektivitet.
3) den hindrer synet og øker derigjennem risikoen
1) Antal ulykker formindskes.
4) Øinene anstrenges mindre.
hørt at paavirke hans øine.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No 18
skraa ind i øinene. Seiv om iagttageren ikke ser
direkte paa saadanne lyskilder blir han forstyrret
av deres tilstedeværelse i nærheten av den gjen-
fabrikbelysning. Disse varierer endel efter de forskjel
lige arbeider, men gjennemsnitlig kan man si at de er
omkring fire gange saa store som de angitte mini
mumsværdier. stand han ser paa. Dette er den mest almindelig
forekommende form for blænding.
I det praktiske liv er der naturligvis mange til
fælder, hvor man ikke bestemt kan henføre vedkom-
mende arbeide eller rum til en av de i tabellen an
førte klasser, og bestemmelsen av minimalbelysningen
maa derfor i saadanne tilfælder overlates til tilsynets
skjøn. Der er ogsaa mange arbeider, som f. eks. endel
processer i glasarbeidet, som bedst iagttas i sit eget lys.
3) Den virkning som opstaar naar overflaten av tøi,
metal, papir eller andet materiale, som der arbei
des paa, er skinnende eller blankt og reflekterer
lyset direkte fra lyskilden i øinene paa arbeideren.
Mange silketøier f. eks. har en «glans» eller en
reflektionsevne som gjør arbeidet med saadanne ma
terialer meget anstrengende med mindre arbeide
ren er placert’ saaledes i forhold til lyskilden, at
lysstraalerne av materialet ikke kan reflekteres di
rekte ind i hans øine.
De angivne belysningsværdier gjælder det plan ar
beidet utføres i enten dette er horisontalt, vertikalt
eller skraat. Videre forutsætter de at maalingen sker
under normal drift og ikke bare naar lamperne og re
flektorerne er nye og rene. Til belysning av hvor be
tydningsfuldt et godt vedlikehold er anføres at der ved
maaling i fabrikker er konstatert en stigning i belys
ningen paa ca. 200 % ved gjennemgaaende. eftersyn og
rengjøring. Belysningen øket ca. 40 % ved rensning
av lamper og reflektorer, ca. 40 % ved installering
av nye lamper med korrekt spænding og ca. 50 % ved
oppudsning av vægger og tak.
4) Den virkning som opstaar ved for sterke kontra
ster. Anvendes der f. eks. udelukkende lokal be
lysning, d. e. kun enkelt-lamper over alle bænker
og maskiner og der ikke er anordnet generel be
lysning i lokalet, vil som regel de kontraster i be
lysningen som optrær være saa sterke at de er
uheldige seiv om selve lamperne er godt avskjær
met. Naar arbeideren ser op fra arbeidet og mu
ligens skal hente ting i nærheten, taper han tid
ved at øinene maa indstilles paa det daarlige lys.
Paa samme maate maa øiet paany indstilles paa
det sterkere lys, naar han ser tilbake paa arbeidet.
I det lange løp vil dette medføre træthet, hvorfor
en lokal belysning bør suppleres med en generel
belysning i rummet.
For placering og avskjærmning av lyskilder gjæl-
Et nyt belysningsanlæg bør derfor projekteres med
mindst 25—50 % høiere belysningsværdier end de oven
for anførte, og man bør sørge for et stadig vedlikehold
og eftersyn.
De angivne mindstebelysninger gjælder saavel na
turlig som kunstig belysning. Hvor den naturlige be
lysning ikke er tilstrækkelig maa denne suppleres med
kunstig belysning.
Vilnduer bør forsynes med regulerbare indretninger
(lyse gardiner eller lignende) saaledes at belysningen
kan reguleres efter de skiftende ydre tilstande.
1) En lyskilde som er anbragt i en avstand av under
30 meter fra arbeideren skal avskjærmes for arbei
deren, saaledes at ingen del av lyslegemet sees
gjennem skjærmen medmindre den er placert saa
ledes at vinkelen mellem en linje fra øiet til den
ikke beskyttede del av lyskilden og horisontalplanet
overstiger 20°. Hvis lyskilden er 2 meter eller
mindre fra arbeideren maa vinkelen være mindst
30°. (Undtat er lyskilder med lav specifik lysstyrke,
under 0,5 NL/cm.2).
Brytere bør, ialfald for endel av rummets lamper,
anordnes ved indgangen.
Lamperne bør anordnes i rækker parallelt vindu
erne, idet det ofte vil kunne forekomme at pladsene
længst fra vinduerne maa ha kunstig lys, mens vindus
pladsene har fuldt tilstrækkelig naturlig belysning.
Blænding kan defineres som enhver lysvirkning i
synsfeltet av saadan karakter at den foraarsaker ube
hag, plage eller træthet for øiet og hindrer synet. Ret
ningslinjerne fordrer en avskjærmning av lamperne i
industrielle virksomheter for at beskytte mot blænding.
2) Nødvendige forholdsregler skal tas, enten ved pas
sende placering eller avskjærmning av lyskilden,
eller paa en anden effektiv maate, for at hindre
direkte reflektion av lys fra glatte eller polerte
flater i arbeiderens øine.
1) den vil virke skadelig paa øinene og ødelægge nerve-
2) den foraaisaker ubehag og træthet og formindsker 5) Fordelene ved god belysning.
Nødvendigheten av en god belysning i et fabrik-
lokale er indlysende, men det vil allikevel være av in
teresse at paapeke i hvilke retninger en bedring av
belysningen indvirker paa arbeidsforholdene.
De mest almindelig forekommende former for blæn
ding er:
2) Der arbeides med større nøiagtighet, hvorfor pro
duktets kvalitet blir bedre.
paa en sterk lyskilde, saaledes at iagttageren for
en tid ikke ser andre gjenstande tydelig. Han
blir blændet for en kort tid, og hans syn er svæk
ket indtil en viss tid efterat det sterke lys har op-
3) Den enkelte arbeider kan arbeide hurtigere, saale
des at produktionen økes med samme arbeiderantai.
5) Der blir bedre orden og renslighet i fabrikken, hvil
ket igjen fører til at arbeideren føler sig mere vel.
2) Den virkning som opstaar ved tilstedeværelsen av
en eller flere sterke lyskilder i utkanten av syns
feltet, saaledes at lysstraalerne fra disse falder paa
6) Man har bedre oversigt og lettere kontrol med ar
beidet.
1) Den virkning som opstaar naar man ser direkte
for ulykker.
142

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:55:27 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1924/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free