Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fynn-Weichsel motoren.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 19, 1924
ogsaa kan betegnes som »en selvraagnetiserende syn
kron-induktionsmotor«.
En detaljeret beskrivelse av maskinen og de diagram
matiske företeelser som er eiendomraelige for den vil
senere følge. Foreløbig skal gis nogen driftsresultater.
E.T.T. har tidligere indeholdt en kort notis om
denne nye faseforbedrende motortype, til hvilken man
i Amerika synes at sætte adskillige forventninger,
efter hvad der fremgaar av kommentarer i fagpressen.
Opfinderen Val. A. Fynn har i »The Electrician« for
nov. leveret en kort beskrivelse av motoren, som hit
sættes.
Disse er det det kommer an paa. De kurver der er
vist i fig. 1 blev tat fra en av de færdigbyggede mo-
»Denne nye motor besidder en række interessante
tekniske detaljer og har driftsegenskaper som er be
merkelsesværdige. Maskinen har alle trefasemotorens
velkjendte gode sider, saasom høit startmoraent, høi
overbelastningsevne og enkelhet i konstruktion, forenet
med en effektfaktor-variation som tillåter konstruktøren,
eventuelt betjeningen, at adjustere effekfaktoren i over
ensstemmelse med de mest vidtgaaende ibrlangender.
Disse gode resultater blev naadd paa en maate som,
mekanisk set, er overraskende enkel. Den nye motor
er en velgjennemtænkt kombination av en synkron
og induktionsraotor med en omformer og kan mest
passende benævnes en »synkron induktionsraotor«.
De nye egenskaper kan opnaaes saavel hos enfase
som flerfasemotoren med de modifikationer som den
velkjendte forskjel mellem disse to motortyper nød
vendigvis fører med sig. Enkel som løsningen har
vist sig at være, har den ikke destomindre nødvendig
gjort studiet og løsningen av en række temmelig in
trikate problemer.
Synkronmotoren er bestandig utstyret med utprægede
poler og rikelig luftgap; induktionsmotoren bygges der
imot med smaa luftgap og uten utprægede poler. Efter
som maskinen skulde besidde induktionsmotorens start
moment og overbelastningevne var det nødvendig at
bruke en stator- og rotoikonstruktion med induktions
rnotor luftspalt. Efter at man hadde valgt denne
form for den magnetiske flux gjaldt det først at finde
midler, hvorved motoren kunde bringes til at avgi en
akceptabel effekt i forhold til vegten, naar maskinen
blev drevet som synkronmotor. Umulig som dette
syntes blev det tilslut opnaadd. Det næste alvorlige
problem var nødvendigheten av at opnaa at maskinen
kunde bringes i takt med et moment der oversteg
fuldlastmomentet og denne vanskelighet blev ogsaa
heldig overvundet. Tilbake blev spørsmaalet om auto
matisk effektfaktoikontrol inden rimelige grænser, og
eliminationen av den pludselige streiken av synkron
motoren som betegnes ved at den »falder ut av takt«.
Begge disse fordringer blev opfyldt, den sidste med
forholdsvis lethet.
Maskinen starter nøiagtig som en trefase induktions
raotor. Den kan utstyres med kortslutningsrotor med
høi eller lav motstand eller med viklet anker. Før
induktionsmotor-momentet blir nul utvikles et tillægs
moment som överskrider fuldlastmomentet omtrent i
saa høi utstrækning som det ønskes. En værdi paa
50% over fuldlastmomentet naaes med lethet og bringer
motoren uten videre op i synkronisme. Maskinen
holdtes i takt ved en passende likerettet magnetisering
strøm der frembringes i maskinen seiv og avgis indtil
det øieblik da motorens synkrone del blir overbelastet.
Naar synkronmotoren »streiker« trær asynkronmotoren
øieblikkelig automatisk i funktion og maskinen fort
sætter som induktionsraotor. Overgangen sker ganske
glat og vil knapt bemerkes. Naar överbelastningen
er forbi gaar motoren tilbake til synkron drift.
Effektfaktoren kan indstilles slik at den svarer til
forskjellige krav. Den kan bringes til at holde sig
omkring enheten for alle belastninger undtagen meget
svake, f. eks. fra 1/i last og opover, eller den kan ind
stilles paa i for fuldlast, og kapacitiv for svakere
belastninger.
Heldigvis viste det sig at en og samme egenskap
kunde brukes til at møte forskjellige krav, og efter
en kombinations- og forenklingsprocess naadde man
det nuværende enkle arrangement. Maskinen som
den nu er bygget har en primærvinding paa rotoren
forbundet med nettet ved hjælp av slæperinger og
ogsaa forbundet med en liten kollektor. Forat opnaa
god kommutering er kollektorspændingen lav. Paa
denne maate er det blit mulig viikelig at kontrollere
bevægelsen av ankerreaktionens vektor, det resulterende
felt og klemmespændingsvektoren med referanse til
korarautatoraksen paa en maate som gjøl at motoren
Det er værdt at lægge merke til at saalænge denne
maskine arbeider med effektfaklor — i eller lidt mindre,
arbeider den kun som motor og med høieste virknings
grad. Naar den er indstillet paa at ta faseforfremmet
strøm fungerer den som motor og kondensator, og
gjør samme tjeneste som hittil utført av specielt og
kostbart maskineri.
Fynn-Weichsel motoren kan tjene som kondensator
ved alle belastninger under de normale uten at virk
ningsgraden nedsættes og uten utilladelig opvarmning.
torer og taler for sig seiv.
Fig. i.
FERCENT H. P.
153
7Ol 601 1 1 , 1 1 1 | . . .
.v- y_
nit A
«0 100 FERCENT SVNCHR. R. P. VI*" - A
90 1 - -———. — :==,__
S40 bo 3 -?* -j4- -—:
I 1 _>: >
i"7 7T 3?
6o—v 1
so -4 -y/?- :
SO 40 4 jS
3o i 1 :
10 20 f -J £
, 0 2
—ol <J I I I I I III I I I I
0 50 100 150 200 SÖÖ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
