Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eketræ angriper blykabler.
Celefoni.
(Ved overingeniør jYi. £. Kristiansen.)
Professor Elihu Thomson
D. Sc. of Lynn, Mass. U. S. A.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 19, 1924
tive og negative partikler sig igjen, og rummet neden
for det ledende lag blir atter praktisk talt isolerende.
Professor Elihu Thomson deltok i 1880 i utviklin
gen av Thomson-Houston systemet for buelys, og man
ge av d© særdeles vigtige opfindelser som har baarei
The Thomson-Houston Company skyldes ham.
Naar en elektromagnetisk bølge passerer gjennem
et medium som er en halv-leder vil bølgens hastighet
økes. Om dagen, naar den indre flate av «skallen» er
uskarp, vil derfor den øvre del av de fra en sende
station utgaaende bølger komme hurtigere frem enn
den nedre del som bevæger sig langs jordens overflate.
Bølgerne vil helde fremover eller avbøies ned mot jor
den og absorberes i denne. Det er desuten sandsynlig
at de ladede partikler i atmosfæren absorberer energi
fra bølgerne, og denne absorption er større for korte
bølger end for lange. Resultatet er at dagrækkevid
den for korte bølger blir forholdsvis liten.
Da dette kompani gik op i The General Electric
Company of Schenectady, fortsatte han sine elektriske
arbeider og indførte værdifulde forbedringer ved elek
tricitetens praktiske anvendelse til belysning, til jern
banedrift og ved kraftoverføring. Han har ogsaa gjort
førstehaands opdagelser og opfindelser til fremstilling
av høifrekvente veksetstrømme, som danner grundlaget
for den traadløse overføring. Det er ogsaa professor
Thomson som har ført frem systemet for elektrisk
sveisning efter motstandsmetoden, som nu er alminde
lig anvendt.
Den lengere natrækkevidde forklares ved evnen hos
de før nævnte lag til at reflektere bølgerne, og det an
tas at de kortere bølger har lettere for at reflekteres
end de lange. Den energimængde som reflekteres er
avhængig av indfaldsvinkelen. Hvis denne er stor vil
endel av energien trænge ind i lagene og ialfald del
vis absorberes, men heldigvis er det kun en mindre
del av energien fra en sendestation som forplanter sig
opover. Mesteparten straaler horisontalt ut eller
skraat opover. Den energi som træffer det ledende
lag under en liten vinkel vil, reflekteres, kanske flere
gange, og vil række længer end den horisontalt ut
straalte energi som er utsat for større tap paa sin vei
langs jordoverflaten.
Professor Elihu Thomson er forhenværende præsi
dent i American Institut of Electrical Engineers, og
medlem av mange videnskabelige foreninger. Han var
præsident ved den Internationale elektrikerkongres i
St. Louis i 1904, og i den internationale elektrotekni
ske kommission i Turin 1911.
Blandt mange andre udmerkelser er professor
Thomson belønnet med «The Elliott Cresson Gold Me
dal» ved Franklin-Institutet, med «The Hughes Medal»
ved Royal Society i London, samt med «The John Fritz
Medal» som er den høieste amerikanske udmerkelse
for fremme av anvendt videnskap. Denne sidste ud
merkelse er tildelt ham gjennem de fire vigtigste in
geniørorganisationer i De forenede Stater.
«Fading»-effekten forklares ved den antagelse at
det ledende lag ikke altid indtar samme stilling, f. eks.
parallelt med jordoverflaten men stadig forandrer sig.
Tænker man sig laget skraanende opover i bølgernes
forplantningsretning vil saavel indfalds- som reflek
tionsvinkelen bli mindre, og istedetfor at reflekteres
ned mot jorden vil bølgerne tape sig i den øvre del
av atmosfæren. En skraaning i motsat retning vil
reflektere bølgerne kraftig ned mot jorden og de even
tuelle mottagerstationer.
I raadhuset i Lynton, England, er lysledningerne,
der bestaar av blymantlede kabler, montert paa panel
o. 1. av eketræ. For nogen tid siden under omiægnings
og forandringsarbeider viste det sig at blyet var an
grepet, hvor det laa i berøring med eketræet. I flere
tilfælder fandt man tæring paa indtil 1,6 mm. dybde
i blymantelen. Særlig sterk var øedlæggelsen ved gjen
nemføring gjennem bjelker o. 1. av eketræ. Analysen
godtgjorde at tæringens resultat var et basisk blykar
bonat. Klorider og syrer kunde ilske paavises, derimot
blev fundet spor av organiske syrer, der imidlertid Hike
kunde bestemmes paa grund av utilstrækkelige mæng
der. Ingeniør Dunsheath har anstillet indgaaende un
dersøkelser ogsaa under andre forhold, hvor bly ©r i
berøring med eketræ. Saaledes blev optæring av bly
beslagene paa likkister av eketræ undersøkt Det viste
sig ogsaa her at aarsiaken var at blyet gik over til
basisk bikarbonat. Optæringen indtrær paa grund av
tilstedeværelse av organiske syrer i eketræet. Den ke
miiske reaktion er omtrent den sannne som ved bly
fivitt. Først indtrær en oksydation av blyet i fugtig
luft, d’. v. s. der dannes Pb (0H) 2. Dette blir derefter
av CH3. COOH omdannet til Pb (C2 H3 02) 2. Ved til
stedeværelse av C02 gaar omsætningen videre og der
opstaar 2Pb C03. Pb(OH) 2 under delvis dannelse av
syre. Det er naturlig at den paany dannede syre del
tar i de videre reaktioner. Av organiske syrer som
findes i eketræ kan kun Tannin (garvesyre) og edifkke
syre komme paa tale. Dunsheath kunde ikke avgjøre
Specielt ved solens opgang og nedgang vil variatio
nerne i atmosfærens ledningsevne .og dermed i række
viddene være særlig utprægede.
En bekræftelse paa teorien kan kun faaes gjennem
erfaring, og her kan videnskapsmændene faa en værdi
fuld hjælp av de mange interesserte amatørraobtagere.
Arbeidet er forlængst igangsat, og gaar bl. a. ut paa
at faa samlet flest mulig observationer av variationer
i lydstyrken fra bestemte radiostationer samt tidspunk
tet paa hvilke de optræder.
I anledning av at professor Thomson i aar vil bli
tildelt Kelvinmedaljen har the Institution of Civil En
gineers sendt Den norske Ingeniørforening og Polytek
nisk Förening følgende biografiske data som begrun
delse for denne belønning.
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
