Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fonsystems effektivitet. (Sluttes.)
{Ta:T* ) X { Tc : Pd )
Definition av den nye » transmissions-enheta
luftledninger
Ad II. Master, fundamenter og lardimledninger.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 22
slags telefonlinjer eller kabler bestemmes ut fra maa
linger av förändringen i lydstyrken i mottagerapparatets
telefon. Saadanne indekser for et systems enkelte dele
er uten tvil av stor betydning for den som skal utar
beide nye strømløp. Disse indekser kan tas som for
holdet mellem den mottagne lydstyrke før og efter
förändringen av systemet. Dette har imidlertid visse
mangler. Saaledes vilde for eks. den samlede virkning
av et antal led i et system bli uttrykt som produktet
av en række forhold eller brøker. Likeledes vikle
eksempelvis virkningen av 71 led av samme slag i se
rie, saasom n km. av en telefonlinje eller kabel, bli
uttrykt som virkningen av et enkelt saadant led i nte
potens. Ofte vikle disse brøker og de potenser hvori
de skulde opløftes bli av den art at de vilde bli
besværlige at regne med. Hvis derimot disse indekser
uttrykkes som en logaritmisk funktion av en som enhet
valgt værdi vilde de forskjellige leds samlede indfly
delse paa systemets effektivitet bli den nævnte enhet
opløftet til en potens lik summen av disse logaritmiske
funktioner.
Den nye maalenhet »transmissions-enhet* forkortet
TU (= transmission unit) er blit valgt saaledes, at for
skjellen mellem to kvanta energi er lik 1 TU, naar
forholdet mellem dem er 101, og forskjellen mellem
hvilkesomhelst to kvanta energi er N X TU, dersom
forholdet mellem dem er 10 N(i). Antallet av TU
som svarer til forholdet mellem to energier Pi og P2
er saaledes den alraindelige logaritme (logaritmen med
grundtallet 10) av forholdet Pi : P2 divideret med 0,1
eller med andre ord N= 10 logio Pi : P2- Da N
er en logaritmisk funktion av energiforholdet, kan to
vilkaarlige antal transmissions-enheter Ni og N2 sva
rende til forholdene Pa ; resp. Pc : Pd adderes og
resultanten Ni -f- N2 vil svare til produktet
De betraglninger som har ledet til at man nu gaar
over til bruken av denne nye transmissions-enhet, og
den maate hvorpaa denne anvendes, kan muligens
lettest foiklares ved en gjennemgaaelse av den praksis
som hittil har været fulgt naar man har benyttet en
heten »mile standard kabel* som uttryk for et tele-
Maaleenheten »mile standard kabel« er en saadan
logaritmisk funktion, og den foreslaaede nye »trans
missionsenhet* opfylder likeledes disse fordringer.
I tilslutning til tidligere referat av forslag og diskus
sion har vi moltat følgende indlæg fra ing. Thoresen:
komraende tilfælder. De kortfattede, svævende uttryk
kan være paa sin plads hvor der gjælder ekstraordi
nære tilfælder.
I indledningsforedraget angaaende »Normer for
luftledninger* nævnte foredragsholderen, at forskriftene
for elektriske anlæg er meget litet tilfredsstillende.
Heri er jeg helt enig.
Jeg sigter med disse bemerkninger nærmest til
avsnit II. Master, fundamenter og bardunledninger.
Jeg mener at beregningsforutsætningene for
masteberegningene her ikke er klart avfattet.
Jeg har tidligere (i Teknisk Ukeblad nummer 33
for 1922) gjort rede for, hvordan beregningsforut
sætningene efter min mening bør opsættes og finder
det derfor unødvendig at gjenta det her. 1 nævnte
opsæt, hvortil jeg tillåter mig at henvise, har jeg til
stræbt størst mulig klarhet i fremstillingen, saaledes
at misforstaaelser kan undgaaes uten at gjøre frem
stillingen vidløftig.
Forskriftenes forfattere har øiensynlig sat sig som
maal at gjøre paabudene mest mulig generelle, saa
de kan passe for alle mulige forhold, samt at uttrykke
disse generelle regler i færrest mulige uttryk.
Man har opnaadd at gjøre forskriftene i høi grad
kortfattet. men samtidig gjort alle uttryk saa svævende
at forskriftene er blit en slags hellig skrift, som kan
fortolkes paa mange maater.
Forskriftene utfylder saaledes ikke sin opgave, at
fjerne den nuværende usikkerhet og vilkaarlighet paa
det elektriske omraade, hvilket bedst bevises derved
at de paa væsentlige punkter maa suppleres.
Dette opsæt er resultatet av aarelang erfaring for
hvordan dette maal bedst opnaaes.
For mig, som daglig har for øie ulempene med
de mangelfulde forskrifter, er det meget magtpaalig
gende at der blir tat hensyn til mine bemerkninger.
Det bør da forlanges av de supplementer som
utkommer, at de kaster klart lys over forholdene, saa
ledes at nye fortolkninger og supplementer ikke behøves. Jeg har i tidens løp faat en mængde henvendelser
fra fabrikanter og driftsbestyrere, som er i vildrede
om forstaaelsen av forskriftene paa disse punkter, og
jeg mener at de nye normer ikke helt bortskaffer
usikkerheten, hvilket jeg i det følgende skal søke at
belyse.
De nu utarbeidede »Normer for luftledninger« er
et saadant supplement, men det synes som om »Nor
mene* skal beheftes med en del av forskriftenes
mangler, idet det uttales at de er blit kortfattet og
desuten skal være en mellemting mellem forskrift og
gode raad.
Det er efter min mening at skyve ansvaret fra sig.
»Normene« vil komme til at bli benyttet som for
skrifter baade av beregnere og av elektricitetstilsynet og
burde være helt uttømmende for de almindeligst fore-
Først og fremst bøv det presiseres at vind og
snelast ikke antas at optræ samtidig.
Normer for
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
