Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskraftkonferencen i London.
Av ingeniør Chr. Ræstad.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 23, 1924
Tar man med tilfældene i gruppe D, som ikke lar sig
indordne under nogen av de øvrige grupper, saa faar
man tilbake 14 tilfælder som efter min mening elek
triciteten faar ta paa sin kappe. Man ser herav at
elektriciteten indtar en meget gunstig stilling med en
andel i bra7idtilfældene av bare j%. Jeg har des
værre ikke faat tid til at sammenstille resultatene fra
Kristiania for en længere aarrække, men stikprøver
som jeg har foretat viser nogenlunde samme resultat.
gjennem en mangeaarig virksomhet baade paa 7 eiser
og ellers i sit daglige arbeide maa forutsættes at ha
erhvervet sig et indgaaende kjendskap til disse ting
er det samstemmighet om at det ikke fi7ides nogctsomhelst
grund til at anta at elektriciteten bærer skylden for de?i
uforholdsmæssige økning i brandtilfældene paa landsbygden
sotn man mener at ha konstatert for de senere aars ved
kommende. Naar det videre fra samme hold anføres at
økningen av de heromhandlede brandtilfælde har fun
det sted samtidig som elektrificeringen av landsbygden
har paagaat, saa raangler jeg bevis for at disse ting
staar i nogensomhelst sammenhæng med hverandre.
Personlig er jeg mest tilbøielig til at anta at den til
synelatende overensstemmelse her beror paa rene til
fældigheter.«
Som allerede nævnt findes der ingen brukbar aar
sakstatistik for landdistriktene. Men naar brandstatistik
ken for Kristianias vedkommende viser et saa gunstig
resultat, saa maa man være berettiget til at anta at
statistikken for det øvrige land — om man hadde hat
en slik — ikke vilde ha vist væsentlig avvikende
resultater. Vistnok er det saa at de elektriske anlæg
i uthusbygningene er utsat for en sterkere paakjending
end almindelige husinstallationer, og jeg er ogsaa fuld
opmerksom paa at kontrollen paa grund av de lange
avstande falder besværligere paa landet end i byene.
Men efter Elektricitetstilsynets erfaringer er disse for
hold ikke av den betydning at de i nogen nævneværdig
grad kan antas at forrykke det billede vi kjender fra
Kristiania.
Foredraget, som efterfulgtes av en livlig diskussion,
var ledsaget av en række gode lysbilleder.
Det virker derfor noksaa forbausende, naar der
blandt assurandører for fuldt alvor tales ora at forhøie
assurancepræmien i landdistriktene under henvisning til
den større risiko som angivelig skal være forbundet
med landdistrikternes tiltagende elektrificering.
Jeg har vært i tvil om hvilken form for referat
fra verdenskraftkonferansen kunde passe for E. T. T.
og det har derfor gaat nogen tid siden selve konfe
rancen, men jeg tror at nogen almindelige betragtnin
ger allikevel nu kan være av interesse.
Lad gaa at selskaperne forhøier præmien, men da
maa det sies at det sker av forretningsmæssige grunde og
det maa ikke ske under paaskud av at det skyldes en
uforholdsmæssig økning av elektricitetsbrandene —
Naar man ser gjennem det program som var op
sat vil man nok forstaa, at 10 dages konferance,
aapnings- og avslutningsmøter indbefattet, ikke kunde
være tilstrækkelig til en uttømmende behandling, ikke
mindst fordi alle landets repræsentanter gjerne vilde
komme tilorde og fremholde sine specielle forholde.
Det var vel heller ikke et heldig valg at holde en
slik konferance ute paa en utstilling av dimensioner
som den britiske riksutstillings og med en saavidt lang
vei fra de steder, hvor deltagerne maatte underbringes.
Man mistet ikke saa litet av oversigten, ogsaa fordi
konferancen maatte opdeles i grupper. Paa den
anden side var det vel heller ikke forutsætningen
at hver enkelt deltager skulde ha interesser paa alle
de omraader, konferansen omfattet, men ordningen
virket ikke samlende. Ikke desto mindre var stem
ningen den bedste hele tiden.
en paastand som ikke alene ikke kan bevises, men
som ogsaa efter al sandsynlighet er feilagtig. En
slik paastand vil desuten kunne medføre høist skadelige
folger for vor naiionalhusholdning. Hvad vil følgen
nemlig bli av at assurandørene forhøier præmien
med den begrundelse at elektriciteten er saa brandfar
lig? Jo, det vil føre til at de elektriske anlæg stadig
forlanges omgjærdet med nye sikkerhetsforanstaltnin
ger, og elektriciteten som følge herav fordyres.
Den stadige tale om kortslutning medfører ogsaa
andre ulemper. Vi har set eksempler paa at vedkom
mende som har med efterforskningen at gjøre slaar
sig til ro saa snart et eller andet vidne fortæller at
»branden begyndte i nærheten av de elektriske led
ninger«, og følgen er altsaa blit en slap efterforskning.
Der var jo delte meninger om konferancen før
man reiste til London og der er vistnok fremdeles
delte meninger om hvad der er opnaaet.
Men kanske til størst skade for landet vil en slik
agitation virke naar vi husker paa de svære kapitaler
som er nedlagt i vore vandkraftanlæg, og som det
gjælder at gjøre indtægtsbringende saa hurtig som mu
lig hvis de ikke skal bli liggende der og trykke
vor folkehusholdning som en død kapital. Skræmmer
rnan folk væk fra at utnytte elektriciteten med den
begrundelse at den er ildsfarlig, saa vil man risi
kere at ulviklingen bremses neiop paa et tidspunkt da
situationen for en masse av vore elektricitetsverker ifor
veien er meget vanskelig i økonomisk henseende.
Selve konferancen bød ikke paa meget nyt i rent
teknisk henseende, men de mange grundlæggende
spørsmaal av administrativ og financiel art, som blev
behandlet, gav en klar fremstilling av, hvordan man
i de forskjellige lande saa paa disse ting. Fra alle
hold blev det fremholdt med styrke, at i vor industri
elle tidsalder var den almindelige fremgang betinget
av, at man øket den effektive kraft og at kraften blev
rationelt utnyttet.
Et av hoved-temaerne ved siden av de rent finan
cielle spørsmaal var forholdet mellem privatdrift og
statsdrift av kraftmidlerne. Det var bare paa svensk
hold at man hadde fundet gode sider ved statsdriften;
Jeg tror derfor assuranceselskapene bør betænke
sig to ganger før elektriciteten skytes i förgrunden
som brandaarsak. Blandi elektricitetstilsynets folk som
Hr. redaktør.
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
