Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 29. august 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige driftsuheld.
Overspændingsbeskyttelse.
Ladestromfænomener.
Slutning.
cos (p
Den moderne transformators betydning.
1924, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
paa linjen under drift. Mens man ikke kan negligere
effekttapet, blir coronafænomenerne paa den anden
side ofte tillagt for stor betydning. Av en del inge
niører blir det betragtet som hensigtsmæssig at
projektere en fjernledning for en spænding der ligger
tættest mulig op til den kritiske spænding, fordi en
hver spændingsstigning vil foraatsake coronautstraaling
og saaledes regulere sig seiv. Dette ræsonneraent er
knapt holdbart, da det ikke tar hensyn til det forhold
som eksisterer mellem lokalt forekommende corona og
overslag. Paa en hvilkensomhelst ledning som arbeider
med en spænding nær den kritiske kan isolatorene være
helt usynlige paa en mørk nat, men straaling vil ty
delig kunne iagttages paa horn, bryterspidser, bolter
og andre fremspringende punkter, hvilket tyder hen
paa en lokal ionisering av den omgivende luft med
tendens til overslag. Ikke desto mindre er korona et
nødvendigt onde ved høispændingsledninger i større
høider og kan kun formindskes ved omhyggelig kon
struktion og bruk av steike ledninger med store av
stande. Ved Big Creek er faseavstanden ca. 5,7 m.
og traaddiameteren næsten 25 mm. Det næste punkt
der raaa beagtes er at undgaa alle kanter og hjørner
fra hvilke straaling kan finde sted.
Tendensen gaar imot at sløife overspændingsbeskyt
telse i moderne høispændingsanlæg. Paa Big Creek
linjen har man gaat ut fra at et leilighetsvis overslag
er uskadelig paa grund av linjens solide konstruktion.
Hvadenten en spændingsstigning blir absorbert av
linjen seiv eller gjennem utladning over en lynavleder
eller en isolator kan bli det samme, og de høie om
kostninger ved anskaffelse og vedlikehold av iynav
ledere menes ikke at betale sig. Paa dette omraade
kan man faktisk si at projekteringen kan forenkles ved
valg av 220 kV spænding. I enkelte tilfælde har
ogsaa lynavlederne paaviselig seiv været kilde til alvor-
Den moderne transformator er nøklen til en heldig
gjennemførelse av en høispændings kraftoverføring. Det
er let at indse at ingen 220 kV-linje vilde været
mulig hvis ikke transformatoren for denne spænding
hadde været mindst like langt utviklet som isolator
og linjekonstruktion.
Det er et faktura at man er av den anskuelse at
transformatorer kan bygges for mindst det 4-dobbelte
av nærværende spænding, saa snart forholdene kræver
det. Paa Big Creek-nettet som i 10 aar blev drevet
med 150 kV var transformatorene viklet for denne
spænding og stjernekoblet paa H.spændingssiden, med
jordforbundet nulpunkt. Da man besluttet sig til at
øke spændingen med 50 % blev transformatorspørs
maalet løst ved at anvende autotransformatorer for
150/220 kV. Stjernekoblingen med jordet nulpunkt
er bibeholdt, men autotransformatorviklingerne er per
manent forbundet med linjen utenfor høispændings
bryteren. Jordforbindelsen har den fordel at transfor
matorens kostende betragtelig kan reduceres ved av
trapning av isolationen. En vigtig faktor i konstruk
tionen danner den saakaldte tertiærvikling. I en
transformator av denne type vil en magnetiserings
strøm med en utpræget 3dje harmonisk komponent
flyte i hovedledningen. Denne ulempe raades bod paa
ved anbringelsen av en kortsluttet vikling som er
dimensionert for bke stor strøm som transformatoren
seiv og viklet for lavspænding (sedvanlig 11 kV).
Den er kortsluttet i sig seiv ved deltakobling.
Ladestrømmen er det vigtigste problem næst efter
isolationen, sandsynligvis vigtigere end coronaproblemet.
Den voksende spænding, længden av linjen, størrelsen
av lederne bidrar til at forstørre ladestrømsproble
met, og det i saa høi grad, at generatorydelsen ikke
er valgt saa meget med henblik paa ydelsen under
drift som med henblik paa at den kan lade linjen
naar den kobles ind. Her ligger aarsaken til de store
enheter som nu almindeligvis brukes hvor det gjælder
driften av store kraftnet. Hver av Big Creek lednin
gerne kræver en ladeenergi paa 50000 kVA som
delvis leveres av generatoren, der har en maksimal
ydelae, paa 25000 kVA, delvis av underraagnetiserte
synkronaggregater med maksimalydelse paa 30 000 kVA
i mottagerstationen. Synkronraaskinen er nu anerkjendt
som et nødvendigt led i kraftoverføringsutstyret for
lange avstande, mens man ticligere mente at en vari
abel induktans kunde brukes forat kompensere virk
ningen av den foranilende strøm under start.
Uheldigvis vilde en slik utvei hitføre saa ustabile
forhold at lægemidlet vilde være værre end syg
dommen. Transformatorernes magnetiseringsstrøm hjæl
per dog betragtelig til at forringe ladestrømmen paa
linjen og lette generatorbelastningen. Hvor der ikke
forefindes synkronaggregater eller hvis bryterne paa
raottagersiden er aapne, föreligger der risiko for at
generatoren kan bli selvmagnetiserende gjennem lade
strømmens regktive indflydelse paa ankeret. Dette er
meget farligt, da der faktisk ikke er nogen grænse for
spændingsstigningen i et saadant tilfælde. I en av
kraftstationerne paa Big Creek-systemet er reversert
magnetisering benyttet som hjælpemiddel forat befri
generatoren for de svære ladestrømmer, men denne
fremgangsraaate vil sandsynligvis ikke vinde videre
indpas, idet metoden med fordeling av belastningen
mellem generator og synkronaggregat er bedre.
I de forangaaende avsnit er ganske kort skissert
nogle av de problemer der maatte overveies av Sou
thern California Edison Co. Det er imidlertid blit
sagt av en av firmaets ingeniører: vi kommer at gaa
høiere endda. Dette er ikke at opfatle som et utslag
av overmod eller rekordjageri, men som et uttryk for
nødvendighetens jernhaarde krav. Hvad der nu er
blit fuldført i Sierra Nevada fjeldenes sneregion er
begyndelsen av en ny utvikling, og fordi de samme
love for efterspørsel og levering hersker overalt, vil
man i nær fremtid se utviklingen gaa i samme retning
i Canada og Australien, sandsynligvis i Sydafrika og
Indien og muligens i Europa.
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
