Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g = 300 \d, grll m.
Lena april 1924.
Fr. Clandi.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27, 1924
Seiv ved smaa tversnit — 35 m/m2 — og lange
spænd, som f. eks. 250 m., tillätes der her indført 12
kg/m2 vindtryk. Dotte forhold maa ikke forglemmes
naar man tar op vor gamle formel for tillægslast til
revision.
andre belastningsforhold end de der tar sigte paa at
tilveiebringe den nødvendige offentlige sikkerhet.
1 diskussionen for og imot vor uugjældende tillægs
belastiiing har der været hævdet at denne i mange til
fælder er for liten fordi der ikke er forutsat vind
tryk paa isbelastet kabel.
Jeg kommer atter tilbake til fig. 2. Alt tat i be
tragtning tror jeg en mulig frygt for at vor tillægs
forrael gir for smaa resultater under henvisning til
hvad jeg her har an ført er ugrundet, — ihvertfald for
større tversnit. For smaa tversnit taler erfaringen
sit eget sprog, saa nogen lettelse der tror jeg ikke
man skal indrørarae.
1 fig. 3, 4 og 5 vil jeg forsøke at klargjøre litt om
dette forhold.
Kurven i fig. 3 viser vindtryk i kg/m2 i forhold
til vindhastigheten i m/sek.
I fig. norske forskrifter regner man med et antat
vindtryk a 125 kg/m2 med reduktionsfaktor 0,5 for cy
lindriske tversnit. Dette motsvarer en vindhastighet
a 32 m/sek. En vindhastighet som er overmaade sjel
den ihvertfald her paa Østlandet.
Paa fig. 2 har jeg indtegnet en kurve som gir ut
tryk for mit forslag til ny formel for ekstralast. Denne
vil jeg foreslaa sat til:
Den 28/1 1923 hjemsøktes Kristiania-dalcn av en
usedvanlig sterk storm — delvis snestorm. Det mete
orologiske institut i Kristiania maalte den gang en
vindhastighet av 17,3 m/sek., hvilket altsaa svarer til
36,8 kg/m2 vindtryk.
Som maksimal vindhastighet for Kristiania opgir
institutet 24/25 m/sek. for korte støt og 20 m/sek. for
interval paa l.min. Dette motsvarer altsaa 70/75 re
spektiv 50 kg/m2.
Som man ser betyr formelen en ubetydelig øket
sikkerhet for 35 ra/m2 kalxd i forhold til livad vi reg
ner med idag, mens kurven ellers fakter praktisk tait
parallel med den amerikanske og tyske, og saaledes
ncdsætter den maksimale vertikalbelastning endel for
større tversnit i forhold til vor nuværende formel.
Under den orkanagtige storm paa Vestlandet i vin
ter har vindhastigheten været oppe i 30 m/sek. mot
svarende 110 kg/m2 vindtryk. For ledninger med større tversnit vil förändringen
— specielt for hængeisolatorlinjer med deres store
fleksibilitet — betyde ikke bare øket sikkerhet, men
ogsaa reducerte omkostninger som følge av enten kor
tere master eller længere spænd.
Disse data vil tjene som rettesnor under det vi
dere studium av problemet «vind paa isbelagte ledniu
ger».
Av kurvene i fig. 4 som er opsat for konstant ka
belpaakjending — 16 kg/mm2 — ved sammensætning
av varierende samtidigvirkende snelast og vindtryk paa
snebelastede kabler ved -* 25° C., vil man se at en
70 m/m2 kabel som er snebelastet har en snediameter
paa 450 cm. naar snevegten er naadd (200 + 50. d) =
740 gr./l. m. Avtar snelasten til f. eks. 600 gr./l. ra.
er snelagets diameter reducert til 4,1 cm. For at op
retholde kabelens maksimale tilladte paakjending 16
kg/mm2, kan der da indføres som virkende paa sne
cylindercn et vindtryk = 28 kg/m2 eller iflg. fig. 3
motsvarcndc en vindhastighet paa 15 m/s.
Det er mulig enkelte vikle være mere radikale og
flytte kurven endda længer ned, f. eks. til 250 V~d.
Dette tør ikke jeg. De spændivdder vi idag har i drift
for 35 m/m2 kan være lange nok, og behøver ikke no
gen tiLskyndelse i forlængende retning i form av ned
sætning av belastningen.
Av fig. 6 vil man faa en oversigt over pilhøiderne
i forskjellige spænd og for forskjellige tversnit ved de
to belastningsforhold — det nuværende og det av mig
foreslaatte.
Man vil se at for 50 m/m2 Cu.kabel i 200 m. spænd
gir mit forslag 0,4 m. mindre pil ved + 40° C. eller
15 m. længer spændvidde ved bibehold av pilen.
Man ser altsaa at en i grunden ubetydelig reduk
tion av snevegten tillåter indføring av et betydelig
vindtryk.
Ved 70 m/m2 under samme forhold blir reduktio
nen av pilhøiden 0,6 ra. eller spændviddeforøkelsen 20
m. og for 95 m/m2 og 250 m. spænd 0,9 m. eller 25 m.
Der er desuten et andet moment som jeg mener
maa tillæggcs betydning:
De kraftigste vindpaakjendinger forekommer ikke
ved 25° C., men heller ved temperaturer omkring
+ -j- 0°, hvor tung vind vil kunne virke sammen med
tung sne.
Paa lange linjer er dette tal som taler med og vel
bør vies opraerksomhet i sparetider som de vi nu op
lever — specielt naar besparelsen ogsaa betyr teknisk
fordel.
I fig. 5 har jeg tænkt mig det forhold, at den ved
-j- 25° C. + snelast indtil 16 kg/mm2 anstrengte kabel
blir utsat for temperaturstigning indtil 0° C. og tilført
vind paa snebolastet kabel, saaledes at grænsen 16
kg/mm2 igjen naaes.
For enkelhets skyld er samtlige utregninger her
foretat for Ciukabel. At forholdene ved staal-aluminium
om ikke i større, saa ihvertfald i like stor grad vil
være tilgodeset ved forandring av tillægslast og maksi
mal tillatt kabelpaakjending, tror jeg med bestemthet.
Man vil da se at en 70 m/m2 kabel i 200 m. spænd
vil tillate 21 kg./m2 vindtryk, i 200 ra. spænd 25 kg/m2
og i 100 m. spænd 50 kg/m2.
med en maksimal kabelpaakjending ved 25° C. ])aa
20 kg/mm2.
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
