Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 6. oktober 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veiledning for indsendere av manuskripter.
T. U. redaktion skriver:
Saa vidt »Ukebladets* redaktion.
No. 28, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
mulig maa undgaaes. I særlig grad gjælder dette
forandringer i tabeller eller matematiske opstillinger.
paa sporveisdriften foruten endel andre mindre ind
tægter paa gatebelysning, kommuneinstallationer m. v.
De direkte utgifter har beløpet sig til ca. 7,2 millioner
mens ca. 4, 1 millioner er anvendt til renter og av
skrivninger.
Vi tillåter os derfor at henlede vore forfatteres
opmerksomhet paa endel detaljer som for forfatterne
er let at iagtta, og som for redaktion og trykkeri
betyr indsparing av tid, møie og omkostninger.
Det bokførte overskud er saaledes ca. 3,1 million,
av hvilket 1 million skal anvendes til fremme av
elektricitetens anvendelse i husholdningen og resten
stilles til disposition.
Alfa og omega er tydelig skrift, særlig er dette
paakrævet ved person- og stedsnavner saavelsom alle
slags faguttryk. Hvor ofte er det ikke umulig at
skjelne en o fra en a eller en u fra en n. — Av
særlig stor betydning er det at matematiske uttryk
skrives omhyggelig med rigtig placering av de forskjel
lige tegn, distinkt skjelnen mellem bokstavene, store
og smaa, latinske og græske osv. saavelsom mellem
bindestreker, tankestreker og minustegn.
Den i veikets samlede anlæg og fosseindkjøp
nedlagte kapital beløper sig nu til 1x 2 millioner.
Herav falder ca. 42 millioner paa kommunens andel
i Mørkfos-Solbergfosanlægget inkl. renter. I aarenes
løp er ialt avskrevet ca. 26 millioner, saaledes at den
bokførte anlægskapital nu utgjør 86 millioner.
Brukes haandskrift, maa der lægges vegt paa klar
og tydelig skrift; rettelser og tilføielser maa gjøres klart
og tydelig, ikke skjødesløst. — Bedst er maskinskrevet
manuskript i kvart- eller folioformat. Skriften bør
være med dobbelt ikke enkelt linjeavstand; arkene skal
kun beskrives paa den ene side, og der bør levnes
en bred marg for rettelser.
Det har i lang lid været vor tanke at give en
orienterende veiledning for indsendere av manuskrip
ter, for at disse skal kunne forstaa at tage visse hen
syn, som tjener til at lette arbeidet for redaktion og
sætteri og derved tillige spare utgifter.
I de fleste manuskripter begyndes der altfor ofte
paa ny linje. I tryk virker saadan tekst urolig og
opstykket, og læsningen blir mindre behagelig. Den
enkelte passus bør ikke være for kort, og den bør
ikke avsluttes før man har et virkelig sprang i tanke
gangen eller gaar over til et nyt emne. — En mindre
stans i tankegangen kan bedst betegnes ved en tanke
strek.
Nu ser vi, at »Teknisk Ukeblads« redaktion har
hat den samme udmerkede idé og har bragt den til
utførelse ved at indtage »710gen bemerkninger angaaende
manuskripter til indtagelse i T. U. « Ved fremstilling av tegninger og fotografier som skal
reproduceres bør bemerkes at fremstilling av klicheer
er forbundet med ganske store omkostninger, saa det
er av betydning at deres anial saavel som størrelse be
greenses. Da klichéprisen beregnes efter det rektangel
som omskriver figuren, er det av betydning at det
som skal fremstilles gjøres saa sammentrængt som
mulig og at paaskrifter og betegnelser ikke stikker
utenfor det omskrivende rektangel. — Av særlig vig
tighet er det at betegnelser, bokstäver og tal staar i
rigtig forhold til tegningens totaldimensioner. Repro
duktionen foregaar fotografisk, som regel i formindsket
maalestok, og alle deler av tegningen blir derfor for
mindsket lineært i samme forhold. Tal og bokstäver
som reproducert blir mindre end ca. i mm., blir
ulæselige, og de maa derfor i originalen skrives til
svarende større. Maa tegningen eksempelvis formindskes
til V4 maa de mindsle bokstäver være mindst 4 mm.
høie.
Ukebladets »bemerkninger« indeholder netop, hvad
vi længe har ønsket at gi vore artikkelforfattere an
visning paa, og vi tillåter os derfor at avtrykke i det
væsentlige disse bemerkninger og beder vore artikkel
forfattere og øvrige indsendere lægge sig omhyggelig
paa hjerte de vink, som der gives.
De fleste forfattere i pressen savner som rimelig
kan være nærmere kjendskap til de specielle krav som
trykkeritekniken stiller til manuskriptets utstyr, og
mange manuskripter fremkommer derfor i en form som
volder saavel redaktion som trykkeri unødig tidsspild
og omkostninger.
Ved den moderne sætteraaskin arbeider sætteren
paa et tastatur omtrent som paa en skrivemaskin, men
han skal samtidig overvaake den meget komplcierte
maskins mange mekaniske funktioner, og arbeidet
vanskeliggjøres derfor naar manuskriptet ikke er som
det skal være.
Illustrationer og tegninger maa ikke klæbes fast i
manuskriptet; de to deler behandles hver for sig i
forskjellige anstalter og bør derfor leveres hver for sig,
dog med fornøden paaskrift og anvisning om placering
av illustrationene i teksten.
Mange forfattere synes at tro at det ikke er saa
nøie med manuskriptet, sætteren greier nok den side
av saken, og feilene — ja, dem kan man rette i
korrekturen. Nei, kjære forfatter, Deres korrektur maa
læses paa manuskriptet, og paa saadan raaate at en
som ikke er fagraand paa omraadet kan læse det
utvetydig. Rettelser i den færdige sats — indsætning
av mangleende ord eller forandring i de benyttede
uttryk — er nemlig et kostbart ekstraarbeide som mest
Idet vi fuldt ut underskriver disse »bemerkninger«
vil vi kun yderligere understreke betydningen av, at
der leveres tydelige og rene manuskripter ved at nævne
at særlig hvor det gjælder maskinsats vil en række
forandringer og rettelser i korrekturen snart medføre
237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
