Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkring tarifspørgsmaalet.
f Stromrehis
No. 30, 1924 ELEKTROTEKN1SK TIDSSKRIFT
ledes har man kombinert relæet med et overstrømsrelæ
som normalt spærrer aluminiumskiven og hindrer den
fra at rotere. Ved indtrædende overstrøm sætter
overstrømsmagneten aluminiumskiven i rotation, hvis
hurtighet senere som foran anført reguleres av forhol-
Jeg har med interesse fulgt med i den diskussion
som i den senere tid er blit ført i »Elektr. Tidsskrift«
ora ovenstaaande spørsmaal, uten at jeg kan si at
nogen av indlæggene har overbevist mig om den ene
eller den anden tarifforms absolutte overlegenhet. Hvis
diskussionen hadde indskrænket sig til en sammenlig
ning mellera Haugesund og Stavanger’s elektricitets
verker, eller saafremt de herrer fra Stavanger hadde
tiltraadt hr. ingeniør Sinding-Larsens reservationer an
gaaende tarifformens avhængighet av specielle forhold
vilde jeg ikke ha beslaglagt spalterum i denne anled
ning. Da imidlertid den ene part absolut banlyser alt
som heter fastpristarif, vil jeg tillate mig at paapeke
endel forhold som i denne sak hittil ikke er blit til
strækkelig belyst.
e
det —. Dette er ordnet saa, da dreiemomentet for
t
startningen av aluminiumskiven ved ganske lav spæn
ding let kunde bli for litet. Ved overstrømmens fjer
nelse gaar overstrømsrelæet momentant tilbake og
spærrer aluminiumskiven, da ellers samtlige relæer vilde
løse ut efterhvert.
Der er som bekjendt en flerhet av vore elektrici
tetsverker som enten seiv ikke er produsenter av elek
trisk energi eller saa ikke produserer tilstrækkelig til
eget behov og som derfor er henvist til at supplere
sin kraftforsyning fra andet hold. Det kontraktsforhold
som derved opstaar gjør det ønskelig for det kjøpende
verk at holde raaksimalbelastningen saa lavt nede som
mulig, og likedes er det i det kjøpende verks interesse
ved en lang brukstid at faa de leiede antal kW bedst
mulig utnyttet. Nøiagtig det samme avspeiler sig i
forholdet mellera det kjøpende verk og dets konsu
menter, naar strømmen betales efter fastpristarif, og
at man ved denne tarifform opnaar en lang brukstid
og samtidig raaksimalbelastningen holdes nede, bevidner
hr. ing. Grassdahl seiv, idet han paa side 135 uttaler:
»Mens fastprisverkets abonnenter vil søke at greie
sig med mindst mulig samtidig belastning (lav vippeind
stilling) og længst mulig brukstid ved bruk baade i tid
og utide, saa vil maalerverkets kunder benytte det de
trænger av apparater og samtidig uten tanke paa mak
simalbelastningen, men søke at korte brukstiden ind
mest mulig.» For denne kategori av elektricitetsverker
synes fastpristarifen efter hr. Grassdahls uttalelser at
være anbefalelsesværdig.
Saa længe som ikke installationerne blir saa fuld
komne, at man fra et sted, f. eks. kjøkkenet, til en
hver tid har fuld oversigt over husets samtidige for
bruk, kan »sløsning« og «bruk baade i tid og utide«
likesaalet forekomme ved maaler- som ved fastprista
rif. Jeg vil blot nævne efterglemte tilkoblede ovner,
varmtvandsbeholdere etc., og det er apparater som
trækker adskillig flere kWt. end en eller anden lampe
som staar og »brænder hui i solskinnet*.
Distancerelæet kan anvendes med likestor fordel i
ringforbindelser som i radialledninger og parallelled
ninger. Men dets store hovedbetydning er dog som
nævnt den driftssikkerhet som det skaffer for de ind
byrdes forbundne net og den relativt korte utløsetid
som det tillåter. Ved tidligere systemer, hvor selek
tiviteten var overlatt til tidsrelæindstillingen, kunde
man ved feil nær strømkilden komme op i utløsetider
paa 8 —io sek., hvorved al beskyttelse nærmest blir
illusorisk.
Ing. Grassdahl anfører den høie installationsværdi
ved Lillehammer’s verk som et eksempel paa at og
saa ved fastprisverker kan denne værdi løpe op, men
forsømmer samtidig — bevist eller ubevist — at op
lyse om aarsaken hertil, som selvfølgelig bunder i den
lave strømpris (kr. 100, — pr. kWaar). Her er den
for maalerverket typisk høie installationsværdi frem
bragt av en anden aarsak og kan ikke uten videre
taes til indtægt for den paastand at maalerverkenes
installationsværdi er et bevis for at de av den grund
yder sine kunder en større tjeneste end fastprisverkerne.
Netop dette fastprisverk med en installationsværdi pr.
forbruker som overgaar typiske maalerverker og med
Det er derfor at anta at denne nye relækonstruk
tion vil øve revolutionerende indflydelse paa lednings
nettenes fremtidige utførelse, idet alle foihold taler til
fordel for en saa tæt sammenknytning av alle netdele
som vel mulig, naar kun beskyttelsesspørsmaalet er
løst. Ikke mindst overspændingsvanskeligheterne vil
herved væsentlig reduceres og samkjøring i stor stil
muliggjøres. jf. C. H.
Distancerelæels kobling.
257
i I Triebhera. ~’Q~ I ’
\ ,—\_3\—fa fI— I ! Kondensator \
’ Uff ~-~-J * =^-r^ " "* " ’ I
C= n =n_ ml
i I rrL-.J, Lq_q_J
[’ ’ 6 Slo o 6 o 6
l TpT
oT
oT
oT _j
I 6
Auslosemugnet
’ vmww, 1 Sponnungs -
äi-MilJ rwwwwr, wanctler \ Z ’
\ ____J
’ Oetecbo/ter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
