Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T. Busland.
Omkring tarifspørsmaalet.
Av ingeniør Chr. Grassdal.
Ing. Sinding-Larsen siger;
No. 31, 1924 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
er mulig av hensyn til driftsstrømmen, og da
løse ut paa meget kort tid.
Ved de her nævnte forholdsregler kan en feil paa
kabelnettet ikke forstyrre kjelens symmetri. En feil
paa kjelens eget net vil derimot bevirke at kjelen
straks blir utkoblet, uten at den faar anledning til at
bevirke nogen ødelæggelse eller skade av betydning.
3. Der bør anbringes et relæ i kjelens jordforbindese,
saaledes at relæet bryter strømmen for nulspæn
dingsrelæet, og dermed kobler ut bryteren, saa
snart der optrær farlige jordstrømme. Relæet maa
anbringes i forbindelsen fra kjelen frem til kabel
armeringen slik at mest mulig av jordstrømmen
passerer gjennem det.
Man vil ogsaa undgaa at elektrodekjelen kan virke
forstyrrende paa enkeltlinjede telefoner.
Flørlis ydeevne regnes til 70 mill. kWt.; verket har
saaledes til disposition 97 millioner kWt. Kan man
ikke se at man ved en saadan omlægning vilde være
paa god vei til at sprænge anlægget? Og dog er den
kraflkilde, hvorfra vi faar den alt overveiende kraft
mængde et typisk høitryksanlæg, med en faldhøide
paa 740 meter, og som efter ing. Sinding-Larsens
mening, skulde være saa særlig godt egnet for salg
av strøm efter vippetarif.
Ingeniør Sinding-Larsens svar til mig i »Elektro
teknisk Tidsskrift» nr. 29 berører kun uvæsentlig
sakens egentlige kjerne, nemlig min paavisning av at
et fastprisverk faar en langt større kWt.-produktion
end et tilsvarende maalerverk ved samme nyiteydelse til
sine kunder, og at saaledes hans tabel i E. T. T. nr. 2 5
er uholdbar, idet han bygger sammenligningen paa
samme antal leverte kWt. fra fastprisverket som fra
maalerverket.
»Man har jo ikke saalænge abonnenternes betaling er
uavhængig av deres maksimalbelastning nogen garanti
for at de enkeltes betaling staar i forhold til de pro
duktionsomkostninger hver enkelt paafører verket.«
Denne uttalelse viser at fastpristarifens forkjæmpere
ikke har ofret disse forhold tilstrækkelig studium. Det
merkelige er nemlig, at man ved at undersøke koke
belastningen ved maalertarif, vil finde at en kokeplate
korafyr paa 4 kW. ikke øker verkets maksiraalbelast
ning saa meget som en magasinkomfyr paa 700 watt,
naar der er nogen hundrede komfyrer tilknyttet nettet.
Jeg har optat kurver som med al tydelighet viser dette,
og som jeg i en særskilt artikel skal komme tilbake til.
Min sammenligning mellem kokeplatekomfyrer paa
maaler og de almindelige her i landet benyttede
magasinkomfyrer, som viste et merforbruk for de
sidstes vedkommende optil 3oo°/o, har han ikke kunnet
rokke, men betegner den som en »paastandc.
Det er rigtig at jeg ikke førte noget bevis for
denne min anførsel, bortseet fra henvisning til katalog
opgaver for magasinkomfyrenes vedkommende, som er
tilgjængelig for alle som maatte interessere sig for
spørsmaalet, men grunden var at jeg var bekjendt med
at ingeniør Haukaas-Malde vilde ta denne sak op
med et ganske fyldig bevismateriale Min uttalelse om at forbruket paa elektriske ovner
ved vippetarif er meget større end ved maalertarif for
samme nytte-tjeneste, var kanske ikke saa klar og
overbevisende som den burde. Jeg skal derfor be
lyse forholdet med et eksempel:
Naar derfor ingeniør Sinding-Larsen benytter maga
sinkomfyren som bevis for ai installationsværdien blir
mindre ved et fastprisverk end ved et maalerverk, saa
maa han heller ikke glemme det merforbruk av kWt.
som denne kotnfyrtype kræver. At dette ikke er uvæ
sentlig, skal jeg vise ved følgende eksempel:
En av mine naboer, som nylig var flyttet hit fra en
anden by, klaget for en tid siden til mig over at det
var saa dyrt at koke med elektricitet her i byen, at
han nu vilde gaa over helt til gaskokning. Han
brugte gas nu ogsaa, men hadde desuten en 1,3 kW.
kokeplate. Han hadde nu faat en elektricitetsregning
paa kr. 30.— for en maaned, og det synes han var
lovlig dyrt. (Prisen er 4 øre pr. kWt. -|- 10%.) De
har vel en ovn ogsaa da, sa jeg, for at kunne komme
op i denne pris. Jo, rigtignok hadde han en ovn,
men den var saa liten at den kunde da ikke gjøre saa
meget. Ved nærmere undersøkelse viste det sig, at
denne ovn som var paa 1 kW., og som stod paa
sønnens værelse, hadde staat paa praktisk talt dag og
nat hele maaneden. Gutten gik paa gymnasiet og
var saaledes borte hele formiddagen, og det er neppe
trolig at han sat paa sit værelse hele eftermiddagen,
eller at han skulde trænge varme hele natten. Nei,
grunden var den, at de var vant med fastpristarifen
fra før, og som de sa, skulde de faa nogen varme
av denne lille ovnen, maatte den staa paa hele døgnet.
Hadde de hat en dobbelt saa stor ovn, kunde den
Til Stavanger Elektricitetsverk er, lavt anslaat, til
knyttet ca. 6000 kokeabonnenter. Disse bruker, efter
hvad jeg tidligere har nævnt, gjennemsnitlig 1800 kWt.
pr. aar eller ca. 13 millioner kWt. tilsammen i kraft
stationen. Hvis 5000 av disse abonnenter ombyttet
sine kokeplatekomfyrer med magasinkomfyrer, vilde
hver av disse trænge et merforbruk utover det de
tidligere brukte paa 5750 —- 1800 = 3950 kWt. eller
tilsammen øke verkets kWt.-produktion i kraftstationen
5ooo X 395° , „ ,
med = 23.000.000 kwt. Her er da
0,85
regnet med 15% tap i elektricitetsverkets anlæg. Nu
har Stavanger Elektricitetsverk en kWt.-produktion paa
71 mill, kWt.; det vilde ved ombytningen av de 5000
komfyrer faa en produktion paa 94 millioner kWt.
det vil si øke sin produktion med 32,5 % og dog
vilde den tje?ieste verket ydet sine kunder være akkurat
den samme som nu med yi mill. kWt. produktionen.
Nu kan Elektricitetsverket fra sine egne stationer i
gunstigste tilfælde producere 27 millioner kWt. og
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
