Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tektorlampens). G.
,,Hyling“ fra amatørapparaier.
ELEKTROTEKNISK tidsskrift 1924, No. 33
De forstyrrelser som det lier er tale om kan deles
i to klasser, nemlig de som superponerer sig over de
indkommenne signaler og de som modulerer dem. I
første tilfælde optrær der bilyder ved siden av det som
ønskes mottat. I andet tilfælde vil styrken av de mot
tatte signaler paavirkes, der vil optræ maksima og mi
nima. i takt med den forstyrrende pulsation.
bindelsesledningerne fra gitter og anode føres til denne
ydre katode, som paa grund av sin store masse ogsaa
holdes paa næsten konstant temperatur. Samtidig kan
forbindelsen glødetraad til katode anvendes som ventil
for at likerette netspændingen og derefter benytte den
i anodekredsen. Der kræves desværre dog en special
konstruktion av lamper. Man kan ogsaa nærme sig
løsningen ved at gjøre glødetraaden lært og tyk; men
varmeabsorptionen fra tilførselsledniingerne sæfcter her
snart en grænse. For at opnaa en kvasi-ekvipotentiel
tilstand kan man forbinde gitteret med midtpunktet av
transformatorens sekundærside eller med midtpunktet av
en parallelt med glødetraaden anbragt motstand. Metoden
er imidlertid ikke tilfredsstillende for meget følsomme
mottagere. De ovenfor nævnte metoder kan benyttes
naar det gjælder ren forsterkning, men ikke for detek
torer, og som bekjendt vil der næsten altid i enhver
forsterker være nogen likeretning. Anvendelse av høi
anodespænding, negativ hjælpespænding paa gitteret,
indkobling av absorptionsmotstande etc. hjælper imid
lertid noget, Naar det gjælder den egentlige detektor
i apparatet er dog mange gaat over til at anvende kry
staldetektor, idet ingen av de hittil nævnte metoder for
borteleminering av forstyrrelser fra nettet kan benyttes
her, hvor man ikke længer arbeider med sig superpone
rende, men med modulerende forstyrrelser.
Naar det gjælder glødningen av rørene kan aarsa
kerne deles op i to kategorier, nemlig den som bevirker
en forandring av temperaturen av glødetraaden og den
som bevirker en forandring av gitterpotentialet. Den
førstnævnte aarsak har dog den mindste indflydelse
og kan delvis avhjælpes ved at anvende en vekselstrøm
med temmelig nær rektangulær kurveform. Naar det
gjælder detefctorer, og særlig ved tilbakekobling, kan
dog forstyrrelserne allikevel bli ganske kraftige. En
væsentlig reduktion kan man opnaa ved f. eks. at be
nytte lamper med meget tyk glødetraad eller lamper
som tar litet strøm (»dull emitter«-lamper eller tørre
eleraentlamper). Fordelen ved en tyk glødetraad er at
en liten hurtig variation i strømstyrken paa grund av
traadens varmekapacitet ikke vil bety tilsvarende va
riation i. temperaturen. Strømbesparende lamper er
paa sin side gjerne forsynt med glødetraad av en
thoriumlegering eller belagt med thoriumoksyd og ar
beider i almindelighet ved mætningstemperaturen, saa
en liten variation av temperaturen vil ikke bety nævne
værdig forandring av elektronemissionen. Forsaavidt
angaar virkningen av forandring i gitterpotential for
aarsaket av vekselstrømmen som anvendes ved glødnin
gen, kan man her adskille tre tilfælder eftersom lam
pen anvendes som høifrekvensforsterker, lavfrekvens
forsterker eller som detektor (med eller uten tilbake
kobling) eller autodyn. I førstnævnte tilfælde vil man,
hvis der træffes de fornødne forholdsregler for at hin
dre forvrængning, faa en simpel superponering av de
musikalske strømme og forstyrrelserne. En kobling av
lamperne hvorved anvendes kredse med liten impedans
for netfrekvensen, muliggjør tilfredsstillende elimina
tion av forstyrrelserne. Der kan benyttes høifrekvens
transformatorer med liten ohmsk motstand, drosselspo
ler med liten raostand eller avstemt anodekreds. Frem
gangsmaaten er imidlertid ikke altid saa effektiv som
man skulde tro, hvad en enkel regning vilde vise. Naar
det gjælder lavfrekvensforsterkere er imidlertid denne
fremgangsraaate ubrukelig. Seiv om man konstruerte
meget gode, avstemte kredse parallelt med gitteret vilde
det ikke lykkes at kortslutte virkningen av netfrekvensen.
Anvendes imidlertid de saakaldte »high pass« filtre,
d. v. s. filtre som kun slipper igjennom frekvenser
over en viss værdi kan man opnaa meget gode resulta
ter. Om man anbringer et saadant high pass filter
som utestænger alle frekvenser under 150 å 200, saa
vil dette kun i uvæsentlig grad influere paa musikken.
Anvendes imidlertid lamper som tar liten strøm,
stiller spørsmaalet sig adskillig enklere, idet man der
kan konstruere meget effektive drosler for netspændin
gen. Mens det med de tidligere rør gjaldt drosler som
skulde taale ca. 0,7 ampére, er det nu kun tale om
tiendeparten. Da man kan sætte at volumet av en selv
induktion er proportionalt med den akkumulerte elektro
magnetiske energi (altsaa med LI2) ser man at selv
induktlonskoefficienten nu saa at si er øket til det
hundrededobbelte og paa tilsvarende maate kapaciteten
(hvor saadan kan benyttes). Det er derfor nu lykkedes
at konstruere meget effektive, enkle apparater, hvor
hele glødningen sker fra vekselstrømnettet (ogsaa de-
I Tyskland er der anstillet forsøk i den hensigt
at bringe paa det rene hvor langt borte man kan høre
»hylingen« fra et amatørapparat som paa grund av for
sterk tilbakekobling bringer antennen til at svinge. Der
blev benyttet et apparat med en lampe i detektorkob
liing og med reaktion til antennen (vanlig utendørs ama
tørantenne). Med et meget ømfindtlig 4-rørs mottager
apparat kunde »hylingen« konstateres i en avstand av
2 km., og seiv i 800 meters avstand var forstyrrelsen
av samme styrke som de engelske broadeastingstationer.
Med en passende mikrofon indkoblet i »senderens« git
terkreds kunde telefoni høres meget godt over en di
stance paa 800 meter.
Det mest anvendte princip baade ved høi- og lav
frekvensforsterkning er dog etableringen av et ekvi
potential eller kvasi-ekvipotential mellem glødetraad og
gitter. Er nemlig gitter og glødetraad paa samme po
tential, saa bortfalder jo alle vanskeligheter. Man har
f, eks. anvendt indirekte glødning4 idet man har an
bragt den av vekselstrømmen ophetede traad inde i kato
den, men uten direkte forbindelse med denne. For-
De samme forsøk utført med en indendørs antenne
reducerte rækkevidden av forstyrrelserne til 1/a.
282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
