Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goebel-Iampe nr. 2.
Goebel-lampe nr. 3.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 85, 1924
Seiv lot han imidlertid sin opfindelse gaa temmelig
upaaagtet hen. Han benyttet nok sine lamper som
reklame for sin optiske forretning idet han anbragte
et par i sine utstillingsvinduer og hadde en lampe som
var anbragt inde i et stort vægur utenfor forretningen
som lyste op hver time. Han drev desuten en bi
geschæft med en stor kikkert han seiv hadde bygget
som var 5—6 meter lang og en objektivstørrelse paa
300 mm. Det var altsaa en meget respektabel stjerne
kikkert som han satte paa hjul og drog rundt i New
Yorks gater med til benyttelse for publikum paa stjerne
klare aftener. For at tiltrække publikum beriyttede han
da 2—3 glødelamper paa kikkertvognen hvor han
hadde anbragt et kul-zinkbatteri paa 60 elementer.
Göbel søkte saaledes aldrig seiv at utnytte sin opfin
delse uten som reklame for sin egentlige haandtering
som optiker og urmaker, Følgen var da ogsaa at
hans lamper ikke vakte særlig opsikt og at man først
længe efter og gjennem et rent tilfælde fik fuldt rede
paa hvor virkelig geniale hans arbeider hadde været,
idet han hadde løst mange av de fabrikationstekniske
vanskeligheter som man endnu 30 aar efter stod raad
løse likeoverfor, og det tiltrods at hjælpemidlerne paa
hans tid var saa lang færre og mindre.
tysk herkomst. Han var født i Springe ved Hannover
i 1818 hvor hans far var en chokoladefabrikant Göbel.
Sønnen Heinrich begyndte først i farens fabrik men
hans interesser gik mere i retning av naturvidenska
belige forskninger. Han begyndte først som apoteker
lærling, og aapnet siden en urmaker og optikerfor
retning i sin fødeby. Herigjennem kom han i berøring
med en »professor* Mönighausen og forfærdigede for
denne en række fysikalsk-tekniske apparater og lærte
av ham fysikens grundlag og videre problemer. Blandt
andet retledede professoren ham i bygningen av gode
kviksølvbarometre og viste hvilke muligheter det indebar
at la en elektrisk lampe brænde i luftfortyndet rum. Dette
samarbeide med Mönighausen var det ogsaa som mange
aar senere i særlig grad satte Göbel istand til at bygge
sine glødelamper, ikke mindst fordi han samtidig hadde
lært at bygge galvaniske elementer og elektromagnetiske
apparater og maskiner.
I aaret 1848, 30 aar garnmel, reiste Göbel til
New York for der at søke videre felter for sit arbeide
og sin optiske forretning. Han nedsatte sig i et meget
fattig kvarter i Monroe Street hvor han aapnet sin
butik med verksted. Tre å fire aar efter sin ankomst
bygget han et stort galvanisk batteri paa 80 celler
og eksperimenterte med at lave lysbuer med kulstykker.
En buelampe som han paa denne maate fik istand
satte han paa sit hustak med det resultat at der blev
brandutrykning for folk tok det hele for at være ilde
brand og han blev anklaget for brandstiftelse. Dette
gjorde formentlig at han tapte lysten paa videre eksperi
menter med buelamper og gik over til at more sig
med glødelamper i stedet.
Den tilfældige aarsak til at Göbels navn og arbeide
er blit opbevart var en av de mange processer som
indehaveren av Edisons patenter, nemlig General Elec
tric Co., anla mot andre fabrikanter som i begyndelsen
av nittiaarene begyndte at fabrikere glødelamper.
Ogsaa i dette tilfælde ventet man det vanlige forløp
at den nye fabrik hurtig vilde bli dømt for overtræ
delse av Edisons patentrettigheter. Imidlertid hadde
den anden part nemlig The Beacon Vacuum Pumps
and Electrical Co., Boston, tilfældig faat høre rykter
om Göbels arbeider og hadde sat igang undersøkelser
og faat fat i Göbel seiv som endnu levet og der ut
viklet sig en proces av et aldeles uanet omfang. Den
blev ført gjennem alle tre instanser og over hundrede
vidner blev ført i marken likesom verdens første viden
skabelige autoriteters uttalelser blev indhentet.
Rent tilfældig kom han under sine forsøk til at
benytte et stykke forkullet bambustræ fra sin spadser
stok og saa at det var ledende og at det avspaltet i
tynde fibre let lot sig bringe til rødglød og anbragt
i vakuum hadde den ogsaa en ganske brukbar levetid
naar fiberen bare var jævnt tyk. Vakuum kunde han
let fremstille gjennem sine barometerrør. Allerede i
1854 hadde han saaledes faktisk bygget en brukbar
glødelampe og aaret efter hadde han fabrikert adskil
lige i noget forskjellige utførelser men dog av en form
og et utstyr at de ikke avviker saa særlig meget fra
Disse sidste heldet alle til en begyndelse til den
antagelse at Göbel var en bedrager særlig fordi de
mente at det ikke hadde været menneskelig mulig med
de hjælpekilder og den viden som da 40 aar tidligere
stod til disposition at fremstille virkelig brukbare lamper.
Men den 75 aarige Göbel fremla adskillige eksemplarer
av sine 40 aar gamle lamper og beviste punkt for punkt
hvorledes han hadde overvundet vanskeligheterne, ja
han fabrikerte saagar under de sakkyndiges opsyn en
række lamper efter sine originale metoder. Uet viste
sig da at han hadde forstaaet galvanisk at forkobre
kultraaden for at skaffe et godt ledende forbindelsessted,
at han hadde raffinert det kviksølv han anvendte for
at skaffe et tiltrækkelig vakuum paa en saadan maate
at dette kobber og de andre metaller ikke blev amal
gamert og at han idethele hadde løst en række vanske
ligheter som andre fabrikanter i 80 aarene endnu fam
let med.
Men trods den fulde anerkjendelse som Göbel blev
tildel gjennem denne proces opnaadde han seiv aldrig
nogen fordel av sine geniale arbeider. Han hørte til
de pionerer som er forut for sin tid og var desuten
av en megen beskeden natur. Den væsentligste aar-
endnu kjendte utførelser. Glødetraaden blev enten
anbragt som et sagblad i en sagbue (se fig. 2) eller
i form av en haarnaal (fig. 3). Figurene viser fotografier
av endnu opbevarte modeller fra hans haand fra den tid.
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
