Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 27. januar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av andre fordele nævnes;
Øinene anstrænges mindre.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 3
maaneder. Den midlere produktion i denne periode
var vel iJ°/o høiere end produktionen ved den gamle
belysning. Den midlere belysning for hele verkstedet
var ca. foot-candles eller ca. 70 Lux.
ningsværdier er 200 Lux, medens belysningen ute en
sommerdag ved middagstid er ca. 60 000 Lux, og
seiv en vinterdag ca. 3 000 Lux.
Som et maal for hvordan dagslyset utnyttes i et
fabriklokale har vi nævnt den saakaldte »da,gslysfaktor«
for muligens senere at faa denne betegnelse indført.
Foreløbig har vi ikke villet foreslaa bestemte værdier
for denne, idet der her er liten erfaring at bygge paa.
Derpaa blev der installert 150 watt lamper i stan
dard klokke-reflektorer som gav en produktion paa
S84°!o eller en økning paa /y.p% i forhold til pro
duktionen ved den gamle belysning. Den midlere
belysning var 9 foot-candles eller ca. 95 Lux. Til avsnit 2 — enheter — er ikke noget væsentlig
at bemerke. Som enhet for lysstyike er valgt et
internationali lys, idet dette er den mest utbrette be
tegnelse, vedtat saavel i Franskrig, England som De
forenede Stater.
Endelig blev belysningen øket til 200 watt lamper
i klokke-reflektorer med glas overdel og var resultatet
96.3% produktion eller økning. Belysningen
var 14 foot-candles eller ca. 150 Lux.
Av andre forhold som er av interesse i denne
forbindelse nævnes blandt andet vrakprocenten som
naturligvis for en stor del skyldes daarlig belysning.
Man fandt at 1% produktionsøkning ophævet de tap
som opstod paa denne maate. Omkostningerne til det
nye belysningssystem var 48% over de tidligere, men
tilsvarte kun 2% økning i forhold til utbetalt arbeids
løn, saaledes at de var en meget liten del av de
samlede produktionsomkostninger. Produktionsøkningen
gav naturligvis væsentlig lavere generalomkostninger
paa arbeidsstykket og den økede salgsmulighet paa
grund av lavere fremstillingspris er naturligvis av vital
betydning for bedrifter.
I avsnit j er indtat en tabel over minimale belys
ningsværdier ordnet efter arten av det arbeide som
skal utføres — i hvilken grad der er nødvendig at
skjelne detaljer paa arbeidsstykket. De amerikanske
og engelske forskrifter indeholder desuten en forteg
nelse ordnet efter arten av bedrifter og de forskjellige
forekommende arbeider inden disse, men komiteen
har ment at utarbeidelsen av en saadan tabel burde
utstaa til der hos os blev vundet mere erfaring paa
dette omraade. Videre er der indtat en generel be
stemmelse om at blending skal undgaaes og endelig
en bestemmelse om nødbelysning.
I avsnit 4 » Veiledning « er der git endel aiivisninger
og raad for utførelse av lysanlæg, samtidig som de
almindeligst forekommende former for blending er
nævnt. Til slutning er der anført hvilke forholdsregler
der bør tas ved hjælp av avskjærmning av lamper
eller paa anden maate for at undgaa blending.
Følgende utdrag av disponentens Mr. Magee’s ut
talelser er betegnende for hans opfatning av de resul
tater som er opnaaet:
»God belysning er saa nøie forbundet med sunde
arbeidsforhold at det ikke er vanskelig at øine den
tid da myndigheterne vil sørge for kontrol ved lover
og forordninger paa dette omraade. Imidlertid har
efter min mening industrifolk, rent egoistisk om De
vil, meget mere at vinde ved at ta saken i sin egen
haand straks.
I sidste avsnit er sammenstillet de fordele som op
naaes ved god belysning og indtat en sammenligning
mellem utbetalt arbeidsløn og utgifterne til belysning.
Resultatet viser at utgifterne til god belysning er ca.
1% av utbetalt arbeidsløn eller med andre ord at
de samlede omkostninger til belysning er indsparet
hvis arbeiderne paa grund av belysningen kan ind
spare */% minut pr. time ved øket arbeidsydelse, hvad
der vel skulde synes sandsynlig.
Jeg begyndte med at sige at det var umulig at
maale rent kvantitativt \irkningen av god belysning.
Og jeg tilstaar at jeg trodde det for tre aar siden,
men ikke idag. Det umulige er utført. Og det er
utført i vor egen fabrik. Jeg meddeler resultaterne
til nytte for andre bedriftsledere som søker nye, me
toder for at faa øket produktion med samme antal
arbeidere og maskiner og derved sænket omkostnin
gerne pr. arbeidsstykke.«
Til slutning skal nævnes at fabriktilsynet har er
klæret sig villig til at foreta endel maalinger av be
lysningen i vore fabrikker, efter et av komiteen ut
arbeidet schema. En sammenstilling av resultaterne
vil eventuelt senére bli förelagt föreningen.
Der blir orden og renslighet i fabrikken, hvilket
igjen fører til at arbeideren føler sig mere vel.
Chefinspektør Lorange bemerket at i de store
industriland har spørsmaalet om god belysning i
arbeidsrummet været ofret større opmerksomhet end i
de nordiske land. I vort land med sin geografiske be
liggenhet og derav følgende lange vintre med daarlig
dagslys, vil ogsaa den naturlige belysning fremby
særegne problemer i motsætning til i varmere land
hvor man lettere kan skaffe sig overlys og større
vindusflater. Daarlig belysning disponerer for ulykker,
god belysning vil bedre ogsaa de sanitære forhold.
Chefinspektøren hadde i sakens anledning reltet en
henvendelse til professoren i øiensygdommer som 24
januar 1923 har meddelt følgende:
Man har bedre oversigt og lettere kontrol med
arbeidet.
Det fremlagte forslag*) er inddelt i fem hovedavsnit.
I indledningen har vi indtat endel almindelige be
merkninger om hvad der forstaaes med god belysning.
Ua det ofte fremholdes at sterk kunstig belysning er
skadelig for øinene har vi fundet at burde gjøre op
raerksom paa at det endnu er meget langt igjen før
vi naar belysningen ute. De høieste anbefalte belys-
*) Trykt i E. T, T. nr. 17 og 18 for 1924.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
