Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1925
Hyorvidt Elektricitetsverket sætter pris paa at dets
ledninger benyttes som antenne vet vi ikke. Men den
foran nasvnte metode forekommer os at være mere be
tryggende end anvendelsen av en vanlig kondensator.
Celefoni.
(Ved avdelingsingeniør Jlbrahamsen.)
Mens der fra Skotland berettes at geistligheten
stiller sig avvisende til broadcasting av prækener og
lignende, har de amerikanske kirkesamfund tat broad
castingen i sin tjeneste i en slik utstrækning og med
saa kraftige stationer, at der neppe er ørenslyd at
faa for de andre prograaner. Efter de sidste opga
ver eies og drives hver fjortende sendestation i De
forenede Stater av en eller anden kirke.
Anvendelse av luftkabler ved telefonanlæg.
I de senere aar er anvendelsen av luftkabler traadt
mere og mere i förgrunden her hjemme efter at de
i utlandet paa dette omraade høstede gunstige erfa
ringer er blit kjendt. Som i de fleste grener av tele
foniens omraade har ogsaa Amerika her vist veien, idet
amerikanerne i aarevis har anvendt luftkabler og fun
det dera fordelagtige, ikke bare for abonnentlinjer, men
i de senere aar ogsaa for langlinjer. Saaledes blev
der f. eks. i 1922 hængt op en luftkabel mellem New
York og Chicago indeholdende fra 220 til 290 dobbelt
linjer til erstatning for otte luftkurser.
Mængden av kobber som hittil er anvendt til fa
brikation av radioapparater i De forenede Stater an
slaaes til 2500 ton, og man venter at et lignende
kvantum vil medgaa aarlig i nogen tid fremover. Der
regnes da med at antallet av radioapparater vil vokse
til 15 millioner, et tal som neppe er for høit sat.
Til trods for at anvendeLsen av luftkabel for lang
linjer medfører den ulempe fremfor jordkabel at ka
belens elektriske egenskaper under skiftende tempe
raturer vil variere, og man av den grund i forbindelse
med telefouoverdrag har maattet gaa til kostbare og
komplicerte stationsarrangements for automatisk at av
balancere disse variationer, har amerikanerne fundet
det økonomisk og driftsmæssig fordelagtig at anvende
luftkabel til dette øiemed.
Helt fra den første tid da radiotelegrafien fik
indpas i Norge var man opmerksom paa, at der vau
ligvis var langt større vanskeligheter forbundet med
at opnaa forbindelse mellem to stationer end i land,
som av naturen er mindre gavmildt utstyrt med. skog,
fjeld og dale. Saakaldt elektrisk skygge forekommer
hyppig. Det kan anføres at man i almindelighet ikke
gjør regning paa at opnaa mere end halvparten av
den rækkevidde som for en bestemt stationstype er
opgit for »normalt« land. Nu da broadcastingen hol
der paa at gjøre radio til allemands eie, vil dette for
hold komme til at spille en ikke ubetydelig økonomisk
rolle. Gjennemsnitlig maa nemlig lytterne i Norge
skaffe sig adskillig dyrere utstyr end hvad der for
samme avstand og lydstyrke er nødvendig f. eks. i
Danmark og Tyskland, og der vil kræves mange og
kraftige sendestationer, hvis hver del av landet skal
rækkes.
I England og Sverige er telefonadministrationerne
ogsaa i stor utstrækning gaat over til at benytte luft
kabel for sine iokalahlæg.
Her hjemme er blandt andet Oslo telefonanlæg i
den senere tid begyndt i stor utstrækning at benytte
luftkabel, særlig i de tæt bebyggede strøk i Aker samt
i de dele av Oslo, hvor bebyggelsen ikke er færdig og
man derfor i de nærmeste aar kan vente forskyvninger
i telefonforholdene.
Det har av motståndere av luftkabler været frem
holdt følgende hovedindvendinger mot deres anvendelse:
1. Man er ved luftkabler like utsat for linjebrudd paa
grund av rimbelæg, snestorm o. 1. som ved blanke
Fra en masse lyttere rundt om i landet fremkom
raer i disse dage uttalelser om hvordan de hører —
eller ikke hører — broadcastingen fra Oslo paa. de
forsøksvis anvendte forskjellige bølgelængder. Disse
uttalelser gir et høist eiendommelig billede av situa
tionen. I enkelte strøk høres broadcastingen udmer
ket paa den ene bølgelængde, men slet ikke paa den
anden. En lytter kan høre giimrende, mens en anden
som bor ganske nær ikke hører nogenting. Begge har
gode apparater og hører uten vanskelighet de euro
pæiske stationer. Mange lyttere gir stationen i Oslo
skylden for de daarlige resultater, som i virkelighe
ten skyldes helt andre aarsaker. Saa raeget kan imid
lertid siges allerede nu, at det blir vanskelig, for ikke
at si umulig, at finde en bølgelængde som tilfredsstil
ler alle lyttere. Man maa derfor haabe at der ikke
vil hengaa alt for lang tid før de forskjellige lands
dele blir utstyrt med hver sin sendestation.
luftlinjer.
2. Utlægning av en jordkabel er i almindelighet ikke
dyrere end en luftkabel og gir en langt større
sikkerhet mot beskadigelse end denne.
3. Blyniantelen utsættes ved en luftkabel i tidens løp
for at briste paa grund av kabelens pendling frem
og tilbake.
Hvad den første indvending angaar paaviser den
kjendte tyske telegraf- og telefoningeniør K. Winnig
i en artikel i «Elektrische Nachrichtentechnik» for au
gust 1924 ved beregninger at vindtrykket paa en luft
linjekurs, med 24 dobbeltlinjer av 1,5 mm. broncetraad
under forutsætning av sne- og isbelæg er syv gange
slaa stort som paa en 50-pars luftkabel med tilhørende
bæreline og bærestropper og ellers under samme for
hold. Videre paaviser han at der ved en 50-pars luft
kabel ved isbelæg og ved en temperatur av -f- 5° C. i
ugunstigste tilfrelde optrær et stræk i linjeretningen,
der neppe er større end for 6 blanke 1,5 mim. bronce
dobbeltlinjer, samt at den lodrette belastning paa stol
perne ved sne- og isbelæg for en luftkurs paa 24 dob-
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
