Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 16. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Feltkurve ved tomgang.
II. » » fuldlast uten børsteforskyvning.
III. > > » med 3 cm. »
*) Alle betegnelser er tat fra »Arnolds* verker.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 5
I det følgende er rigtige og ubrukbare utførelser
sammenlignet ved et typisk eksempel, indflydelse paa
kommuteringen kan saa bedst oversees.
spolesider av samme fase pr. spole, og desuten inde
holder hver nut kun spolesider av den samme vikling.
Herav resulterer to momenter, som er avgjørende for
en god kommutering:
Maskine for 10 volt 2 X 4000 amp., 2 viklinger
hvert med kollektor, uten vendepole, maskinen skal
levere i seriekobling 20 volt 4000 amp., i parallel
kobling 10 volt 8000 amp.
i) Kortslutningszonens bredde utgjør, reducert paa
ankerperiferien, for 1,6 cm. børstebredde (bronskol av
o,66 lamelledeling) 5,2 cm, ved sene og 2,9 cm, for
diametervikling. Fig. 3 viser feltkurven for ombygning,
kommuteringszonen er her indtegnet i den virkelige
bredde, og i høide av det midtre kommuterende felt.
0 i 9, 3 4 5 6 7 8 9 i’o ’il ia 13 14 15 ie 17
fig. 3. Feltkurve med kommuteringszone for senevikling.
Disse overraskende gale værdier av feltkurven er for
staaelig, naar man betænker, at 5,2 cm. kommuterings
zone staar mot 6,6 cm. poldistans. Fig. 4 viser felt
kurve, kommuteringsfelt og kommuteringszonens bredde
for diametervikling. Under- og overkommutering kunde
her ikke helt undgaas, fordi polsystemet var valgt for upas
sende, og for dettes vedkommende maatte ombygningen
indskrænke sig til at gi polskoenes kanter en anden
form. Men allikevel viste maskinen seiv for överlast
ning alle tegn paa god kommutering. Begge viklinger
fik ved ombygning ækvipotentialforbinding av iste art
for hver lamelle.
IV. Ankerfeltkurve uten børsleforskyvning.
V. j med 3 cm. »
Ankeret er beviklet med 2 uavhængige parallel
viklinger, hvert med 2a *) = 2p — 16 parallele kredse.
Maskinen viste praktisk talt ikke gnistdannelse, kun
en glødende flate mellem kollektor, og børster, de
sidste bortsvandt synlig ved belastning. Kollektor
temperaturen opnaadde no°C. Maskinen kunde ikke
brukes for mere end 22% belastning.
Vikling. Ankeret hadde 2 adskilte parallelviklinger,
fordelt i 128 nuter å 2 spolesider, hver forbundet med
en kollektor, ä 64 lameller, uten ækvipotentialforbinding,
viklingen var saaledes fuldstændig symmetrisk. Anven
delse av dobbelt parallelvikling bortfalder ved saadane
maskiner paa forhaand, enten vilde kollekteren bli for
lang, eller kommuteringszpnen for bred, bortset fra
vanskeligheter som ækvipotentialforbindingen volder.
Viklingsskridt var y1 — 15, yn === 7, viklingen er
en senevikling med forkortet skridt, forkortelsen er
lik en nutedeling. Fig. x viser denne vikling, og
fig. 2 hvorledes maskinen er blit omviklet, en diameter
vikling med yx — ij,yn =8.
Kortslutningsbilledet viser klart forskjellen mellem
begge viklinger. Der er to momenter som bevirker,
at senevikling er ubrukbar for disse maskiner: for bred
kommuteringszone, og for liten endinduktivitet.
2) Induktivitet av kortslutningsspolen staar bortset
fra de sædvanlige faktorer under indflydelse av spolernes
viklingsskridt og under superposition av to kommute
ringer. En avkortelse av viklingsskridtet kan være
gunstig for normale maskiner, fordi den reducerer
spolernes selvinduktion, men her er kommutering blit
umuliggjort. Gaar en spole av vikling I over til
kommutering, saa ligger dens ene spolside sammen
med en spolside av vikling II i en nute, den sidste
Ved senevikling ligger begge spolesider i nuter av
forskjellig fase, naar nuter i avstand r betegnes som
likefaset, videre indeholder hver nut spolesider av begge
viklinger. I motsætning til dette har diametervikling
Fig. 4. Feltkurve for fuldlast vad diametervikling.
Fig. 5. Nutefeltkurve for begge spolesider.
I 200
1 -f *—1—L-J——>————M 0
—•= 0,1 0,2 0,3 Ofl 0,5 0,e 0,7 0,8 0,7 1
r 4f 5’ 1
36
h I m i n .-TT
-j
i_ zø
i n z
j I I|| T
r mH|
i -Tt* —f Z *“ 1 »
—Xy — -4 [3000 ;
! I |/1. i-i- STJ- .!–––i-^rfzzsizi
j s’^~ — \— — ».
I -|2ooo tmy , i -1300 , l fl
: 2! 3000 V~Z’
1 i- — HH
I . | Hia .JH l 10 13 4 5 6 7 a 3 10 n c 13 « « « 77 <fc«
’ 1?/Cw I
1000,——————————
5J00 I— ———
600
400
200 b" —
t 0 b 0,1 0,2 0.3 0,H 0,5 0,6 0,2 0,S 0,9 1
r
,IiijI i i i, i i i
1 “= ==—£=;-
4= 0,1 0,2 0,3 OO 0,5 0,6 07 0,8 0,9 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
