Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 16. februar 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 5
stene med 295 amp. per cm2. Denne værdi faar man
imidlertid kun ved kommuteringsintegralets matematiske
løsning, fysikalsk kulminerer tillægsstrømmen i langt
høiere værdier, da overgangsmotstanden synker, og
børstene blir bløte. Desvidere er feltkurver for spole
sider beregnet uten hensyn til tillægsstrømmen, av
denne grund blir over- og underkommutering endda
større.
mens adspredelsesfelter omkring spolesider adderer sig.
Impedansen sætter sig samme av den dobbelte motstand
av vikling, forbindingsledning og overgangsflate, desuten
av den dobbelte reaktans for en vikling.
I dette tilfælde opslod i den nye diametervikling
strømimpulser av maksimal 173 amp. = 4,35%. Men
disse maksimalværdier falder i kortslutningsperiodens
mitte, og blir derfor betydningsløs for kommuteringen.
Fig. 8 indeholder samme kurver for den maskine
som er ombygget til diametervikling. En fuldstændig
retlinjet kommutering kunde ikke opnaaes, fordi om
bygningen maatte regne med det forhaandenværende
polsystem, og dette viste den hyppigste feil for disse
maskiner, for mange pole. Allikevel er der opnaadd
en kommutering som tilfredsstiller alle krav, mørke
overgangsflater, overbelastningsmulighet, normalt børste
forbruk og liten opvarmning i kommutator.
I fig. 7 og 8 er kommuteringen fremstillet. Fig. 7
indeholder tillægsstrøm, tillægsspænding og totalstrøm
for senevikling. I den gunstigste børstestilling begynder
kommuteringen med et negativ felt av — 1793 og slutter
med et positivt felt av 3750 (middelværdi for begge
spolesider), dette betyr overgang fra en underkommu
tering av 340% til en overkommutering av 588%.
t
I tidspunktet — = 0,97 belaster tillægsstrømmen bør-
Kombination av elektrisk lysbue og gas
flamme ved smelteovne.
omraade. Skulde dette opnaaes ved den elektriske
lysbue alene vilde det foruten at være kortbarere og
saa bety et stort elektrodeforbruk, idet disse i luftens
surstof hurtig fortæres, mens gasflammen i »pyrelek
trik« virker reducerende og saaledes bevarer elektro
derne.
I Chemical and Metallurgical Engeneering for juli
1924 er der indtat en av George T. Southgate forfattet
redegjørelse angaaende en ny metode til at forhøie in
tensiteten av en gasflamme ved hjælp av en elektrisk
lysbue. Processen seiv kaldes »pyrelektrik«, og der
kan som forbrændingsmateriale anvendes gas, pulveri
sert brændstof eller flytende olje eller kort sagt al
slags brændemateriale som kan tilføres gjennem et
mundstykke som samtidig danner elektrode for den
elektriske lysbue.
Hovedhensigten med kombinationen er at kunne
hæve temperaturen av flammen paa en relativt billig
raaate, idet brændstoffet som det billigste præsterer ca.
80—90 % av den utviklede varme mens den elek
triske lysbue saa at si bare sætter spidsen paa det
hele.
Metoden har mange fordele. Ved almindelig gas
eller koksflamme i almindelig luft kan man ikke op
naa høiere temperatur end 1800° C. og oftest knap
Gasflammen kan ved anvendt tryk formes som
en spidsflamme, og da den elektriske lysbue vil følge
gasflammens løp kan den kombinerede flamme ogsaa
koncentreres efter ønske paa arbeidsstedet. Likeledes
opnaar man ved kombinationen en hurtigere og mere
koncentrert forbrænding av gaserne idet den elektriske
lysbue uten seiv at fortære surstof virker antændende
paa gasen. Man kan saaledes iagtta at gasflammen straks
man sætter den elektriske strøm paa forkorter sig ned
til næsten det halve med tilsvarende koncentration av
intensiteten. En anden fordel ved denne art elektriske
lysbuer er at man ikke behøver at nedtransformere
spændingen til en ganske lav værdi med tilsvarende
høi strømstyrke som ved almindelige lysbueovne, men
fordi gasflammen trækker lysbuen ut i længde kan
man anvende høispænding med smaa strømstyrker.
nok dette, mens den elektriske lysbue har en tem
peratur paa ca. 3600° C. Ved den rette procent
vise »blanding« av de to lysbuer kan man saaledes
faa hvilkensomhelst temperatur i det mellemliggende
Fig. i viser den praktiske utførelse av pyreletrik
brænderen saaledes som forfatteren hat anvendt dem
i en forsøksovn i Anniston, Ala., for staalsmeltning.
Fig. 2 viser ovnen skeraatisk tegnet og fig. 3 og 4
Fig. 2.
Fig. i.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
