Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 26. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Synkronmotorregulering.
Elektricitetsverk
Bergens
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 9, 1925
dærcirklene og en række ordinater svarende til for
skjellige belastninger fra o og opover, f. eks. med
5000 kW’s sprang. Man noterer de tilhørende induk
tive eller kapacitive kVA, og tegner op en skare
(tilnsermet retlinjede) kurver som vist paa fig. 3. Ved
hjælp av dette diagram kan for en hvilkensomhelst
værdi av generatorspændingen i forhold til sekundær
spændingen den ved forskjellige belastninger nødven
dige synkronmotorydelse i kVA bestemraes.
først bestemme beliggenheten av 2 referancelinjer for
fasevinkelen mellem spændingsvektorene. Paa fig. 2
sees at de koncentriske sekundærcirkler har en fælles,
fast referancelinje CJigf. De excentriske generator
cirkler derimot har hver sin faste referancelinje, hen
holdsvis Cxo , Cgn og C\m. Disse linjer er imidler
tid alle parallele, saaledes at det er en let sak at lægge
dem ind i diagrammet efteråt en av dem er fastlagt
efter lign. (9). At disse linjer virkelig er parallele
fremgaar av samme lign. (9), idet uttrykket — [c —jd),
som bestemmer linjenes vinkelkoefficient, er konstant.
Naar centrene først er fastlagt, kan derfor samtlige
referancelinjer trækkes fra de respektive centre under
Hittil er kun regnet med effekt pr. fase, likesom
der er bortset fra transformatorerne ved linjens ende
punkter. Ved at multiplicere alle led i lign. (7), (8),
(9) og (10) med 3 • 10-3 faar man diagrammet refe
rert til den totale trefaseeffekt i kW og kVA. Hvad
transformatorenes indflydelse paa reguleringsforholdene
angaar, skal her kun henvises til en artikkelrække av
R. D. Evans og H. K. Sels i Electric Journal for juli,
august, december 1921 og februar 1922, hvori bl. a.
paavises, at det i de fleste tilfælder er tilladelig uten
videre at addere transformatorenes ohmske motstand,
induktive og kapacitive reaktans til fjernledningens
respektive konstanter og behandle det hele under et.
For det tilfælde at Ex vælges lik 105 % av
sees, at synkronmotorydelsen ved tomgang er 8800
induktive kVA, mens den ved 20 000 kW er 13 000
kapacitive kVA. Har man derfor git en synkronkon
densators ydeevne ved under- og overmagnetisering,
kan omvendt generatorspændingen tas ut av diagrammet.
Forøvrig henvises til følgende litteratur, hvori bl. a.
behandles kraftoverføringens stabilitet og overførings
evne under hensyntagen til synkronkondensatorens
karakteristik: H. B. Dwight: Electric characteristics of
transmission systems, Evans & Sels: Power limitations
of transmission systems, Evans & Bergvall; Experimen
tal analysis of stability and power limitations, Journal
of the A. I. E. E. henholdsvis 1922 nr. 10, 1924 nr.
1 og 1924 nr. 4.
Hvis man har med en konstant-spændingsoverfø
ring at gjøre, altsaa en fjernledning hvis generator
og sekundærspænding begge holdes konstant ved hjælp
av automatiske spændingsregulatorer og synkronkon
densator i mottagerstationen, kan cirkeldiagrammet paa
en meget enkel maate anvendes til at bestemme for
holdet mellem endepunktspændingene og størrelsen av
sypkronkondensatoren. I et diagram som antydet paa
fig. 2 merker man sig skjæringspunktene mellem sekun-
Tilslut skal bemerkes at fig. 1 og 2 ikke refererer
sig til virkelige overføringsforhold, men er utført i
karikert maalestok kun for at illustrere tankegangen.
Fig. 3 refererer sig til en 95 km. lang fjernledning
for no 000 volts sekundærspænding med 3 • 70 mm2
kobberledninger og med konstantene Z = 33,8 -\-
j90,1 Q og Y=j- 319 . 10~6 <T
Chr. Vibe.
Den 10. mars 1925 var det 25 aar siden Bergens
E. V. blev sat i drift.
I Bergen kan elektricitetssaken føres helt tilbake
til 1883. Først 17 aar efter kom verket igang —
beretningen gir et interessant billede av vanskelighe
terne ved dengang at finde de rette linjer. Seiv der
hvor vandkraft fandtes like i nærheten var vanskelig
heterne like store fordi vandkræfterne i regelen var
saa altfor smaa.
Saaledes begynder den 25-aars beretning som nu
föreligger i anledning av denne begivenhet. Det ene efter
det andet av vore hjemlige elektricitetsverker kan nu
se tilbake paa et kvart aarhundredes drift og det ene
efter det andet opruller billedet av den merkelige utvik
ling som har foregaat i den sidste menneskealder, eller
for at tale helt koncist: i den sidste halve menneskealder.
»Mule.lvkomiteen<.< av 1891 foreslog et vandkraft
anlæg paa 470 hk. — det blev ikke sat ut i livet.
I enkelte tilfælder kan det være ønskelig at for
utsætte generatorspændingen konstant og sekundær
spændingen variabel. 1 saa fald faar man det omvendte
forhold med en gruppe koncentriske generatorcirkler
og en gruppe excentriske sekundærcirkler.
vinkelen are =— — . Paa fig. 2 svarer eksem
pelvis sekundærpunktet F til generatorpunktet M, idet
buen fF er avsat lik mM paa de samraenhørende
no % cirkler.
71
een/ J£>ces7e/fs. o /2o
/oo /oe
/ntfukfir I j — 1 rtataetytr
AlSA /OCOOj Sooo c> Soc-c /ooco ! /Soito 2ocoo A ISA
r,9 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
