Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 26. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Nj 9, 19*25
Første utbygning blev fastsat til 4850 kW maksi
malbelastning. Mange mente — sier beretningen —
at der her blev tat for sterkt i, men det gik som
ved dampverkets igangsætning at behovene meldte sig
i det øieblik de »store mængder« energi var tilstede.
Beretningen pointerer (side 52) at det var lysbe
hovet som i 1900 fremtvang bygning av lysverket, men
senere har drivkraftkonsumet fulgt industriens sterke
vekst saa der den J/i 1925 var tilknyttet motorer
paa tilsammen 24 600 hk.
Nu er det hjemmenes elektrificering som sætter sit
præg paa hele elektricitetsutviklingen. Fart i denne
gren av forbruket blev det først i 1914 da verdens
krigen aapnet øinene for elektricitetens fordele, men
for alvor begyndte hjemmenes elektrificering i 1920
da krisetidens virkninger var overvundne. I aaret 1920
hadde hushjælpapparaterne en samlet installationsværdi
av 2432 kW mot 16 450 kW i 1924. Av den sam
lede kWh-produktion anvendtes i 1920 i hjemmene
(hushjælpapparaterne) ca, 25 % mot 70 % i 1924.
Av verkets maksimalbelastning beslagla hushjælpappa
raterne i 1924 63 % (d. v. s. ca. 15 000 kW eller
ca. 0,165 kW-indbygger.)
Frøland kraftstation sattes første gang i drift den
16. februar 1912 med 9000 kVA incl. reserve. Den
er efterhaanden utvidet til 24000 kVA eller ca. 20000
kW og kan saaledes efter ca. 12 aars drift ikke dække
Bergens behov paa elektrisk energi. Bergen har derfor
leiet elektrisk energi fra A/S Bjølvefossen og samkjø
rer med Hosanger, Haus og Hamre kom. kraftverk m. fl.
Det som især maa interessere almenheten er belast
ningens utvikling gjennem aarene. Beretningens kurve
gjengis derfor i fig.
Helt til 19 11 var utviklingen endnu meget lang
som. I 19 11 begynder den og fortsætter med sterk
stigning aaret 1924 ut. Der er nu blandt andet utar
beidet planer for hel elektrisk magasinopvarmning i
»brandstrøket«. Mens der i igoo producertes 2 kWh
pr. indbygger, producertes der i 1924 ikke mindre
end 1060 kWh, Maskinkapaciteten steg fra 375 kW
i 1900 til 35 200 kW i 1924 og maksimalbelastnin
gens brukstid vokste fra 684 timer i 1900 til 5030
timer i 1924.
Beretningen oplyser at 12000 husholdninger (av
ialt 25 000) helt eller delvis koker elektrisk — den
gir idetheletat et interessant billede av den utviklings
periode elektricitetssaken i vort land nu er inde i og
de store muligheter som denne utvikling indebærer for
landets fremgang og befolkningens trivsel.
Fra 1900 —1918 var ingeniør Alb. Norstrand
verkets administrerende direktør. Han avløstes i 1918
av den nuværende direktør ingeniør Asbjørn Bjerke.
Den samlede i verkerne anvendte kapital steg fra
819 815 kr. i 1900 til 25 194 145 kr. i 1924 da de
samlede indtægter var i 1924 5 209988 kr. med
et nettooverskud paa 60 439 kr. Ths. Norberg Schulz.
Nye felter for anvendelse av röntgenapparater.
Røntgenfotografering og anvendelse av x-straaler har
forlængst vundet en almindelig utbredelse inden læge
videnskaben og delvis ogsaa ved metallografiske under
søkelser. Benyttelsen har dog fundet adskillige begræns
ning ved apparaternes kostbarhet i anskafifelse og
fremfor alt ved apparaternes tyngde og størrelse. Man
har saaledes været nødt til at bringe patienten til
apparatet istedet for omvendt som forholdet ofte bør
være. Desuten har behandlingen av det elektriske
utstyr ikke været helt ufarlig. Vi behøver her kun
at minde om ulykken i Manttä i Finland forr. aar,
hvor en læge og en pleierske blev dræpt under rønt
genfotografering av en patient (kfr. E.T.T. nr.35 1924).
Disse misforhold er nu ganske væsentlig lettet og
avhjulpet ved de sidste dages utførelse av del hele
i en saa sammentrængt form at saavel røntgenrør
som transformatoren er indesluttet i en og samme
oljetank og av saa smaa dimensioner at en stationær
opstilling er helt unødig. For at anvende apparatet
behøver man kun gjennem en vanlig stikkontakt at
tilknytte apparatet til lysnettet og kan saa frembringe
x-straaler kun ved at trykke paa en knap. Da hele
Direktør Asbjørn Bjerke.
Direktør Albert Norstrand
73
•j f ’
w
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
