Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Foren i n g«
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende. indtil opsigelse sker. Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot lekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Elektricitelsforsyningen. Foredrag i N.E.F. av generaldirektør B. Stuevold-Hansen. Salgstarifer for husboldningsbruk. Av direktør
P
. Egede-Nissen. Metallers indre struktur og ytre egenskaper. Nogen brandtilfælde. Radioamatørerne som elektricitets
forbrukere. - Banelektrificering i Spanien. Professor C. L. Heim Elektriciteten og industrien. Bøker, kataloger etc,
Norsk Elektroteknisk Förening.
Elektricitetsforsyningen.
Stuevold-Hansen i N.E.F. 23. mars 1925.
Foredrag av generaldirektør B.
syningen til banedrift. Der har ogsaa i vor lov
givning fra tid til anden været forsøkt forskjellige
definitioner av denne forsyning. De har været mere
eller mindre uheldige eftersom utviklingen skred frem
og bør forsvinde.
Elektricitelsforsyningen er et vidtrækkende emne.
Det har voldt og volder kamp, og der vil sikkert gaa
aar endda før der falder nogenlunde ro i disse spørs
maal. Jeg har været i tvil om, hvorvidt jeg burde
indlate mig paa at tale om det og muligens øke kam
pen. Men jeg har tænkt mig, at jeg med mit arbeide
og mine erfaringer i de sidste aar kanske hadde et
og andet at si, som har nogen vegt i drøftelsen av
disse ting, især i en forsamling, hvor der mødte saa
mange med fremtrædende indsigt i spørsmaalet. Og
jeg mener at saken bør drøftes likesaa meget nu som
nogen gang, og at den er for vigtig til at drive i
dødvand eller føres paa avveier i dølgsmaal. La en
hver som har noget at si komme med sin mening
la interessene brytes la det bli kamp, om saa maa
ske. Det som maa til er at faa klarhet.
Denne almindelige forsyning er allerede av mægtig
betydning i vort samfund. Ved utgangen av 1923
regner man, at der i dette øiemed var nedlagt her i
landet i kraft- og ledningsanlæg ca. 850 mill. kroner
og i forbruksapparater ca. 250 mill. kroner det er
ialt ca. noo mill. kroner. Siden den tid tør disse
tal være steget til mindst 900 og 300 millioner eller
ialt ca. 1200 millioner. Ved utgangen av 1915 regnet
vi de samme tal til bare ca. 127 og kanske 30 eller
ialt ca. 160 millioner en stigning paa 9 aar av
over en milliard. Tallene viser uten kommentarer
baade den almindelige kraftforsynings økonomiske ind
gripende vækt i vort liv og vor virksomhet idag og
dens vældige vekst.
Efter egen mening har jeg saa meget at si om
elektrisitetsforsyningen, at jeg maa la vigtige ting
ligge om et slikt foredrag ikke skal bli for vidtløftig
og heller ta dem op til særskilt behandling. Det vilde
derfor kanske være rigtigst at kalde mit foredrag »om
kring elektricitelsforsyningen*. Det blir væsentlig de
organisatoriske og administrative de sociale og kon
cessionsmæssige sider jeg kommer til at hefte mig litt ved her.
Uten anden paavisning er det likesaa klart, at det
er av overordentlig betydning for det hele samfund
som for den enkelte at vite om en virksomhet av
disse dimensioner er økonomisk forsvarlig og organisert
paa tilfredsstillende maate og hvad der i tilfælde
er at rette paa i saa henseende.
Paa det standpunkt elektricitelsforsyningen idag
staar her i landet, falder det naturligst at dele den i
to hovedgrupper:
Virksomhetens økonomiske forsvarlighet er jo at
søke i dens økonomiske resultater. Disse er direkte
set ofte bekymringsfulde for øieblikket. En række av
vore elektricitetsverker for almindelig fordeling er som
bekjendt idag i store økonomiske vanskeligheter. De
drives tildels med betydelige underskud og maa søke
dækning for disse ved tilskud utenfor verkernes egne
indtækter eller ved indrømmelser fra sine kreditorer.
Disse forhold nedsætter kraftforsyningens renorae i den
almindelige opfatning og formørker dens fremtids
utsigter.
1) Forsyningen for det almindelige behov eller til
almindelig fordeling,
2) og forsyningen for den egentlig storindustri, særlig
den elektrokemiske og elektrotermiske industri.
Det er ikke nogen rationel deling i og for sig
det er lett paaviselig at gruppene paa grænsen glir
over i hverandre, og det er at förutse, at saa vil bli
tilfældet i stigende grad fremover. Men det er for
tiden utvilsomt en praktisk deling.
Vi kan vistnok regne med at i alle fald 160 mil
lioner av de 850, som ved utgangen av 1923 var
nedlagt i den almindelige forsynings kraft- og lednings
anlæg direkte set er tapt kapital, og i en eller anden
form altsaa maa nedskrives.
Med kraftforsyningen til almindelig fordeling eller
den almindelige kraftforsyning forstaar man forsyningen
til husbruk, til landets gamle næringer, til den industri
som økonomisk lettest tilknyttes de samme kraft- og
ledningsanlæg som disse, og vel ogsaa etterhvert for-
Indhold:
iimiiiiimiiiiiiiiimmiiiiiittiiiiiiiimiiiiiimiiiiiiiiiniimmimimiiiiiiiMiiimtmilmiiiiiiiiimiiiiiiMiiiiiiiiiiiiiiiimiimmimiiiiimmiiiiiiiiiiiiiiiiimiiiiiiiiiimiiimiiimiimiii
Ni 12. OSLO 25. APRIL 1925 38. AARG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
