Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 105
Herav følger saa ved hjælp av ligning 28’s andet
likhetstegn
er strømmene Ia , I1 og /2 samt vinkelen (pa optegnet
grafisk som funktion av koblingsfaktoren u i fig. 10.
Som man ser findes der en bestemt kobling for
hvilken man faar maksimal strøm /2 , og denne kob-
ling er meget løs (1 —2%).
co Cx _ I . co2M2\
z 2 1
Her kan man, som en
følgende omskrivninger;
enkel regning viser, foreta L
itr, itr„
= ArAi"* -T± • aA
°2
hvor w er koblingsfaktor for de to kredser, öj , ö 2
9 7
~a‘
respektive log. dekrementer, og Ai> A2 ordenstallene.
Vi vil nu betragte det specialtilfælde at de to
kredser er avstemt paa samme frekvens, hvilket ogsaa
er det praktisk vigtigste tilfælde. Vi har da cori = cor2
d.v.s. Ai“A2 =~A som er det fælles ordenstal.
Ved resonans (A— 1 ) finder man
A A/å. 9.
itrx 1
1 : nr\ _ r jx a a For behandlingen av oversvingningerne antar vi
di
it d 2
1 J s ’a J-Ca 13 4 1
U 1 fremdeles Ai =A2 == A d.v.s. primær- og sekundær-
kreds er avstemt paa samme frekvens. Vi har
og for bestemmelsen av fasevinkelen cpa mellem anode-
strøm og anodespænding
it 1—A 2 \
A /
tg ¥>. = | = -(^+«’^)
Da cpa som indledningsvis paavist bør være liten,
ser man at en meget svak kobling i saa henseende
er fordelagtig. Ved svak kobling blir reaktansen xa
saa liten i forhold til ra , at betingelsen for maksimal
effekt kan skrives
Ttr!
Å
hvor — omtrentlig er beliggende mellem værdiene
100 og 1000 for vanlige dæmpningsforhold, og fak-
1—A2
toren -——— har mmdste talværdi for / \ = 2 (nem-
lig 1,5); vi kan derfor for oversvingningerne med
bra tilnærmelse sætte
Tt I A 2 . Tt X A 2
““ "‘«F a ’ "‘A a (36)
"i J?
hvorav
it
A
Tt inatøres aisse væraier 1 aet atminaeiige uttryk tor
za (lign. 33) finder man efter en elementær sammen-
dragning
f A4A A 2 1
1 Ad - — j ’ 1 V 1 r-A
“HA
. 11 12 (3O
Æf 71* l35j
“ 7 A<Ma4 (i–« 2)-2A2 4-i|
Hermed er dog ikke givet at denne værdi av it
falder sammen med den for hvilken arbeidsstrømmen
/2 blir maksimal; forskjellen er dog i almindelighet
liten, som nærmere regning viser.
Av ligning 32 finder vi ved der at indsætte de
for resonans gjældende værdier
ix =yjacotg q>a
Og videre findes
_>,ÆT ® .]/>!
2 - r, ;i‘ r2 y dj,
Herav ser man at Ix ligger 90° elektr. bak Ia , og
J2 ligger atter 90° elektr. efter Ix , altsaa i motsat
fase av Ia. Fig. 9 viser faseforholdene ved resonans.
For følgende talværdier:
Denne impedans er rent kapacitiv og avtar sterkt
itr-,
med voksende ordenstal. Faktoren 1 er talværdi-
Aoi
en av impedansen av kondensatoren C-. 0: —-—
1 co Cx
den anden faktor, som for A !> 2 er større end 1,
er en slags korrektionsfaktor, som nærmer sig værdien 1
med voksende ordenstal. Denne impedans er derfor
for alle oversvingninger praktisk talt hk impedansen
av kondensatoren Cx og kan negligeres ved siden av
den indre motstand R{. Følgelig er ogsaa denne
generator at betragte som paa det nærmeste kortsluttet
for oversvingningerne; gjennem kondensatoren Cx .
Vi kan derfor ogsaa her skrive
KE^
T /\ 00
= Rf
r\ = \2L\ = 1 040000 cm,
i’2=i oS2L2= 1 040000 cm.
Ri = 6oooo£2 36
61=1000 cm. di = o,00325
62=1000 cm. d2 = o,o325
Eg = 50 volt
for den høiere harmoniske av orden A 1 anodestrøm-
men. Ved at indføre de for oversvingningerne gjæl-
dende tilnærraelser i resp. ligningerne 28, 32 og 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
