Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prisopgave ang. cos<p.
En utenlandsk magasinkomfyr.
Norsk Elektroteknisk Förening.
Ærbødigst
Halfdan Steen-Hansen.
No. 14, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
anledning har jeg ikke bragt paa det rene, da olje
bryteren blev indlagt før linjen blev befaret og alt
var da normalt. Naar feilen opstod kan ikke fastslaaes,
men jeg har en mistanke om at den skriver sig fra
de voldsomme lynveir med derav følgende utladnin
ger som ca. 2 mndr. i forveien gik over distriktet.
Sandsynligvis har den utviklet sig efterhvert.
Bekjæmpelsen av den mystiske cos (p foregaar nu
med al kraft i alle land. Hos os er almindeligvis
ikke saken helt av den betydning den er i de fleste
andre land, hvor motordrift er det væsentlige konsum,
mens lys og varmeforbruket er mindre fremtrædende.
Men ogsaa i vort land er dog spørsmaalet en økono
misk faktor av rang som er al overveielse værd. Det
er derfor at hilse med glæde at C. Sundts legat til
fremme av industri og teknisk videnskap nu har opsat
to præmier paa kr, 2000 og 1200 for de to bedste
løsninger av følgende prisopgave: »Om blindstrømmen
og hvorledes den kan bekjæmpes. Under hvilke for
hold vil det være økonomisk at anvende vekselstrøm
motorer med effektfaktor =1 og paa hvilken maate
bør dette søkes opnaaet.«
Imidlertid har man i ovenstaaende bevis for at
der i flere døgn har været överledning mellem høi
og lavspændte viklinger, og naar der ingen katastrofe
indtraf, saa skyldes det kun som C. S. S. bemerker,
»et samspil av heldige onstændigheter«.
Tilfælder som ovenstaaende er ingen sjeldenhet,
Kun er det sjeldent at man som i dette tilfælde kan
dokumentere at man har hat en saadan feil under
drift i dagevis. Det var at ønske at rette vedkom
mende vilde ta op spørsmaalet til snarlig avgjørelse,
ti risikoen stiger fra dag til dag. K. S. Der henvises iøvrig til den av legatstyret indtatte
annonce i dette nummer.
I tilslutning til mit korte indlæg i nr. 13 fremholdt
redaktionen at mine argumenter ikke er helt utfyldende
naar jeg paapekte at denne utenlandske komfyr ikke
er skikket for almindelige norske forhold. Herved
finder jeg mig foranlediget til følgende supplerende
bemerkninger;
Fællesmøte holdtes i Oslo 4. mai under ledelse av
formanden direktør Per Kure. Til møtet var indbudt
Norske Elektricitetsverkers Förening, chefingeniør
Abild og overingeniør Rødland fra Telegrafstyret samt
overingeniør Schreiner ved Statsbanene. Der var frem
mødt ialt ca. 100 medlemmer, hvorav mange utenbys
boende.
1. Komfyren har et litet magasin og ingen stekeovn,
hvorfor den kun maa betragtes som et hjælpe
apparat ved siden av en brændselskomfyr. Den
betinger ekstra plads i kjøkkenet, som ogsaa
maa ha pipe og brandmur.
Følgende nye medlemmer var optat siden sidste møte:
Ingeniørerne Reidar Due, Oslo, Fridtjof Lundh, Oslo,
Kjelland Fosterud, Oslo, A. 0. Schjold, Oslo, Finn
Gulliksen, Oslo, Job Johnsen, Oslo, Rolf Widerøe,
Oslo, Leif Brun, Antwerpen, Abel Tvedten, Stavanger
og Ivar Vaksdal, Bergen.
2. Konsumenter har ikke nogen kontrol over vippe
strømmens kontinuerlige utnyttelse. Komfyrens
strøm slaaes nemlig av naar vandstanden i fylde
kassen er sunket til et bestemt niveau ved tap
ning eller fordampning i kjølemantelen omkring
magasinet. Magasinet og kokerummet kan derfor
let bli avkjølet ved strømløshet saa man maa
gripe helt til brændselskomfyren, og dette tiltrods
for at konsumenten efter vore tarifer vilde maatte
betale for den strøm som staar ubenyttet.
Formanden meddelte at fællesstyret hadde ansat
som ny sekretær ingeniør H. Didrirhsoti.
Før man gik over til aftenens foredrag holdt for
manden en mindetale over avdøde redaktør Berg-
Jceger som församlingen paahørte staaende. Han
omtalte særlig Berg-Jægers store fortjeneste som grund
lægger og redaktør av Elektroteknisk Tidsskrift gjen
nem 37 Formanden fremholdt den store betydning
for vort land ved at ha et helt selvstendig elektrotek
nisk tidsskrift hvilket var noget nær enestaaende i de
nordiske lande.
3. Komfyren er dyr at fremstille for den nytte den
gjør. Den har f. eks. 4 vandbeholdere (fyldekasse,
kjølemantel, kondensbeholder, tappebeholder).
Norske komfyrer med større ydeevne er enklere,
billigere og lettere at holde i stand.
I de sidste par aar har komfyren været fremvist
ved flere utstillinger her i landet og publikum har hat
god anledning til at gjøre sig bekjendt med den.
Den har imidlertid ikke fundet nogensomhelst utbre
delse, hvilket maa tilskrives ovennævnte grunde.
Elektricitetsdirektør Norberg-Schulz hadde velvilligst
lovet at holde aftenens foredrag, men uavviselige
embedsplikter hadde desværre i sidste øieblik hindret
ham deri. Overingeniør Ivar Kolbensfredt hadde der
for paatat sig opgaven. Efter en del indledende
bemerkninger gjennemgik han det fremlagte foreløbige
u kist til nye krydsningsbesiemmelser for elektriske kraft
ledninger. Dette vil bli indtat i sin helhet i tidsskriftet.
Efter foredraget utspandt sig en meget livlig diskussion
hvori deltok elektricitetsdirektør Norberg Schulz, over
ingeniør f. C. Holst, ingeniør J. J. Thoresen, overin-
Den utenlandske komfyr, som er av nyere data,
er bygget paa norske erfaringer og har intet nyt av
værdi at byde vo e fabrikanter.
Dette er ikke ment som nogen kritik over hvad
komfyrens anvendelighet i Sverige angaar, da strøm
forholdene der er sterkt awikende fra vore.
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
