Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y. c. h.
Fra A.I.E.E s midtvinter-møte.
’) Vedrørende denne, se artikel i E.T.T. nr. 19, 1924.
1925, No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
høiere anskaffelses- og vedlikeholdsomkostninger. Dens
universelle anvendelse er avhængig av hvorvidt kraft
selskaperne vil »præmiere« bruken av den paa grund
av dens effektfaktorforbedrende egenskaper. Fra drifts
hold blev det fremhævet at F.W.-motoren hadde git
gode resultater i specielle øiemed, fordi den hadde en
overordentlig jevn hastighet og paa dette punkt var
induktionsmotoren overlegen. Den hastighetsveksel som
foregik i F.W.-motoren paa det punkt naar den i til
fælde av overbelastning gik over fra synkron til asyn
kron gang medførte ingen ulempe, fordi man itide
gjennera »tonen« hos motoren blev varslet om förän
dringen og kunde ta sine forholdsregler.
teknisk utdannelse, kom han til at tænke paa denne
ovnsdøren og om ikke dette fænomen lot sig praktisk
utnytte. Først lavet han et leketøi som naar det blev
varmet i haanden og efterpaa lagt paa et bord og
avkjølet sig sprang høit i veiret. Senere blev opfin
delsen anvendt til raere nyttige formaal, som automat
bryter for strykejern, kaffekokere, varmtvandsbeholdere
m. m. Det er ogsaa hensigten at utforme ideen videre
for motorer, lagre og andre maskindele som kan bli
utsat for skadelig opvarmning, og den kan da brukes
til indkobling av signalstrømkredse eller ved motorer
direkte til utkobling av hovedstrømkredsen.
Det geniale ved opfindelsen er at den kobler til
bake igjen naar gjenstanden er avkjølet. Ved et
strykejern f. eks. kan den holde jernet inden relativt
snevre grænser stadig paa den rette arbeidstemperatur
ved stadig at koble strømmen av og paa efter som
temperaturen stiger og synker under det normale.
Der har til dette bruk været utformet adskillige termo
stater bestaaende av to metaller paa hinanden. Men
disse er alle saa langsomme i sine brytningsbevægelser
at de trækker lysbuen med sig og brænder op kon
takterne. Ved Spencers termostat sker bevægelsen
paa en tid av 0,0002 sek. eller med en hastighet
som nærmer sig en riflekugles. Som momentbryter er
den saaledes uovertruffen. Det synes som om kon
struktionen maa ha meget vide anvendelsesfelter for sig.
El. Wld. har i samme nummer en leder om veksel
strømkommutatormotoren som blir kaldt »et vanskelig
barn«. Tiltrods for det faktum at de principer som
ligger til grund for denne motortype blev opdaget og
klarlagt for aarrækker tilbake spiller motoren endnu
kun en meget underordnet rolle i industrien. De to
grunde der har bevirket at man har anvendt saa megen
tid og flid paa at gjøre komrautatormotoren praktisk
brukbar er at den tillåter hastighetsregulering inden
vide grænser og at den kan anvendes for forbedring
av faseforskyvningen. Blandt de typer der har vundet
utbredelse i Europa nævner artikelen Schragemotoren,
den svenske type av 3-fase kollektormotoren. I et
følgende nummer har El. Wld. en redaktionel artikel
om den termo-elektriske isolationsteori som hitsættes:
Den almindelige karakter av indflydelsen av høie
temperaturer paa isolationsmateriel har længe været
kjendt. Specielt hvad fiberisolation og impregnert
isolation angaar har det været anerkjendt at voksende
temperatur betyr voksende konduktivitet, d, v. s. for
mindsket isolationsevne. Det er dog først i den nyeste
tid at forbindelsen mellem dette faktum og isolations
gjennemslag ved høi spænding er blit paavist. I 1920
blev der i Sverige offentliggjort en artikel om gjennera
slag paa en kondensatorgjennemføring som et varme
fænomen. Forbindelsen mellem dielektriske tap og
betydningen herav for isolationstemperatur blev paa
pekt av Steinmetz i 1902. K. W. Wagners artikel i
1924 henledet opmerksomheten paa saken i en meget
bestemt form.
Dette holdtes i New York i dagene g—12. febr.
og var besøkt av ca. 1400 ingeniører. Av den serie
foredrag der blev holdt synes interessen navnlig at ha
koncentrert sig om 2, nemlig: gjennemslag i faste og
flytende isolationsstoffer og Fynn-Weichselmotoren.
Efter El. Wld. hitsættes nogen korte notiser om resul
taterne av de paafølgende diskussioner.
Foredraget om gjennemslag i faste og flytende
isolationsstoffer fremkaldte en levende diskussion, som
i sin almindelighet gik i retning av at modificere
Wagners termo-elektriske teori om gjennemslagets na
tur og bragte for dagen divergerende meninger blandt
specialisterne med hensyn til grunden for gjennemslag.
Det blev fra flere hold fremhævet at Wagners teori
kun hadde en begrænset gyldighet og ikke maatte
generaliseres. Den konklusion som kunde trækkes
av samtlige uttalelser var at de fænomener der staar
i forbindelse med gjennemslagene og aarsaken til
disse endnu er litet utforsket og at der kræves mange
flere data og en videre utformning av teorien før der
kan være tale om at et definitivt resultat er naadd
paa dette for elektrotekniken saa vigtige oraraade.
Denne saakaldte termo-elektriske teori citeres meget
ofte hertillands og har i Europa ført til adskillige
kritiske studier av Wagners antagelser og konklusioner.
Disse studier har bidrat til at klargjøre problemet,
omend Wagners analyser og slutninger er blit under
kastet adskillig kritik, og de har fastslaat som temme
lig sikkert, at ihvertfald tilsidst ødelæggelsen av fiber
isolationsmateriel er et termisk fænomen. I henhold
til utredninger av Rogowski og Dreyfus er det ikke
tilstrækkelig med Wagner at anta at isolationsplaten
har lokalt svakere lag. Dette kan træffe til i meget
tynde plater, men for det meste maa isolationen an
sees for tilnærmelsesvis homogen. I dette tilfælde
finder der en jevn varmeutvikling sted, hvis det elek
triske felt er jevnt fordelt og betingelserne for gjen
nemslag er bestemt ved de dielektriske tap og ved
materiellets varmeledningsevne, dets tykkelse og elek
trodernes temperatur. Denne konklusion har dog den
feil, al alle veie for hetedistributionen ikke er tat i
Med hensyn til Fynn- Wrichse/moioren*) var ogsaa
meningerne delte. I det store hele synes man at være
enig om at der er skapt en brukbar maskine, men at
den er beheftet med adskillige av de mangler som føl
ger med en kommutator maskine, omend disse mangler
fremtrær i avdæmpet form. Imot motoren taler de
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
