Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ fo r »Norsk Elektroteknisk Foren i n g«
111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 i 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 111111111111111111111111II1111111M111111111111111111111111111111111 M II11111
NE: 23 OSLO 15. AUGUST 1925. 38. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
Isvanskeligheter ved norske kraftanlæg. Av direktør A. Ruths. — Nyheter fra Leipzigermessen. — Vindmølle-elektricitetsverker. —
Usymmetrimaaler. — Oversvingninger ved fremmedslyrte rørgeneratorer. Av ing. Alf Herzog. — Radio paa Nordpolekspeditioner. —
Bølgelængderne for radiokringkasting. — Et nyt elektrisk kompas. — Dampmaskin for 60 kg. damptryk. — Moderne kontorteknik.
Isvanskeligheter ved norske kraftanlæg.
Foredrag av direktør A. Ruths i N.E.F. 16. februar 1925.
(Forts.)
En typisk utvikling i denne henseende har Glom
menvasdraget gjennemgaat. Dette vasdrag bestaar av
elvene Glommen og Laagen. Glommen fører gjennem
Østerdalen, hvor den paa en strækning av over 300 km.
ikke danner en eneste indsjø. Laagen gaar gjennem
Gudbrandsdalen, likeledes i et løp paa ca. 300 km.
uten at danne nogen indsjø før den løper ut i den
store og dype indsjø Mjøsen. Efter utløpet av denne
indsjø forener den sig med Glommen, hvorefter de
falder ut i den store indsjø Øieren. Paa stræk
ningen fra Øieren til havet, ca. 60 kilometer,
har elven et fald paa ca. 75 meter paa en strækning
av ca, 20 km., hvilken strækning i elvens oprindelige
skikkelse bestod av et eneste langt stryk. Ogsaa oven
for Øieren var der fosser og stryk. Med hensyn til
isvanskeligheter var Glommenvasdraget fra naturens
haand altsaa saa ugunstig stillet som mulig. Paa fig. 1
er Glommens løp fra Mjøsen til havet skematisk frem
stillet. Som det vil sees, var der oprindelig en masse
stryk, hvor vandet om vinteren blev sterkt avkjølet.
Det første kraftanlæg som blev bygget i dette vasdrag
løpet av de nærmeste aar de høifjeldssjøer, hvorfra
Glommen og Laagen har sit utspring, ogsaa bli regulert.
Praktisk talt samtlige stryk fra Mjøsen til havet er eller
vil i løpet av de nærmeste aar være forsvundet, idet
de ved opdæmning er utbygget til store kraftanlæg.
Som av skissen fremgaar, er altsaa Glommenvasdraget
nedenfor Mjøsen fra den almindelige skikkelse med
vilde stryk og fossehvirvler forvandlet til en række
nedenfor hinanden liggende regulerte sjøer og indtaks
bassiner, saaledes at de store vanskeligheter med iskrav,
som man oprindelig hadde at kjæmpe med, helt vil for
svinde. Isen vil nemlig om vinteren hurtig lægge sig
paa det rolige elveleie og virke som et isolerende
dække mot den kolde lufts avkjøling av vandet, like
som enhver tapning fra sjøer og bassiner ikke længer
foregaar som tapning av det kolde overflatevand, men
av det varmere vand i de dypere liggende lag.
En saadan utvikling er karakteristisk for de fleste
større norske vasdrag. Det er de første kraftanlæg i
vasdraget, som har at kjæmpe med isvanskeligheterne,
Efterhvert som vasdraget blir mer og mer utnyttet, op
hører disse vanskeligheter.
— ved Sarpsfossen i 1898 — var da ogsaa meget
plaget av isvanskeligheter, specielt sterke kravdannelser,
som til sine tider bevirket at driften helt maatte ind
stilles. Efterhvert er dette vasdrag blit mer og mer
utnyttet, Mjøsen er blit regulert, likeledes Øieren fra
dette aar av, og vil forhaabentlig i stor utstrækning i
Ved pludselig indtrædende strenge kuldeperioder
vil en stor del av vasdraget fryse til. Herved bindes
store vandmasser til dannelse dels av overflateis og
dels av isnaaler og bundkrav, Følgen herav er, at
vandføringen pludselig avtar i betragtelig grad. Denne
Fig. i.
i l i
——
§ |
LÆMBDEPRDriL RU BLQMMEW |
FR R MlJØSEM TIL HRVET ’VØA „
L£UGDE5KRLR. l-.SODOnD *1 J
H01DE5KRLR. I.I5DD 1 ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
