Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fryse til. (Sluttes.)
Nyheter fra Leipzigermessen.
(Forts.)
No. 23, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
de skal ind i kanalen, og som følge derav kan iskra
vet samle sig i store masser ved kanalindtaket. De
"ophobede kravmasser kan her bli saa store, at det
har truet med hel driftsstans av kraftstationen, idet
der ved Kykkelsrud har hændt, at der foran kanal
indtaket har bygget sig op en isbariere fra bund til
overflate i ca. 20 m. bredde. Ved forsigtig bruk av
indsjø i elven, der tjener som regulerings- og indtaks
bassin for kraftanlægget. Paa dette bassin lægger isen
sig tidlig om høsten som overflatis helt frem til dam
anlæggets turbinindtak, og hindrer derved drivisen fra
at komme frem til varegrindene. Ogsaa som beskyt
telse mot drivende iskrav virker et saadant islagt bas
sin umiddelbart foran turbinindtakene paa en heldig
maate, idet iskravet i bassinets
forholdsvis stillestaaende vand
faar tid til at flyte op og
klæber sig til isdækket, for
inden det naar at bl iført frem
til varegrindene.
Paa fig. 3 er vist Kyk
kelsrud kraftanlæg i sin nu
værende utbygning. Dette
kraftanlæg er karakterisert ved
den lange tilførselskanal, hvor
igjennem vandet fra elven
ledes frem til turbinernes ind
taksbassin. Vandhastigheten i
kanalen — over 2 meter pr.
sek. — er saa stor, at der
ikke kan dannes nogen over- ’**.
flateis, og da hele elvens Éæ&åmir
vandføring føres ind i kanalen,
vil al drivis, baade staalis og
krav, føres direkte ind i
dynamit kan disse ismasser sprænges fra hinanden
og vil iskravet da av strømmen uten hindringer føres
ind i kanalen og ned paa turbinernes varegrinde.
fordelingsbassinet. Som det av skissen vil fremgaa,
er der i dette bassins endemur anbragt en isluke, og
naar denne aapnes, vil der i bassinet opstaa en over
flatestrøm langs grinderne, ved hvis hjælp drivisen
forholdsvis letvindt kan bringes ut av bassinet.
Som det av ovenstaaende fremgaar, er med hen
syn til isvanskeligheter kraftanlæg av Vammatypen
(fig. 2) uten indtakskanal — langt gunstigere stillet
end kraftanlæg med indtakskanal (fig. 3).
Paa denne maate kan overflateisen fjernes, Ander
ledes derimot med det drivende iskrav.
Ved kraftanlæg av denne sidste type, hvor der
altsaa ikke er noget bassin med rolig overflatevand,
som fryser til, har man søkt at raade bod paa denne
mangel ved i indtakskanalen og elven ovenfor denne
om høsten at lægge ut et grovmasket net av tømmer,
som bevirker, at overflatevandet blir mer stillestaaende
saa det beskyttende isdække faar anledning til at
Som ovenfor nævnt, kan iskravet opfylde hele
elveleiet fra bund til overflate og har det tendens til
at sætte sig fast ved alle hindringer det møter paa
sin vei. Indtakskanalerne — f. eks. ved Kykkelsrud
— er som regel grundere end selve elveleiet, likesom
kanalindløpet er noget grundere og bredere end selve
kanalen. Kravmasserne, som kommer drivende ned
over elven, blir saaledes hindret i sit frie løp, naar
Calorsikringen er i sit princip meget interessant og
vil for sikring av motorer være betydelig bedre egnet
end de nu anvendte smeltepatroner og maksimalbrytere.
Calorsikringen har noiagtig motorens belastnings
egenskaper, idet den bestaar likesom denne av en
indkapslet vikling, hvor den utviklede varme bringer
en letsmeltelig metallegering til at smelte. Calorsikrin
gen selv bryter ikke strømmen, idet den kun danner
det utløsende led i en vanlig strømbryter. Fig. 1
viser sikringselementet hvor der i midten er en stift
som stikker ut i den ene ende og holdes fastloddet
av det letsmeltelige metal. Som det sees i fig. 2
benyttes denne fremspringende stift som spærreindret
ning for bryteren, saa at naar metallet smelter og
stiften saaledes blir løs, frigis brytermekanismen. Stiften
Dens princip er bygget paa at fjerne det misfor
hold der er mellem smeltesikringernes temperaturkurve
og motorens belastningsevne. En vanlig sikring taaler
permanent henimot 50 % overbelastning, mens en
motor ikke taaler mere end nogen faa procent. Mo
mentant taaler en motor over 100 % overbelastning,
mens en smeltesikring skal gaa momentant for et saa
dant nap. Hertil kommer da at sikringsstøpslen er
odelagt naar den har funktionert.
Fig- 3-
187
-
- v
,
|& / . ’ /! . •
zfco Jtøc» Soo?n,
• I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
