Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektriciteten i frugthaven.
Elektriciteten og1 Industrien.
Elektrisk røkning av fisk.
Redaktionen sluttet 2. september.
Overingeniør
Kirkeveien 6
Redaktion: J. C. Holst.
Redaktionens adresse:
Morten Johansens Boktrykkeri
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 25
finderen, elektriker Ivar Thaule, har nemlig konstruert
en røkeovn hvor den varme luft frembringes av et
elektrisk luftgjennemstrørnningsapparat, drevet av en
liten viftemotor og røken i et eget litet ildsted. Begge
dele blandes og føres gjennem et rør til selve røke
ovnen, hvor røkningen finder sted.
eller tjene som gramofon. I forbindelse med radio
kringkastingeri aapnes yderligere muligheter av næsten
ubegrænset natur. En kunstnydelse som vel ogsaa
kan opnaaes ved gramofoner, men dog ikke saa let
vindt som med dette nye apparat, skal være at la
optatte musikstykker gjengi baklængs. Effekten skal
være forbløffende og oftest like melodiøs. Vor melodi
rigdom er paa den maate pludselig blit fordoblet og
helt g alis uten komponisthonorar.
Luften ophetes til ca. 200° C. og temperaturen i
røkeovnen blir da efter blandingen ca. r5o°C, mens
man efter de gamle metoder sjelden kom op i mere
end 75 — ioo° C. Opfinderen har konstatert at man
nu kan faa brændselsutgifterne ned fra 58 kr. pr. dag
til 9 kr. pr. dag med vanlig strømtarif. Ved spild
strom kan prisen bringes endnu lavere ned. Med den
høiere temperatur spares desuten ogsaa tid, saa at
produktionen pr. dag og ovn blir større. — Tre ovner
er forsøksvis i drift i Bjellands fabriker.
Elektricitetens anvendelse blir mere og mere
alsidig. I Electrical Review omtaltes nylig endel for
søk som var utført ved den entomologiske forsøks
station i Tennessee i U. S. A. med at ta elektriciteten
til hjælp i kampen mot skadeinsekterne i frugthaven.
Man har nemlig ved at studere bladlusens liv og
levnet bragt paa det rene at disse lægger sine egg
sent om høsten, hvorefter dyrene seiv dør. Av eggene
utvikles om vaaren kun hundyr som er vingeløse og
er de egentlige skadedyr for fiuglhaven. Utviklingen
av eggene begynder efter hvad laboratorieforsøkene
viser saasnart dagene er tilstrækkelig lange og lyse
likegyldig om det er varmt i veiret eller ikke. Ved
kunstig at oplyse frugthaven om vaaren kan man faa
bladlusene til at utvikle sig før der er kommet grønt
paa trærne hvorfor de maa søke sig andre ofre
eller dø.
Nores første store kraftstation. Der er nu av Norges
vasdrags- og elektricitetsvæsen utskrevet arkitektkonkurrance
om facader for kraftstationen ved Nore I. Kraftstationen omfat
ler en maskinsal, hvis længde blir 175 meter, bredde 16 meter
og høide til midtkant av takstolen 15V2 meter, en apparatbyg
ning og et montagerum for transformatorer. Man har allerede
begyndt paa grundbygningen av maskinhallen, som skal være
færdig i 1928 og som vil koste, for selve bygningen over jor
den, vel en million kroner efter overslaget. Der vil bli utdelt
3 præmier for arkitektkonkurrancen paa henholdsvis 5000 —
3000 og 2000 kroner. Juryen bestaar av overingeniør K. Baalsrud,
arkitekterne Kr. Biong og Magnus Paulsson. Nore I. er utbyg
ningen av den øvre fos, som først blir færdig, mens Nore II.
er utbygningen av nedre fos, som senere blir færdig.
Man kan ogsaa gaa endnu grundigere til verks.
Handyrene utvikles nemlig først av eggene næste høst
naar dagene blir korte og mørke og lever kun den
korte parringstid senhøstes. Ogsaa disses utvikling
er kun avhængig av lyset og ikke av temperaturen.
Ved nu at oplyse frukthaven utover høsten forhindrer
man haneggene idethele fra at utvikles og nogen
næste generation paa det sted vil ikke forekomrae
Det hele lyder dog noget amerikansk.
Aavella kraftanlæg. Aavella kraftanlæg tilhørende Vest-
Opland komm. kraftselskap blev i repræsentantskapsmøte over
levert til ordinær drift. Anlægget ligger ved nordenden av
Randsfjorden og har en for Østlandet meget stor trykhøide
nemlig 336 meter. De fem kommuner som eier anlægget,
Søndre og Nordre Land, Fluberg, Torpa, og Snertingdal, har
her skaffet sig et billig anlæg, idet 3700 elektr. hk. er utbygget
for ialt 1,6 mill, kr. eller kr. 433 pr. hk. Budgettet for det
første driflsaar viser en kraftpris for de enkelte kommuner av
70 kr. pr. kW. Heri iberegnet et betydelig avdrag paa laan og
en passende avsætning til anlæggets förnyelse.
En anden metode som omtales i Electrical World
er væsentlig myntet paa frugtmøllene og har været
anvendt i New Jersey. Man satte op 125 glødelam
per i haven i en høide av ca. 1,2 meter over marken
og anbragt en balje med petroleum under hver lampe.
Møllene samledes i tætte sværraer rundt lamperne og
faldt efterhvert blændede ned i petroleurnraen og
druknet. Metoden viste sig meget effektiv.
Statskraft til Aasnes? Som bekjendt har Hamar, Vang og
Furnes kommunale kraftselskap besluttet at leie 1500 kilowatt
statskraft, og anlæggene for overføringen av denne kraft er
allerede under bygning. Naar overføringen blir paabegyndt
vil kraftselskapet faa endel kraft disponibel til utleie. Efter
hvad Hamar stiftstidende erfarer er der ved overingeniør Braaten
skedd henvendelse til kraftselskapet om utleie av et par hundre
kilowatt til Aasnes. Saken blev behandlet paa styrets møte
fornylig, og styret er av den förmening at selskapet kan imøte
komme Aasnes ønske om kraftleie. Kraften blir i tilfælde
utleiet til selvkostende.
Koncession paa Næren. Mesna kraftselskap indsendte for
længere tid siden andragende om koncession paa regulering av
Næren. Saken er stadig blit utsat, men nu har den været
behandlet av styret for Elektricitets- og vasdragsvæsenel, som
har anbefalt koncessionen. Saken blir nu oversendt departe
mentet til behandling og til fastsættelse av koncessionsbe
tingelserne.
Vi bragte for længere tid siden en meddelelse fra
Stavanger om en ny metode for anvendelse av elek
triciteten i rökningen av hermetik, hvorved stor bespa
relse i brændselsutgifterne opnaaedes. Stav. Aftenblad
omtaler nu en lignende opfindelse paa omraadet, hvor
ved yderligere brændselsbesparelse finder sted. Op-
67. — Telefon 61 735.
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
